3 ens - og dog

Jeg er et serie-menneske og det gælder både når jeg ser krimier og når jeg syr.

Det gik først op for mig, at det var det jeg gjorde, altså lavede ting i serier, da jeg skulle fortælle en god bekendt om min mors iagttagelser omkring hendes 3 store børnebørn og småkagefremstilling. I den sammenhæng var Albert, nemlig den der lavede serier, sådan lidt a la Fords samlebånd og tænk, så sagde Elsebeth "Du laver da osse serier, hele tiden"

Hun har ret, har hun, for jeg laver kun sjældent et stk. af noget medmindre jeg har en bestilling mellem hænderne. Næh, jeg tuner ind på en model, kaster rundt med stof og broderier og så klipper jeg en stak, som taskerne her. Samme model, samme ide, men alligevel hver sit udtryk.

Når så stakken er stor og dejlig, så syr jeg. Syr, syr, syr og i løbet af ingen tid - sådan føles det - har jeg ikke bare en, men 3 tasker færdige.

Sommertasker par exellence vil jeg kalde disse søstre. Alle har de et lille stykke Tricia-stof og alle er de lyse, nærmest sorbet-farvede og så er de broderi-løse!

Tah - daaaah

Årets plakat er i hus, så nu er der absolut ingen vej uden om.

Sommersalget er lige om hjørnet og i går stillede vi det efterhånden hårdt prøvede telt op i haven. Det tager en sæson mere, så må vi se, hvordan det ser ud når sæsonen er slut, men lur mig om der ikke skal indkøbes et nyt før næste års sommersalg.

Stort set alt porcelænet står nu i Kongsgårde, men der skal køres et par bil - fulde bløde sager, kontorvarer, borde og alt det løse mere før alt er samlet.

- og tjek lige den udsigt. Den er aldeles ægte, godt nok fra naboens terrasse, men det giver en fornemmelse af, hvor tæt man er på vandet derovre.

Ses vi ?

En taske til Astrid

Mine damer - og herrer, må jeg præsentere Astrids taske.

Det er et puslespil, når jeg laver tasker, især pc-tasken her, for den har så mange dele og i den sidste ende skal tasken gerne være harmonisk. Så stoffet skal på samme tid passe sammen og skabe kontrast.

Broderiet bestemmer farveholdningen, men et broderi som dette kan jo sige mange forskellige ting, sådan rent farvemæssigt.

Denne gang hev jeg forskellig blå farver ud og noget grønt og noget rødbrunt. Sidstnævnte røg tilbage i bunken, for den trak nærmest livet ud af broderiet. I gang med de blå stykker stof. Nogle var for BLÅ, nogle var for ternede, nogle var for kedelige, nogle for ensfarvede, men pludselig så var den der.

Den blå 60´er dug med den juleagtige helt rigtige skumrings-blå farve og cirklerne i guld og endnu mørkere blå. Bingo. Jeg bliver næsten høj, når jeg finder det første stykke stof som passer, for så er vejen lagt, og jeg skal bare gå videre i samme spor.

Frem med endnu et stykke Tricia-stof i grønt med lidt røde prikker, lidt køkkenternet kantebånd og til sidst et blå -blomstret stykke Toubro-stof fra 80´erne til foret.

Så var der kun tilbage at sy og Astrids taske var færdig.

Hun fik den i dag og var glad og det er jeg også.

Så hvis I møder tasken et sted i sommerlandet, kan I roligt sige Hej Astrid, for der er ikke andre tasker, som bare ligner ;-)

- og bukser !

Amalies mor syntes lige der manglede et par sommer-bukser til turen til Spanien.

Heldigt, at jeg så lige havde en lysegrøn dug med blomster og grønne ranker liggende. Den var godt nok noget plettet, men et par bukser str 98 fylder ikke så meget, så der var lige nøjagtig plads til dem, når jeg klippede uden om hullerne.

Altså, er den lille dame klar til at gøre Spanien og jeg vil vente med længsel og kolde tær på at se billederne derfra.

En frakke til Amalie

For laaaang tid siden, faktisk i efteråret, begyndte jeg at lave pigefrakker. Sådan nogle til lidt fin brug, men som i en snæver vending godt kan bruges i børnehaven.

De faldt heldigvis i god jord og så kom bestillingerne. Den ene til en frisk pige med gang i både ben og mundtøj, som hedder Amalie.

Nu er frakken færdig og om lidt komme hendes farfar og farmor og henter den. Jeg er altid spændt på, hvordan en bestilling bliver modtaget, for et er at snakke sig frem til stof, model osv., noget ganske andet er at se sagen færdig og klar til brug.

Frakken her er lavet af - igen - Tricia Guild stof i den dejligste lyseblå farve med små gule blomster på. Foret er køkkenternet bomuld i lyseblå og ecru og det er også brugt på kanten på lommerne og ærmerne. Knapperne er forskellige perlemorsknapper.

Tricia Guild er jeg totalt forelsket i, eller rettere hendes farveglæde og ditto-sans. Hun skaber smukke, smukke stoffer, som overgår det meste andet på markedet, hvis man er til farver og store mønstre i en opdateret britisk version.

Cath Kidston er ok, men Tricia er dronningen og jeg køber hendes stof, når jeg kan komme til det. Det vil sige, når det er sat ned, for billigt er det desværre ikke.

Et særligt broderi

Stramaj-broderier kender de fleste.
Det er dem der hang over sofaen hos bedstefor-ældrene ofte i en fin guldram-me og som forestillede landsbypartier, kirken, hjorten i skovbrynet, fiskere osv. altså det som mange i dag kalder kitsch.
Den slag motiver bruger jeg med stor fornøjelse, blandt andet fordi 2 brodeuser aldrig broderer ens, så 2, på papiret ens hjorte kan ende med at se meget forskellige ud. Grunden er den enkle at mange stramajbroderier blev solgt uden garn. Så brodeusen fattede sine rester og gjorde dermed et prototype hjorte-broderi til sit eget.
MEN en gang imellem støder man på GULD, forstået på den måde, at brodeusen her har været i gang med at lave sit eget mønster.
Faktisk vil jeg mene, at nogle af de "syrede" broderier, som det oven over, er højt kvalificeret leg med farver, former og komposition.
Det vidner om, at kvinder til alle tider har gjort brug af de for hånden værende midler - lidt stramajbund og en bunke rester - for på samme tid at kunne udtrykke sig selv og få noget praktisk og anvendeligt ud af anstrengelserne.
Jeg elsker de der skæve og eksperimenterende broderier, simpelthen.
Dette broderi skal pryde klappen på en pc-taske til en god kollega og når den er færdig følger et billede. Vær vis på det.

Nu med kanin !

Jeg har tidligere vist billeder of mine kanin-kuld her på bloggen og jeg lovede at bringe lidt fotdokumentation, når jeg fandt nye hjem til de langørede fætre.

Som lovet så gjort, for på tæppet fra i går er der også skjult en skjortelomme og i den sidder der nu en kanin og venter på at blive leget med.

Der var en gang..

- en hel bunke aflagte herreskjor-ter, de fleste var blå og bortset fra lidt pletter og slidte manchet-ter og kraver, så fejlede de ingenting. Joeh, et par stykker var blevet "for små", men de var faktisk i endnu bedre stand end de andre!

Skjorterne blev vasket og mens den listige syerske lyttede til en lydbog eller to, klippede hun først dem alle fra hinanden og derefter i 12 cm brede stykker. Knaplisterne blev selvfølgelig gemt, for de kan bruges til at lukke puder med og knapperne fra manchetterne og kraverne ligger nu og hygger sig sammen med alle de andre gamle knapper, mens de venter på bedre tider.

Så blev strimlerne syet sammen på ny og kantet med gamle, bløde dynebetræk, for til sidst at blive syet sammen med et dejligt lag uld-pladevat og endnu et gammelt dynebetræk.

Nu er der så et babytæppe, som holder målene på en babydyne, er lunt og lækkert at ligge på og perfekt til at blive puttet i, mens man falder i søvn eller bli´r ammet.

Der er flere på vej, for de går som varmt brød.

Forsmag

Se, sådan så der ud sidste år i haven i Kongsgårde.

Dette udsnit viser dele af børneafdelingen og den ene tørresnor, kækt behængt med både kjole, poser, dynebetræk og meget mere.

Vejret sidste år, var som bekendt ikke noget at råbe hurra for, så jeg har aftalt med Vorherre, at i år får vi tørvejr. Mere skal der ikke til, så er jeg tilfreds.

Min maskot og hjælpedreng Anton bar, som det tydeligt fremgår, stadig ble dengang, men det er det slut med nu og han glæder sig som jeg til, at vi skal have sommersalg. Godt nok skal han lige først 14 dage til Italien med resten af familie, men SÅ er han klar ved sækkevognen.

I morgen køres det første læs sommersalgs-varer over til søsterens have og Anton står givetvis klar til at hjælpe mosteren med at slæbe tunge kasser og stole indenfor.

Sommersalget er d. 9, 16 og 23 juli i haven på Asgilhøjevej 59 i Kongsgårde på Helgenæs.

Kik over, det kunne være så hyggeligt

PS: Bemærk den unge mands absolut ikke-matchende sokker.

Pose m. gulerod

Katrine - min niece som lige er fyldt 15 - har nalret med et eller andet siden hun var ganske lille.

Vi har alle fået smukke tegninger, diverse smykker fremstillet i diverse perler, små lerting osv. og for nogle år gav hun sig i kast med at brodere, hvilket viste sig at være en rigtig god ide.

I første om gang var det små broderier, som var til at overskue hun gav sig i kast med, og guleroden her er et sådant tidligt Katrine-broderi. Jeg har en lille bunke af diverse bær, grønsager og blomster i miniformat, og en gang i mellem hiver jeg et op af bunken og bruger det.

Denne gang blev det til en alt-mulig-pose, som de hedder i Tulipaner og tomater-sprog. Det er poser med snor foroven, som kan bruges til madpakker, skiftesko, frugt, strikketøj, solbriller, mobil eller 1000 andre ting. De fås i mange størrelser - syersken bestemmer - og farver og med meget forskellige broderier på.

Denne posen har udover broderiet en stump lækker-limefarvet terapidug, lidt prikker, lidt køkkentern -det er altid godt -og en smule gammel hørdug.

Så sommer kom an, vi er klar !

Halstørklæde in spe

Jeg har - også - et lager af strømpe-garn i alle afskygninger. Jeg strikker strømper på samlebånd når jeg ser fjernsyn, gerne en god krimi, så jeg køber af og til en kasse med assorteret strømpegarn.
Til min fødsesldag fik jeg et sæt Clover Soft Touch hæklenåle af min dejlige mand, så da de skulle prøves af, greb jeg et nøgle bomulds-strømpegarn og en opskrift på en lille blomst.
Jeg hæklede som besat, for hvordan kom den næste blomst til at se ud. Hvordan ville farverne lægge sig, ville de blive hotte or notte?
Blomsterne i al deres mangfoldighed vente nu bare på at blivet syet sammen til et farverigt blomsterbeds-sommer-tørklæde. Gad vide hvornår det sker !

Opstilling med Rose de Rescht

Endnu et billede taget af søsteren på store-sorteringsdag.

Rosen dufter umådelig meget af rose, er supersmuk i al sin pink-hed og nærmest uudryddelig. Den kan anbefales på det varmeste.

Porcelænet på stolen er en del af vinterens indkøb, som nu er sorteret, pakket ind, lagt i kasser og parat til sommersalget.

Jeg overraskes altid, når jeg går i gang med at danne mig et overblik over lageret, for der viser sig altid at være MERE, end jeg huskede, men heldigvis er det også som regel BEDRE, end jeg huskede.

Stolen er også et loppefund. Den er en del af et sæt på 6 stole og et bord, købt for 200,- kr i min yndlingsgenbrugsbutik. Til den pris, hvad skal man så køre i Ikea eller til Dyne-Larsen for, spø´r jeg bare?

Tricia-terapi-puder

En kær kollega bestilte 5 puder til sine nye havemøbler. De skulle være ens "with a twist" og den dominerende farve skulle være blå.

Jeg tog en pose blå stoffer med ind på skolen til et møde, så kunne vi lige i al uforstyrrethed kikke på dem i pausen..... troede vi !
Da posen blev åbnet, var det som at tage låget af en marmeladekrukke i august: Pludselig sværmede det med kvindelig kolleger, som alle ville svælge med og komme med gode råd.

Til sidst besluttede den glade have-møble-indehaver sig for et stykke Tricia Guildstof, og en smuk stoftrykdug af den slags jeg kalder for en terapi-dug, fordi de fleste af dem stammer fra plejehjemmenes ergoterapi-værksteder tilbage i 70´erne. Kombinationen skulle være et lille stykke Tricia og et stort stykke terapi-dug.

Som sagt, så gjort og her ligger de så, kækt henkastet i min dæksstol, lige inden de blev afleveret og godkendt. Modtageren var fornøjet og jeg var lige så. Kan man få det bedre ?

Anton fiskerdreng

Anton iført både fiskerhat og rendegra-ver-shorts sidder her sammen med storebror Frederik på broen i Kongsgårde og forsøger ivrigt at få noget i nettet.
I går fortalte Anton mig, at han havde haft shortsene på i børnehaven - og var blevet beundret - så de er altså også godkendt til børnehavebrug af den strenge drenge-kontrol.
At vokse op så tæt på vandet er ubetaleligt. Der ligger SÅ mange timers leg og udfordring lige under næsen på een, når man har vandet som nabo.... og det giver mulighed for vidunderlige billeder !

Gave til en sejl-glad

I sidste uge var vi til 60-års fødselsdag hos en af mine gamle sejlerven-ner, så jeg var i bunkerne og lavede en pude med sejler-touch.

Broderiet er et billed af en flok Skagens? - fiskere, som sidder i klitten og følger et skib ude i bølgerne.

Fiskerne blev sakset fra, passede "farligt" stof til den ene side og roligt ditto til den anden fundet og voila en pude havde set dagens lys.

Fødselaren blev glad og spottede med det samme fartøjet i det fjerne, kan du også finde det ?

Arverose og porcelæn

Vi ryddede op, sorterede, pakkede ned og svedte, gjorde vi. Så nu er der tjek på porcelænet og sommersalget er på skinner.

Min fotograf-søster tog også nogle voldsomt dejlige billeder, for man ved aldrig, hvornår man får brug for et par pittoreske af slagsen til en plakat eller lignende.

Her er den slidte blå bænk sat foran et eksemplar af Arverose 1. Vi synes den ligner rosen Maxima, som af og til kaldes Skagen-rosen, men dette eksemplar stammer fra min mødrene gård og aflæggere af den står efterhånden rundt omkring hos ganske mange af mine fætre og kusiner.

Er den ikke bare FLOT.... og den klæ´r det lille porcelænsudvalg ganske godt, synes jeg.

Shorts.. med rendegravere på !

Tidligere har jeg her på bloggen fortalt om Antons forsinkede fødselsdags-shorts.

Her er de så og de ER taget i brug. Det er en god gammel kending, hvad model angår, som bare dur til aktive drenge. Ikke noget med lynlås der bøvler, men elastik i taljen og god plads til både lår og mave.

Stoffet er indkøbt specielt til Anton, fordi han er vild med store, larmende køretøjer og da det gik op for ham, at der også var rendegravere på de nye shorts, blev det kundgjort højt og tydeligt for den ganske familie.

Han er vild med dem - både shortsene og rendegraverne - og hvis det lykkes mig at fange ham med shortsene på, snupper jeg et billede til senere blog-brug.

Fætter Antons fiskemandshat

Solen bager ned og når man bor et stenkast fra vandet, er 4 år og eeeelsker at være nede på stranden, så må man have en hat til at skærme for de værste stråler.

Så en bestilling blev afsendt til den "onde" moster med det stor stoflager og Anton er nu den lykkelig ejer af denne fiskemands-hat, som han kalder den.

Jeg er tilfreds med den og især med de nye grønne Tulipaner og tomater-mærker. Forandring fryder og grønt er jeg vild med, så det kan ikke være meget bedre.

Om lidt kommer min søster og så skal der sorteres, organiseres og pakkes porcelænskasser til sommersalget. I år er 5. gang jeg holder sommersalg på Helgenæs og efterhånden er vi ved at være pænt rutinerede i opstilling, pakning, bord-op-klapning mm., men en kritisk gennemgang af lageret er nødvendigt af og til, så det bruger vi vores Grundlovsdag på.