2011 - come on!

Friske farver, ny inspiration og et godt broderi. Så har vi slået tonen an til 2011, som helt sikkert bliver et forrygende år, med både folketingsvalg og hvad har vi.

Måske man skulle gå i træning for at kunne sidde så henslængt, i en så chik kjole og i en så chik stol?
Og dog, for Nancy Wilson og jeg ligner ikke hinanden særlig meget, hverken hvad angår stemme eller figur, men man har da lov til at drømme.

Coveret stammer fra husbondens velassorterede pladesamling - jo han både køber og lytter til ægte LP´ere endnu - kruset er fra lageret og tehætten er solgt for længst. Men stilen, den er god :-)

JUBIIIII

PC´en er nu flyttet fra operationsstuen og ind på opvågningen. Lægen - min dejlige svoger - siger, at alt er gået godt og at der ikke er forsvundet det mindste! Jamen, hvor heldig har man da lov at være?

Måske svogeren har fortjent et par ekstra bokser-shorts eller hva´? Ja, det tror jeg da nok, han har - og jeg skal sørge for, at det bliver de sejeste og mest farverige bokser-shorts på hele Helgenæs!

Jeg jamrer videre...

... for det ser skidt ud for min pc - og gæt lige, hvem der ikke har taget en sikkerhedskopi i kvindes minde???

Min kære husbond forærede mig en ekstern harddisk med 2 terrabite i julegave, så når jeg igen er iført en eller anden form for egen-pc, skal der laves rutine for sikkerhedskopi-tagning !

Ellers fordøjer vi både det ene og det andet, mens sneen daler ned. I går gik Hera og jeg morgentur ved Årslev Engsø og da vi igen sad i bilen viste termometeret minus 14 grader. Så tror da pokker, at Hera havde rim i pelsen !

Der er ryddet rimeligt op på værkstedet og produktionen er genoptaget til ledsagelse af Michael Jackson/Thriller. Normalt er det ikke lige min kop te, men når nu Anton hjælpedreng har givet mig den i julegave, til en hvis grad fordi han selv eeelsker Michael Jackson, ja så smider mosteren den da i afspilleren med stor glæde :-)

Jammer og klage

Min pc er på hospitalet, så jeg er forment adgang til billeder og andet godt. Så længe den er indlagt, må jeg nøjes med arbejds-pcen, som savner alt muligt, sådan i blog-forstand..
Jeg har et lille forkølet håb om, at pc´en når at blive kureret og komme hjem til jul. Hvis ikke, bli´r det godt nok en kedelig blog-jul!

Men anden er i hus, jultræet ligeså, og snebarometret står på fint og hulenhakme også på meget koldt, så ingredienserne til en dejlig jul er på plads og i orden - med eller uden pc.

Vi ses, når jeg bliver genforenet med mine billeder mm :-)

Så skifter vi gear!

Chefen har investeret i en ny og noget mere markant brille, end den hun tidligere bar på sin altid nysgerrige næse.
Skiftet har indkasseret et mindre hav af bemærkningen: "Sig mig, havde du egentlig briller før?", hvilket vel siger en del om anonymiteten af de gamle briller!

Sønnen hævder stædigt, at hun nu ligner Elton John, mens marketingsassistenten mener, det er Elsa Gress, chefen nu slægter på.

Chefen selv er så tilfreds, blandt andet fordi læsefeltet nu er minimeret til at ligge i bunden af brillen og ikke længere fylder det halve af synsfeltet.
Som lidt forbrugervejledning kan hun oplyse, at den festlige brille er købt for en slik i Cross Eyes i Århus, som, med indehaverens egne ord, er sat i verden for at sælge markante briller. In deed, siger en tilfreds kunde.

Tilgiv det lettere mutte udtryk på chefens ansigt, men billedet er taget af hende selv, og det krævede uhørte mængder af koncentration :-)

I Yvonnes ånd

For ca 12 år siden dristede mig til at skrive Til Katrine fra Bagermester Harepus på hendes julegave Hun var grundigt overrasket, men fandt med moderens hjælp ud af, at hun skulle gætte på, hvad Bagermester Harepus mon havde lagt i gaven. Det var pudsigt nok et kage-bagesæt med forklæde til!
Succesen med Gæt-hvvd-der-er-i-pakken-afsenderen gjorde, at alle de julegaver der går ud af huset her, nu har en  afsenderen, der giver et hint, om det der i pakken.
Min svoger har fx fået gaver fra både Hammerthor, Bjørn Borg og JBS og de har altid gjort lykke, thi svogeren sværger til boxershorts a la Tulipaner og tomater.

I år kommer der til at stå Fra Yvonne på en af gaverne, for hvis ikke denne 6-kantede, cremefarvede solbriller m sort kontrastkant er som taget ud af Yvonnes garderobe, ja så ved jeg virkelig ikke, hvor den stammer fra.
Stoffet under brillen har jeg lige hentet nede ved Sune og der er flere meter af det, så hvem ved, måske skal der sys 18-års fødselsdagskjole af det til sommer ;-)

Brillen lå og ventede på mig i Sædding Genbrug, og jeg var i den syvende himmel, da jeg så den, for den glade modtager har ledt højt og lavt efter en rigtig retrosolbrille. Åhh, som jeg glæder mig til at høre reaktionen:-)

To fluer med et smæk

Onsdag bød på 4 timers vagt ved skrifltlig eksamen og udover at holde skarpt øje med de unge mennesker, forsødede jeg tiden med at brodere.

...og så fløj de 4 lange, tavse timer lige pludselig afsted :-)

Da Carmen kom til Kolding

Inden Julemarkedet på Trapholt fik jeg en mail fra en kunde, som bestilte 3 tasker. Samtidig fortalte hun, at hun havde ribbet et loppemarked i lukke-panik for broderier, og at de nu skulle tilfalde mig. Åh, som jeg blev glad og spændt.

Om søndagen på Trapholt kom hun med hele familien og en stor pose broderier til mig og øverst lå Carmen. Endnu et nyt-gammelt, fantastisk broderi, som er så gammelt at stramajbunden er lavet af hør!
Kunden havde allerede bestemt sig for, at Carmen skulle på den taske, som hun selv skal have - og det skal  hun komme, skal hun.

Jeg ved ikke med jer, men jeg hører toreador-arien fra Carmen for mit indre øre, når jeg ser på hende her. Ikke så sært, at den gode Don Jose faldt for hende, vel?

Med ynde og kåbe

Jeg har løbet meget på skøjter i min barndom, men må blankt erkende, at jeg aldrig har været i nærheden af at føre mig frem som hende her.

Den stod mere på duffelcoat, fløjlsbukser og  hjemmestrikkede hue end kåbe, lang kjole og muffe, for slet ikke at tale om hendes guldskøjterne.

I rugbrødsbagermesterens fodspor

I følge Albert er det bedste rugbrød i verden hans bedstemors, og med mit indkøb af Kenwood-wunder-maskinen er jeg begyndt at gå hende i bedene.

Jeg har fået tiltusket mig en kopi af hendes opskrift, og da første portion fra min hånd blev vel modtaget af sønnen, sætter jeg næste portion over om lidt. Så er der nemlig friskbagt rugbrød til aftensmaden i morgen.

Fraklip fra et liv som fotomodel

Anton hjælpedreng og Tulipaner og tomater er næsten lige gamle og han har været vores foretrukne fotomodel fra start af. Dels fordi han er den yngste i børneflokken, dels fordi han har et glimt i øjet, som er så dejligt og så livsbekræftende.

Fraklippene dukkede op, da fotografen ryddede op i albummene med Tulipaner og tomater-billeder.
De fleste af billederne er blevet til, når Anton begynder at kede sig, og flugtbilledet på det ternede tæppe er en klassiker.
Det er billedet, hvor han stikker hovedet op over bordkanten også, men det tilhører kategorien "Kan det virkelig passe at jeg ikke skal være med på nogen billeder i dag"

Dagen, hvor Antons fotomodelkarriere hos TT er ovre, nærmer sig, men så længe han vil være med til at stå der mellem tehætter og puder, så skal han være så hjertelig, inderlig velkommen - med eller uden drillerier!

Velkommen mandag

Sjældent har jeg da været så glad for et par velmonterede vinterdæk, som da jeg køret til Trapholt lørdag morgen. Det var simplethen bare glat og med en max hastighed på 80 km på motorvejen, varede det en del længere end normalt at nå frem.

Frem nåede jeg og heldigvis for det, for der var jo som sædvanlig både friske udstillere og dejlige kunder.
I år stod jeg i det sidste rum på julemarkedsruten gennem museet og dermed også i et rum med både dejlig varme og dejligt dagslys.
De tildækkede malerier med stregerne på er Trapholts Julekalender og de afstedkom en del kommentarer og gætterier i week-endens løb.

Søndag flyttede jeg plads, så jeg kom til at stå i kik-linien for de julemarkedsgæster, som var på vej ud af Richard Mortensen-stuen og ned til cafeen. Det hjalp lidt på besøgstallene i vores julemarkedsrum og så gav det faktisk også mere god snak :-)

Puderne her blev begge solgt på Trapholt, og broderierne stammer fra den kasse jeg hentede i Kolding. Jeg fortalte den dejlige historie om kassen flere gange i løbet af Julemarkedet, og flere af de besøgende kendte både Inger og butikken, som de stammer fra.

I dag har jeg fri, og det har jeg glædet mig rigtig meget til.

Bortset fra en afhentning af sønnen, opfyldning af hundemad og en tur på posthuset, så bli´r der ikke lavet meget i dag. Men i morgen, så snurrer symaskinen igen :-)

Sidste nyt

Iført vinterdæk og nye briller - mit frække afkom kalder mig nu Elton John - kører jeg sydpå meget tidligt i morgen. Føret skal ikke forhindre mig i at være på plads og i orden når Trapholts Julemarked åbner lørdag kl 10:00.

Tehætterne er næstsidste nyt, for der blev lige lavet 2 nye puder med træer på her til aften og det hele komme selvfølgelig med til Kolding.

Nu vil tage mig en kop varm, duftende te og slå mig ned i sofaen. Vækkeuret ringer kl 6:00 i morgen, så det bli´r ikke sent, inden jeg rammer puden i aften.

Årets julehit

Knappekugler - jamen selvfølgelig og selvfølgelig  er det Sidsel, der har fundet dem.
Hun var til  trendforedrag med fantastiske Lii Edelkoort på Arken, og så lå kuglerne i museumsbutikken og råbte  HANNE.

Tak Sidsel, mange tak, for den nye og friske jule-vinduespynt. Når det bli´r december, bliver de hængt op lige der, hvor jeg ikke kan undgå at se dem, hver gang jeg går gennem stuen :-)

Hold da op

For længe siden bad Anne mig om at vise mine bedste genbrugs-kup.

Det viste sig at være både let og nemt, for de fleste af mine genbrugskup bli´r enten solgt videre på Sommersalget eller klippet fra hinanden og brugt på ny.

Men mandag aften blev jeg klar over, at jeg havde et rigtig godt kup i huset. Sådan et som man næsten ikke tror, man kan gøre længere, nu hvor alle ved alt om arkitekttegnede møbler... næsten alle :-)

Stolen her har jeg 5 stk mere stående af i garagen, og jeg købte dem direkte af traileren ovre ved naboen for 1½ år siden. Jeg var ikke i tvivl om, at det var kvalitet jeg stod med, for stolene er af eg, har smukke tapninger og er gennemarbejdede som gode ting nu er det.
Bunden i vejret på dem, men ingen stempler - pyt tænkte konen, jeg kan li´dem, og det er det vigtigste.

Mandag aften kikkede en kollega og jeg så Bruun Rasmussen auktioner igennem, fordi hun var på jagt efter en ny stol - og pludselig så jeg 6 stole, som til forveksling lignede mine. Der stod, at det var Wegner-stole, nærmere bestemt den model der hedder CH 30.

Nåeh, tænkte konen kan det nu passe, men efter at nettet er blevet trawlet igennem og jeg endda har været en tur forbi Bruun Rasmussen i Århus er der ikke længere tvivl.

Så, som ved et trylleslag er jeg nu ejer af 6 stk Wegner-stole købt for næsten ingenting - endda af det ægtepar, som havde købt dem da de blev gift og som nu skilte sig af med dem, fordi de flyttede til en mindre bolig. Jeg ER kommet mig over, at der også lå et rundt bord, som passede til stolene i traileren og håber på at det har givet en god skilling i Naboens kasse.

Så vidt, så godt

Lørdagen tilbragte vi som bekendt i Odense på julemarkedet i Pakhus 16 sammen med en masse andre bloggere. Vi mødte som altid dejlige mennesker og fik snakket en masse.
Koldt var der, det skal ikke nægtes, men sikke en kaffebar og sikke en cafe. Lad os håbe de også booker dem, næste gang Lis og kumpanerne afholder marked i Odense.

Næste week-end er vi på Trapholt, og som altid skal hylderne fyldes op inden da.
Dette puslepsil af en u-syet pc-taske kommer, sammen med det andet jeg når at få syet inden lørdag morgen, med i bagagerummet på vores nu dødsdømte, men ellers meget trofaste Xantia.

Variation over et tema

Jo, du har ret.  Jeg har brugt det billede før, men både bilen og læsningsgraden er den samme og det er alt for mørkt til at tage billeder udendørs lige nu, så jeg smutter over, hvor hækken er lavest.

Faktisk er ærindet også det samme, for i morgen læænge før det blive lyst kører marketingsassistenten og jeg til Julemarked i Odense med alle de dejligste, nye varer bag i bilen. Vi glæder os og jeg har bedt marketingsassistenten om at fotografere, så I skal nok få billeder at se på søndag.

Ses vi ?

Sig nærmer tiden...

... for Julemarkedet i Odense og sørme om ikke Sidsel igen giver mig en kasse af hendes plexiglas-ophæng med. Kassen henter jeg først på fredag, for hendes bud på jule-vinter-ophæng er lige kommet hjem og hun pakker på livet løs, så de også kan komme med til Odense.

Det Julemarked bli´r så godt, det er jeg helt overbevist om, og mens jeg kæmper med at sende en halsbetændelse hen hvor peberet gror, så kan jeg vist godt lige gøre et par grise færdige.

TT goes to Istanbul

Katrine har været på studietur til Istanbul med gymnasiet og sørme om hun ikke havde sine Tulipaner og tomater-Liberty-bukser med på turen. Der blev mosteren lige lidt glad :-)

Der røg en del kommentarer i Katrines retning fra de tyrkiske mænd, men topscoreren er denne, som hun fik på en tur rundt i basaren " Are you for real - or is it plastic?"
Om han mente håret, de lange ben eller noget helt andet melder historien ikke noget om, men der er blevet grinet en del af den kommentar.

Jeg elsker posten

Torsdag var lang og fyldt med møder, indkøb og hovedpine.
MEN da jeg endelig kom hjem og fik tømt postkassen, så gjorde det hele ikke noget. Annes varslede forede kuvert med broderier lå nemlig og ventede på mig.

Den orange hyrdinde er ikke set sejere. Tænk både at være rokoko-dame og gå klædt i orange!
Garderen kom som kaldet, så når han har været en tur i vaskemaskinen, ender han på den navnepude der står på bestillingslisten. En gang tulipaner fra Haandarbejdets Fremme var der også og en hel masse mere af allerbedste broderi-skuffe.

TAK, søde Anne, at du tænker på mig, når din vej falder forbi et broderi. Din veludviklede sans for gode ting slår også igennem her. Hvem ved, måske når syersken at få nogle broderiern brugt så hurtigt, at du kan se dem live på Trapholt - og så må vi se at få din taske med brombærrene sat på skinner :-)

Fantastiske farver

 

Endnu et restebroderi af den imponerende slags og med et ganske særligt udtryk, for den brune baggrund forsvinder næsten og lader stjernemønsteret komme til sin ret. Det er nærmest som om stjernene svæver et par centimeter over baggrunden.

Ofte er baggrundsfarven på restebroderier meget mørk, men dette broderi giver mig absolut mod på at vælge en anden bundfarve, næste gang jeg sætter nålen i et restebroderi.

Mønsteret er ikke helt let at regne, men det kan lade sig gøre. Bare vent og se :-)

Dejlig, dejlig søndag

Skønnere 7.11.-vejr har vi ikke haft de seneste 17 år.
Det ved vi helt nøjagtigt her hos os, for det er Alberts fødselsdag i dag, og han har tit været SÅ træt af at have fødselsdag på den årstid, hvor vejret kan være temmelig råt i betrækket.

Udover at organisere morgenbord m. gaveregn og lidt senere indtage fødselsdags-frokost på Grappa  har moderen både nået både at sy en taske OG få den fotograferet.

Broderiet er en rest fra en pc-taske som jeg lavede for snart længe siden, og tasken kan du møde, når Tulipaner og tomater står klar på Julemarkedet i Odense lørdag d. 20.11.

Min søns svaghed for kapper

Sidst Albert var rigtigt klædt ud - hvis vi ser bort fra diverse teaterforestillinger i skolen - var til fastelavn da han var 8 år.

Han bestilte et Sherlock Holmes-kostume, som han styrede ned i mindste detalje. Moderen syede på livet løs og især kappen og hatten vakte både glæde og opsigt. Det samme gjorde i øvrigt bedstefaderens aflagte pibe, som den unge Sherlock bappede løs på med et meget alvorligt ansigtsudtryk.

Først nu synes han, det er sjovt at klæde sig ud igen, så i dag er han taget i skole klædt helt i sort med fodlang kappe og det lange, glatte hår holdt på plads af en ikke uanseelige mængder gele. Hvorfor?

Fordi det i dag er Guy Fawkes-dag i England og Albert en stor fan af V for Vendetta,  hvor hovedpersonen gemmer sig selv og sin identitet bag netop en Guy Fawkes-dragt .

Vi måtte opgive at finde den helt rigtige hat og tiden var ikke til at lave en selv, men kappen den havde vi på lager fra en Halloween-happening på efterskolen. Summasumarum, så han altså rimelig sej ud, da han skred ud af døren i morges.

... så selv om man på et tidspunkt forsværger nogensinde at skulle klædes ud igen, så kan ens helt og altså få en på andre tanker - og så kan det nok være, at man er glad for at have en mor, der kan traktere en symaskine :-)

HVIS...

... du har glædet dig til at se Tulipaner og tomaters julesokker årgang ´10, så ligger de nu klar på hjemmesiden sammen med lidt andet juleri.

.. og nu vi taler om juleri, så er Tulipaner og tomater med på Julemarkedet i det gamle røde pakhus midt på Odense havn, men kun lørdag d.20.11.

Week-enden efter er vi igen med på Trapholts Julemarked, så symaskinerne og ikke mindst syersken skal op i gear!

Grangren a la Haandarbejdets Fremme

Jeg er ikke nogen fan af stikkesting. De er efter min ringe mening vildt overvurderede og er ofte brugt som  tung, sort omrids-markering på mange korsstingsbroderier.

MEN hvis nogen kan bruge stikkesting med måde, og når det er nødvendigt, er det Haandarbejdets Fremmepå. På grangrenen her er de uundværlige - og jeg er besvimelsen nær ved tanken om, hvor mange der rent faktisk er, og hvor præcist de ligger!

Broderiet er et af mange i næsten postkort-størrelse, så de er perfekte at bruge som en hilsen til en kær brev-ven eller som et lille stemningsfuldt ophæng.

Fuglekikker-taske

De sidste 2 dage har jeg arbejdet mig igennem en stor del af de bestillinger, jeg har liggende. Pludselig var listen meget lang, og det går jo ikke, især ikke fordi der vinker et Julemarked på Trapholt forude.

Delene her er til en fugleturstaske, som skulle holdes i naturfarver og selvfølgelig have en fugl på klappen. Glæd dig Kate, jeg sender tasken i morgen :-)

En julegris kom marcherende...

... sammen med de andre 41

Hold da op, som en tv-aften med først Arsenals triumf over Manchester City og senere Borgen, Bondeknolden og "Bag duggede ruder" kan gøre noget godt ved en flok halv-fabrikata. Da aftenen startede, var grisebasserne kun en bunke flade, slatne og uhæftede wannabees, men nu mangler de kun øjne og mavebælte.

Grisefabrikanten må se i øjnene, at hun er ude i noget så uvant, som at være i god tid!!!!!

Små mænd med røde huer

Jeg er ubetinget til nisser, ikke til julemænd.
Nej, til små tumlinger i rødt eller gråt - gerne stribet - , med langt skæg, glimt i øjet og en lille listighed i ærmet, hvis ikke man behandler dem ordentligt.

Derfor blev jeg også så tilfreds, da jeg fandt dem her. De passer til min jul og de ender deres broderi-dage på en sok, en julepose eller noget andet inden længe.

Kom indenfor

Vi var på besøg hos mine forældre i tirsdags. Sammen med kameraet forsøgte jeg at fange stemningen på mors vævestue, hvor hun dagligt sidder i timevis og væver af hjertens lyst, mens hun samtidig hører P2.

Der er en juledug er på væven lige nu og den er knapt halvvejs. Vævebænken, med de trofaste følgesvende målebåndet og saksen, er polstret med adskillige filtede plaid-rester, så numsen ikke bliver alt for øm!

  Trendkurvene er fyldt med farvestrålende garn i alverdens gode kvaliteter, og i en lille kurv på vævebænken har hun værktøj og udregninger liggende klar.

På trendens sidste centimeter væver hun farveøvelser, som så hænger rundt omkring til inspiration for både væverske og besøgende. Det allersidste nedklip får jeg og bruger det så, når jeg strikker grise :-)

... og så er hun altså 81.

Udsigt til mit strygebrædt

På spidsen af mit strygebrædt bor der en bunke broderier. Til tider er den høj og meget vakkelvoren, til andre tider er den lav og stabil, men den afspejler altid, hvad jeg er i gang med at producere.

... og lige nu er det julesokker, de skal nemlig være klar til fotografering senest på lørdag. De flytter ind på hjemmesiden lige omkring 1. november, så der er god tid til, at de sokkehungrende kan få suppleret op inden december.

Posten har været her...

... med min bestilling fra amazon og nu har jeg faktisk ikke tid til at tage på arbejde - eller sy - eller rydde op efter det nylige stofskred.

Men jeg er skrap, for jeg må ikke sætte mig i sofaen med de nye bøger og bladre og sukke og ahh-e, før jeg har været på arbejde, ryddet op efter stofskreddet og syet noget mer. Jeg er en hård chef, er jeg !

NÅR jeg så rammer sofaen, så bli´r jeg til gengæld siddende et stykke tid, for jeg har ønsket mig især Julie Arkells bog meget længe. Hun kan noget helt særligt - jeg er vild med hendes ting.

I hus

Først forsvandt dejkrogen til den tapre, orange, 70´er Kenwood, så døde den lige så tapre blender og så fik jeg for første gang i mit liv udbetalt overarbejdspenge, der var værd at tale om...

... og SÅ bestilte jeg dette røre-dyr med en balje af en røreskål på næsten 7 liter.  Ikke uden lange og svære overvejelser, for den der KitchenAid er jo smart. Men den er for bette i maskinhuset - og vist heller ikke helt pengene værd, har jeg ladet mig fortælle.

Nu er den nye Kenwood i hus og nu skal vi  til at blive venner, vi to.
Jeg ser for mig hvor let det bli´r at røre rugbrødsdej og hvor stille der vil være samtidig! For selv om jeg har elsket den orange sag, som står så kækt i baggrunden, så må jeg indrømme, at dens støjniveau har irritret mig noget så grueligt.

... og så kan der tilkobles en ismaskine til nyanskaffelsen :-)

En god lørdag...

... ja en af de bedste blev det til,  for vejret var det skønneste, kursusdeltagerne det samme og der var koncentration og undersøgelseslyst over hele linien.

Alle kursusdeltagere havde medbragt broderiskatte af det pureste guld, og blandt dem var der 2 udgaver af samme hjortebroderi, som mildest talt havde et meget forskelligt udtryk og et meget forskelligt farvevalg. Det gav grobund for en masse snak om farver, former og det personlige touch.

Billedet her er det eneste, jeg nåede at tage, men det er til gengæld et, som jeg er rigtig glad for at have i arkivet.
Et restebroderi af den enkle, effektfulde og farverige slags - og den slags er jeg jo vældig vild med :-)

Tak for dagen de damer, den gentager vi ved lejlighed.

Opspændte grise

Andys grise er nu forsvarligt sat fast og er i fuld gang med at tørre sig i form.

De har været en fornøjelse at brodere, for den ene farve tog den anden, og havde det ikke været fordi armen ikke var lige samarbejdsvillig hele tiden, ja så havde de været færdige for længst.

Søndag er de klar til brug, og jeg har en fornemmelse af at de ender på et pc-cover !

Jeg beklager det blændende blitz-lys, men i dag var dagslyset simpelthen for uldent til fotografering a la nature.

Efterårslys

I fredags skød marketingsassistenten og jeg en masse billeder, for det var det skønneste efterårs-solskinsvejr, og den slags må ikke gå til spilde.

Hvis tasken skulle foreviges i dag, ville det blive i et misk-mask af tåge, dug og lidt forkomne solstråler, så hvor var det heldigt, at vi nåede det i fredags.

Udkik til afklip

På lørdag skal jeg undervise på DOF Nørhald Aftenskole og jeg er rigtig spændt. Ikke på det at undervise, det lever jeg jo sådan set af at gøre, men på at møde de 10 broderi-elskere, som har meldt sig til kurset.

Jeg har lovet at tage allehånde rester med, så vi virklig har noget at rive i, prøve med og undres over, når vi skal flytte vores broderier ind i den moderne hverdag.

Derfor er jeg ved at arbejde mig ned igennem min afklipssæk, som står ved siden af klippebordet og dagligt fodres med de rester, jeg tror kan bruges igen.
Det er slet ikke kedeligt, og jeg føler mig lidt som min egen arkæolog, når jeg er sikker på, at  jeg er nået ned til februar 10-laget, fordi jeg har fundet et stykke lilla fløjl af den slags, jeg brugte til Antons fastelavnsdragt.

Sådan ser toppen af den første sæk, som skal med til Nørhald, ud ...

... og her er toppen af sæk 2, og det allerbedste er, at kursisterne også kommer med stof-rester :-)

Gensynsglæde

Der dukkede alverdens sager op under oprydningen i går, og alle tre blev vi på skift sendt "down memory lane".

Min tur startede, da jeg fandt stramaj-pingvin-broderiet, som jeg tror, er det første afsluttede broderi fra min hånd. Jeg forærede det stolt til min farfar og han lavede en smuk ramme til det! I mange år havde billedet hæderspladsen under det store væg-ur og årets Dybbølmærke havde sin faste plads nederst på dets ramme.

Katte-knagerækken må han have lavet til mig til en af mine allertidligste fødselsdage, for den har fulgt mig så længe, jeg kan mindes. Den bærer spor af at have været i nærkontakt med den mørkebrune maling, som min søster og jeg på et tidspunkt i 70´erne malede store dele af vores fælles køkken med, tilsat lidt matchende solgul!!!

Måske man skulle aflevere knagerækken hos sin far, så den kan blive shinet lidt op?

Glæden ved at bo i et stort hus...

... er at man har plads til mange, gode sager. Ulempen ved at bo i et stort hus, er at man kan komme til at glemme, HVOR man mange, gode sager man rent faktisk har!

Vort berømte anneks har fået nyt tag, og nu skal gipspladerne, som blev alvorligt gennemplaskede under tøbruddet, også skiftes ud. Men før de kan hives ned, og nye kan sættes op, skal annekset tømmes!

Derfor ser det sådan ud, hvis man drister sig til at kikke ind i vores garage lige nu.

Af frasorterede effekter, som enten er endt på genbrugsstationen eller ovre ved naboen kan nævnes:
2 gamle Falck-jakker, en 35 år gammel, godt brugt, rød Bergans rygsæk, rester af spånplade i adskillige størrelser og tykkelser, glaslysestager af den ufede slags ad libitum og tomme papkasser!!!

... og nej vi bli´r aldrig klogere!

To forsider til samme bog

Der ligger næsten altid en lydbog i afspilleren, når jeg er på syrummet og heldigvis er Århus´ biblioteker velforsynede udi den slags, så jeg kommer rundt i mange litterære hjørner.

Kavalier og Clay, hørte jeg for længe siden og det er en rigtig god bog, som foregår i USA i tegneseriernes storhedstid før, under og efter 2. verdenskrig. Den handler om meget andet end tegneserier og er vel først og fremmest en stor, velskrevet fortællning om at leve med sig selv, i det liv man nu får tildelt.

Siden har jeg læst alt, hvad der er udkommet på dansk af Michael Chabon og jeg har nydt hver eneste sætning. Bo Green Jensen er også Chabon-fan, hvilket i min verden er et kvalitetsstempel, og han har skrevet en rigtig god indføring i Chabons forfatterskab.

Jeg er den lykkelig ejer af både den danske og den amerikanske udgave af bogen, og jeg kan ikke helt beslutte mig for, hvilken forside, jeg synes, er den bedste.
Umiddelbart synes jeg den amerikanske er den med det mest rene udtryk, den sejeste så at sige, men jeg kan også godt lide den danske udgaves tegneserie-farver.

Godt jeg har dem begge :-)

Lørdagens hit

I år var det denne taske, som var Sensommersalgets hit.

Den røg som en af de allerførste, men blev liggende på disken, mens der blev drukket kaffe og spist kage, så den blev set af næsten alle de gæve, taske-hungrende kvinder.

Jeg tror, jeg kunne have solgt den 10 gange, så nu går jeg i gang med at lave nye tasker i denne farveholdning. Men magen til, det bli´r de ikke :-)