To forsider til samme bog

Der ligger næsten altid en lydbog i afspilleren, når jeg er på syrummet og heldigvis er Århus´ biblioteker velforsynede udi den slags, så jeg kommer rundt i mange litterære hjørner.

Kavalier og Clay, hørte jeg for længe siden og det er en rigtig god bog, som foregår i USA i tegneseriernes storhedstid før, under og efter 2. verdenskrig. Den handler om meget andet end tegneserier og er vel først og fremmest en stor, velskrevet fortællning om at leve med sig selv, i det liv man nu får tildelt.

Siden har jeg læst alt, hvad der er udkommet på dansk af Michael Chabon og jeg har nydt hver eneste sætning. Bo Green Jensen er også Chabon-fan, hvilket i min verden er et kvalitetsstempel, og han har skrevet en rigtig god indføring i Chabons forfatterskab.

Jeg er den lykkelig ejer af både den danske og den amerikanske udgave af bogen, og jeg kan ikke helt beslutte mig for, hvilken forside, jeg synes, er den bedste.
Umiddelbart synes jeg den amerikanske er den med det mest rene udtryk, den sejeste så at sige, men jeg kan også godt lide den danske udgaves tegneserie-farver.

Godt jeg har dem begge :-)

Før og efter

Først havde vi et smukt, ensfarvet motiv på en baggrund i en lidt kedelig, grumse-gul farve.

Så gik marketingssassistenten i lageret og fiskede broderigarn i friske farver samt et stykke dejlig, saftiggrøn bomuld frem. Dernæst trak hun ligesom de lange stængler ud af mønsteret, stillede dem op på række og broderede løs.

Voila - et moderne og farverigt broderi, som siger efterår på den fedeste måde.

Kan du lugte havet ?

Dagens indlæg bliver ordknapt, til gengæld får du ikke mindre end 5 meget forskellige udgaver af Fisker-tasker. Det nederste broderi må vist betegnes, som det absolut mest klassiske og Skagens-agtige, men den gule fisker er min yndlings:-)

Alle taskerne er "gamle" og lever forhåbentlig et godt liv rundt omkring i verden. Nyeste skud på stammen kan du se her.

Hvad der kan være i en lille benzinøkonomisk bil

Min søster ringede: "Du er nødt til at komme herover, for jeg har bilen så fuld af broderier, at jeg næsten ikke kan være i den - og du er nødt til at lægge bagsædet lagt"

Nysgerrige og meget mystificerede kastede sønnen og jeg os ind i den tro Citroën og kørte mod Helgenæs.

Efter en kop lunende te åbnede søsteren så bagklappen til den lille, men lige så trofaste Peugeot og ud trak hun...



... skarpt forfulgt af...

... og tre broderier mere med landskaber på og i samme størrelse + det løse!

Jeg dansede en kort, men velment tam-tam i vinterkulden, og da vi havde fået broderierne lastet om, gik vi på nettet, for jeg var sikker på, jeg kunne genkende de 2 kort over København.

Ganske rigtig, de er en del af en serie med broderede og meget detaljerede oversigtskort over Stockholm, Oslo, Paris, Bruxelles, London og Amsterdam.

Hold da op hvor jeg bøjer mig i støvet for den brodeuse, som i hhv, 1966 og 1968 broderede "mine" 2 kort. Hun kan noget, jeg ikke kan og hun har signeret sine værker... derfor ved jeg, hvornår de er broderet.

Det er endnu engang Jenie, som har været på udkik for mig. Hun har den dejligste antikvitetsbutik i Ebeltoft, og hun er så sød og hjælpsom og ved det utroligste, om de ting hun sælger.

Jenie holder øje med broderier, tekstiler, knapper og andet godt, som jeg kan bruge, når hun er ude at købe op til butikken. Hun finder de utroligste sager, og var også kvinden bag toreadoren og flamencodanserinden. Hendes butik er afgjort et besøg værd, så kik indefor næste gang du er i Ebeltoft.

... og så skal broderierne ud i det fri :-)

På tur

I går var jeg på tur til Vejle og omegn, dels for at spise frokost hos mine forældre, dels for lige at tjekke genbrugsbutikkerne.

Vi har allerede en ordentlig stak træbøjler, som stammmer fra hendengangne herreekviperingsforretninger eller skræddere, men alligevel tog jeg en håndfuld med hjem, for deres historie udfordrer min fantasi.

Bøjlerne her stammer alle fra Løsning mellem Vejle og Horsens og vidner om dengang selv småbitte samfund som Gl. Sole havde sin egen skrædderforretning - og det ikke var nødvendigt at bruge plads på at trykke adresssen, for alle vidste jo hvor skrædderen boede!

USA Herremagsin fra Vejle - den øverste bøjle - lå på det der nu er strøget i Vejle og er lukket for mange år siden. Et sted i gemmerne har jeg en bøjle fra den konkurrerende herreekviperingsbutik, nemlig Lodon Herremagasin - og om navnene er et udtryk for manglende opfindsomhed eller et stilskift, skal jeg lade være usagt!

På vej hjem kørte jeg og funderede lidt over, hvordan en bøjle fra Martin Ovesen i Nakskov er endt i en genbrugsbutik i Løsning.... måske er der nogen der har gået på højskole sammen, eller været soldat sammen eller....

For 25,- kr blandet

Det gav 11 herreskjorter til lageret, da naboen i går have "Fyld en pose for 25,- kr"- dag og at dømme efter udvalget, så må Harlevs herrer have brugt ferien på at rydde op i klædeskabet - eller er det måske deres fruer ?

Der er ikke 2 ens, men de er alligevel tydeligt i familie både farve- og stilmæssigt. Jeg tager hatten af for de mennesker, som designer stoffer til herreskjorter, for at kunne blive ved med at variere lyseblåt, hvidt, en smuule marineblåt, tynde striber og tynde tern det kræver da sin m/k.

I morgen er fri-mandag, så da vil jeg besætte sofaen med mine nyindkøbte og -vaskede skjorter, en skarp saks og en god film - og så er skjorterne klar til tæppe-brug!

To søstre ?

De MÅ være søstre de 2 kander her og de matcher hinanden formidabelt godt. Den buttede er noget mærket af tidens tand, men jeg elsker kombinationen af striber og prikker, og bli´r den ikke solgt, kommer den med hjem igen.

Den stribede er nærmest perfekt og ser ikke ud til at have været brugt særlig meget. Hvor heldig kan man være ?

Kander er der altid rift om, så jeg gør, hvad jeg kan for at støve en god stak op i løbet af vinteren, så vi er velforsynede, når haven åbner om 3 uger.

Vi stiller op fra grunden af hver morgen, dvs. 4 gange og fordi der heldigvis bli´r solgt en masse, så er 2 dages opstillinger aldrig ens. Campingborde og bænke i alle afskygninger, gamle spiseborde, have-, pinde- ligge- og børnestole mm bliver stillet op og fyldt med porcelæn og bløde sager. Det tager ca 4 timer at stille op, så vækkeuret ringer TIDLIGT og vi er oppe og i gang, selv før Brugsen lukker op!

I år skal vi helt sikkert have et gul/sort bord den første dag. Dels er der de to tyske damer her, dels har jeg fundet nogel sort/gule desserttallerkner og der er da osse lidt Susanne og lidt gule tallerkner. Det skal nok blive godt.

København kalder

- og det højt og tydeligt.

Næste week-end krydser vi Storebælt for at deltage i Børneba-zar på Remisen.

Da det er en BØRNEbazar, så syr jeg børnesager i et væk og de 5 små pigetasker her er en del af produktionen. De passer lige til de små uundværlige ting, som enhver lille pige MÅ have med sig, når hun skal i byen.

På klippebordet ligger der Libertybukser til småpiger, et par babytæpper + det løse, men mit arbejdstempo modarbejdes voldsomt af en ordentlig forkølelse, som ikke lige har til sinds at vige.

Nå, bilen skal nok blive fuld alligevel, meeen jeg ville jo gerne have MASSER af nye varer med, når nu Tulipaner og tomater kommer til hovedstaden.

PS: Dugen under taskerne er et af mine yndlingsfund. Den er rivende limegrøn/hvid, mønstret så fedt grafisk, som man kan ønske sig og så er den vævet i den fedeste merceriserede bomuld. Den bli´r slidt i laser!

Troppetransporten har været her

Vores familie er spredt rundt i det østjyske med mine forældre i Vejle, mig og min familie i Harlev og min søster m. familie på Helgenæs. Så vi er svært tilfredse med den østjyske motorvej, især efter at stykkket fra Søften til Skødstrup er blevet indviet.

Vi har altid mange sager som skal fragtes fra den ene adresse til den anden og derfor har vi et familieudtryk som hedder Troppetransporten. Det dækker kort sagt over vores fælles flåde af Citröen Xantiaer, som kan rumme enorme mængder af gods og når alle Xantiaer er på samme adresse, så ligner det til forveksling en halvstor fragtmandscental.

I går lagde vi hus til familetræf, for Albert blev 15, så mine forældres Xantia ankom godt lastet med fødselsdagsgaver, diverse sylterier, 2 bog-rækker fra min fars hånd og ikke mindst 6 kludemåtter fra mors ditto.

Hun har altid totalt frie hænder, når hun væver kludemåtter, så det er som at få julegaver i utide, når de bliver klippet af væven. Denne gang har hun blandt andet været inspireret af mine Georginer, så det lilla tæppe hedder Hannes Georginer. Tæppet længst til venstre hedder i øvrigt Vinterhimmel og det længst til højre Efterårsskov.

Strimlerne er - som sædvanlig - genbrug, det ultimative genbrug vil jeg sige. Her er dels strimler, som er fraklip fra min tid på Toubro Ventetøj tilbage i 80´erne, dels strimler, som er rester fra det jeg går og syr nu. Så en og anden vil kunne genkende en skjorterest eller et retrostykke hist og her.

Tæpperne skal med på Julemarkedet og går det som det plejer, er de ude af butikken igen, inden jeg får set mig om !

En lille og en stor

Jep, jeg er i taske-mood, så der fabrikeres en del for tiden.

Her er den samme klokkestreng brugt i hhv. en lille og en stor taske i samme elskede model som de 3 små tasker i det forrige indlæg.

Modellen er superanvendelig og en af de allerførste jeg lavede. Den lille kalder vi cafe-tasken, fordi den lige passer i størrelsen til en bytur. Den store, ja i den flytter man ind, når der står strandture på programmet, for der er rigelig plads til både håndklæde, solbriller, bog, vandflaske og solcreme.

Klokkestrengen - ja den elsker jeg. Det er den 3. eksemplar af slagsen, jeg er i gang med at bruge nu, for den er smuk i farverne, har et dejligt motiv og er lidt af en kamæleon. Den kan nemlig lynhurtigt blive ligeså efterårsagtig, som den nu er sommeragtig. Der skal bare sættes lidt andre stoffer til, så passer den også til vinterfrakkerne.

- og så er der kun en uge til..... jeg nærlæser vejrudsigten som det første, når jeg står op om morgenen og lige nu kan det blive hvad som helst. Jeg håber på tørvejr, men forbereder mig på det værste.

3 ens - og dog

Jeg er et serie-menneske og det gælder både når jeg ser krimier og når jeg syr.

Det gik først op for mig, at det var det jeg gjorde, altså lavede ting i serier, da jeg skulle fortælle en god bekendt om min mors iagttagelser omkring hendes 3 store børnebørn og småkagefremstilling. I den sammenhæng var Albert, nemlig den der lavede serier, sådan lidt a la Fords samlebånd og tænk, så sagde Elsebeth "Du laver da osse serier, hele tiden"

Hun har ret, har hun, for jeg laver kun sjældent et stk. af noget medmindre jeg har en bestilling mellem hænderne. Næh, jeg tuner ind på en model, kaster rundt med stof og broderier og så klipper jeg en stak, som taskerne her. Samme model, samme ide, men alligevel hver sit udtryk.

Når så stakken er stor og dejlig, så syr jeg. Syr, syr, syr og i løbet af ingen tid - sådan føles det - har jeg ikke bare en, men 3 tasker færdige.

Sommertasker par exellence vil jeg kalde disse søstre. Alle har de et lille stykke Tricia-stof og alle er de lyse, nærmest sorbet-farvede og så er de broderi-løse!