Viser opslag med etiketten Klokkestreng. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Klokkestreng. Vis alle opslag

lørdag den 14. marts 2015

Hvad midtjyllands genbrugsbutikker gemte



Tirsdag var Hanne P og Hanne C på genbrugs-road-trip i det midtjyske.
Vi var vidt omkring og kom hjem belæsset med goodies, ikke mindst vores skattekiste med sysilke, som vi delte efter en-til-dig-og-en-til-mig som to småpiger, der deler indholdet af en slikpose.

Klokkestrengen er nu på vej op på syrummet, og porcelænet er vasket og sat fra til Sommersalg ´15.

Det fine gamle atlas er tiltænkt Albert, som har arvet forældrenes samlergen og har den fineste samling kort og atlas i al verdens udgaver.

lørdag den 7. marts 2015

Herbarium


Så har vi sluppet Herbarium-sagerne løs i Web-shoppen - og om et øjeblik, så er der også lørdags-åbent i Anneks-butikken på Vestervej 3 i Harlev.

lørdag den 22. oktober 2011

Til Moster Mie


Min Moster Mie bliver 80 og i dag har hun inviteret fest for hele familien.
Hun har det som så mange andre i den alder, at hun egentlig ikke ønsker sig noget, men hårdt presset sagde hun: Jeg ønsker mig noget fra din butik.

Åh, som jeg blev glad og let om hjertet og nu ligger der 6 dækkeservietter på bordet, klar til indpakning.
En klokkestreng har måttet lade livet og blomsterne derfra er blevet fordelt med rund hånd på dækkeservietterne.

Min søster og jeg har tilbragt rigtig meget tid hos moster Mie og vores fætre og kusine der, og det kunne tydeligt ses, da jeg gennegik min fars lysbilledsamling.
Jeg sorterede alle Moster Mie-relaterede billeder fra og fik dem brændt ned på en cd og printet ud.
Dem får hun også sammen med en lille tale og et par gode grin over at gense glemte billeder.

fredag den 16. september 2011

Bær når de er bedst...


 ... og jeg bliver aldrig træt af dem, især ikke når det er i denne udgave.
De stammer fra en klokkestreng, som må have ligget højt placeret på klokkestrengenes Top ti, for jeg kører på den tredje af slagsen, og jeg håber der dukker en fjerde op inden næste efterår.

Tasken kommer med til Nørresundby næste lørdag, med mindre den selvfølgelig er blevet revet ned af hylden i web-shoppen inden da.

mandag den 29. marts 2010

Et broderi - to poser

Tulipaner og tomater har været på banen i 6 år, og lige fra starten har min søster været hof-fotograf.
Vi har gemt stort set alle billeder, så udviklingen i pudesnit, stofsammensætning mm er heftigt dokumenteret og det er rigtig sundt for syersken en gang i mellem at blive konfronteret med fortiden !


Som fx her, hvor jeg har syet to poser, med hver sin udgave af den samme, søde, lille klokkestreng fra Haandarbejdets Fremme, men med 4 års mellemrum.


Nu sidder jeg og tænker på, at jeg godt nok syr de samme ting, men at de alligevel ikke er ens - og det er dejligt, for det er sådan jeg gerne vil have, det skal være... og så tror jeg nok, der ligger en tredje fugleklokkestreng  klar i bunken :-)

søndag den 20. december 2009

She loves you, yeah, yeah,yeah



At det skulle times mig at blive nærmest mundlam ved synet af en klokkestreng, det havde jeg ikke troet. Jeg har set mange klokkestrenge og er blevet ualmindelig begejstret over flere af dem, men denne her, den tager prisen!

En Beatles-klokkestreng!!!!

Jamen jeg troede ikke de fandtes, men her er den, nyydeligt broderet og at dømme efter hørrets sprødhed og den markante fold på midten, har den IKKE tilbragt sit liv på en væg, men i en kommodeskuffe!

Portrætterne er ganske tydeligt taget fra With the Beatles og det er helt sikkert en dansk-broderet sag, for der står Poul under Paul !!!

Jeg må bryde sammen og tilstå, at jeg ikke selv har fundet denne fantastiske klokkestreng, det har vores nabo... inde hos vores anden nabo! Den har været en tur i Scannerborg - som min vittige hund af en mand kalder det - så nu indgår mønstret i Tulipaner og tomaters arkiv og kan til hver en tid broderes op, og vi har tjekket beholdningen af sort DMC-garn !

Til foråret vil klokkestrengen pryde en taske til en Beatles-vild kommende konfirmand, og jeg ville ønske, jeg kunne deltage i lydsiden af den gaveoppakning :-)

tirsdag den 15. december 2009

Måske får hun ret...



... hjælpepigen, som til MUS-samtalen spåede, at grævlinge ville blive den nye trend.

For pludselig lå den der, klokkestrengen med skov/jagt-motiver af den mere ualmindelige slags. Bevares der er da både hjorte, ræve og den slags på, men det er altså første gang, jeg er stødt på en grævling.

Han er virkelig sød, den grævling og han er broderet med omhu og tæft, ja det er hele klokkestrengen sådan set.




Pindsvinet her er ikke til at stå for, og jeg tror vi skal igennem en scannings-seance, før jeg fører saksen, for motiverne er som sagt både ualmindelige og ualmindelig fine og detaljerede. Bare tjek pindsvine-fatters pigge eller se skovskadens flaksende vinge !

Dagens program står på færdiggørelse af de sidste julegave-bestillinger,en tur på posthuset og måske bli´r der også plads til en tur i sofaen med en god krimi i aften. I hope so !

torsdag den 30. oktober 2008

Spurv på kvist



Jeg laver puder, mange puder for tiden, for der skal fyldes godt op inden Julemar-kedet i Kongsgårde.


Spurven her har jeg gået rundt om i et stykke tid, for der er både lidt tunge farver i den og så den rivende, dejlige grønne.


Nå, grøn er min favoritfarve, så den vandt og sat sammen med et stykke fra en all-time super-dug fra Sødahl, så fik broderiet mod- og medspil.


Det syregrønne stykke stammer fra et super-rov, som jeg gjorde, da jeg for flere år tilbage overtog 6 præsentationsmapper Tricia Guild-stoffer. Når de mapper en dag er tomme, så græder jeg. Hvor skal jeg så finde de stoffer, som både er farverige, småsyrede og specielle og som kan løfte selv det kedeligste broderi

onsdag den 2. juli 2008

En lille og en stor

Jep, jeg er i taske-mood, så der fabrikeres en del for tiden.

Her er den samme klokkestreng brugt i hhv. en lille og en stor taske i samme elskede model som de 3 små tasker i det forrige indlæg.

Modellen er superanvendelig og en af de allerførste jeg lavede. Den lille kalder vi cafe-tasken, fordi den lige passer i størrelsen til en bytur. Den store, ja i den flytter man ind, når der står strandture på programmet, for der er rigelig plads til både håndklæde, solbriller, bog, vandflaske og solcreme.

Klokkestrengen - ja den elsker jeg. Det er den 3. eksemplar af slagsen, jeg er i gang med at bruge nu, for den er smuk i farverne, har et dejligt motiv og er lidt af en kamæleon. Den kan nemlig lynhurtigt blive ligeså efterårsagtig, som den nu er sommeragtig. Der skal bare sættes lidt andre stoffer til, så passer den også til vinterfrakkerne.

- og så er der kun en uge til..... jeg nærlæser vejrudsigten som det første, når jeg står op om morgenen og lige nu kan det blive hvad som helst. Jeg håber på tørvejr, men forbereder mig på det værste.