Igennem længere tid har jeg pønset på at lave mig et håndarbejds-læse-lydbogs-og-høre-P2-hjørne inde i spisestuen. Sådan et hjørne, hvor jeg svagt kan høre fjernsynet inde i stuen, men slet ikke behøver at forholde mig til det.
Lampen blev købt sidste vinter og bordet stod ovre i annekset, men den helt rigtige lænestol kunne jeg bare ikke finde, måske fordi jeg havde en del ufravigelige krav, når det nu skulle være.
Vi kan hilse og sige, at der er ikke mange lænestole, som både har høj ryg, armlæn som hverken er af træ eller er så høje, at de generer strikkende og broderende arme og sidst men ikke mindst er i besiddelse af et højt afslapningspotentiale.
For hulan da, hvor har jeg prøvesiddet mange lænestole rundt omkring i genbrugs-Danmark, men forgæves.
Indtil i fredags!
Med det samme jeg slog måsen i sædet, vidste jeg, at her var min lænestols-soulmate. Den føltes hjemlig og lige tilpas og skamlen gjorde den nærmest til en halv sofa. Her var tale om et suverænt højt afslapningspotentiale!
Farven er ikke min kop te, men jeg kan leve med den, indtil jeg får sparet stakater nok sammen til en ombetrækning. Stoffet ligger klar og vi er ude i et stykke forrygende rødt Kvadrat-stof, som måske nok skal suppleres med noget orange til hynderne.
Hjørnet er blevet lige, som det skal være, og at jeg ikke fik det stablet på benene for mange år siden, er mig en gåde.