Viser opslag med etiketten turkis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten turkis. Vis alle opslag

fredag den 18. januar 2013

Yndlingssjalet



Kommentarerne strømmede ind, da jeg havde dette sjal på ved Garnudsalgs fredagsåbent mellem jul og nytår.
Flere spurgte til opskriften og jeg lovede at vende tilbage på bloggen.

Mønsteret hedder Mara, er lavet af Madeline Tosh og ligger til gratis download på ravelry.
Sjalet er hulens enkelt at lave, og det falder noget så dejligt om skuldrene. Jeg har brugt 3 forskellige typer garn i min udgave, den grønne er Blackhill, den turkise BC-garns Shetlandsuld og den blå er uld-silke fra Marianne Isager.
Originalen er strikket i ensfarvet, men jeg valgte altså at skifte farve, når der blev skiftet strikketeknik og resultatet er jeg helt tilfreds med.

lørdag den 21. juli 2012

Hvad der kan komme ud af lidt styling



En oprydning, en omrokering af møblerne samt en god billedbeskæring, og pludselig ligner de vante rammer noget fra en "Sådan bor xxx-artikel"

Marketingsassistenten fotograferer på livet løs og nu hvor alle TT-items befinder sig på hendes adresse, så skifter stuen i Kongsgaarde jævnligt udtryk.
Faktisk mente min svoger, at han gerne ville bo der, hvor billederne var taget!
Det gør han så allerede, og man skal ikke kikke særlig langt uden for linsens rækkevidde, før stuen ser ud som den altid har gjort.

Plaiden i forgrunden på det første billede har min altid flittige mor vævet af garn fra Kenneths Wonderland.
Den er så blød, let og lun, at man kunne fristes til at tro, at den var vævet af svanedun.

torsdag den 19. juli 2012

Sommersalgs - 60´er-stemning


Onsdagens Sommerslag gik rigtig fint, og samtidig med at hjælpedrengen er blevet ganske habil til at regne priser ud og give penge tilbage, er der blevet tyndet gevaldigt  ud i både porcelæn og bløde sager.
Mens chefen i dag har klippet nye puder, har marketingsasssistenten forlystet sig med at lave kække 60´er-opstillinger med nogle af de Sommersalgsvarer, som ligger og venter på nye, gode hjem.


Heldigvis har hun også luftet kameraet, så vi andre også kan få dejlighederne at se.
Marketingsassistenten hae gjort Go-go-pigen færdig, efter at chefen samlede hende op i en rodekasse et sted i Genbrugsland.
Nu pifter hun så en pude op med sine bell-bottoms og rytmiske hoftesvaj, og jeg tror sørme hun lytter til Herb Alpert and The Tijuana Brass

onsdag den 1. februar 2012

København, København



Det er efterhånden et stykke tid siden, stoffet med Københavns tårne aflagde visit på bloggen første gang.
Syersken har været noget langsom til at sætte handling ordene, men nu har de første tasker med Københavns skyline på klappen set dagens lys.


Vi er ved at gøre klar til at fjerne udsalgsvarerne og i stedet introducere vores nye tema ind, nemlig Landet rundt.

Jeg har så dejlige ting som klokkestrenge med motiver fra Hærvejen, Morsø kommune og Sydsjælland og omliggende øer liggende på sklippebordet.
For slet ikke at tale om Danmarkskort i flere udgaver, et kort over Samsø og endnu et eksemplar af det fantastiske kort over Gudenåen fra dens kilde i Tinnet Krat til udløbet i Randers Fjord.

Det tema bli´r så godt, og er der andre end mig, der nu hører Preben Heides stemme for deres indre øre  ;-)

onsdag den 25. januar 2012

Nordpå


Tidligere i år vævede min mor dette tørklæde til Liselotte.
Kenneth bad så mindeligt, om hun ville lave et herre-tøklæde til ham, hvis han leverede garnet - og det ville hun med glæde, "faktisk blev det til 2, når nu jeg er i gang"

Om lidt kører mine forældre ind i indkørslen, og mens mor og jeg kører til Gug for at aflevere tørklæder, gramse på garn og snakke så ørerne falder af, så, slænger min  far sig i sofaen med krydsord, fjernbetjening og lidt frokost.
Den arbejdsfordeling passer os alle som fod i hose :-)

Kender jeg min mor ret, så har hun tasken fuld af væveprøver, garn-ditto og små sedler med udregninger over, hvor meget garn hun skal bruge til både det ene og det andet.
Under alle omstændigheder, så vil hun nyde at gå rundt i Kenneths garn-paradis - og det vil jeg også.

Så sæt kaffen over Liselotte - vi er på vej og vi har solskin og høj himmel med.

tirsdag den 17. januar 2012

Til bogstaver, ord og spil



Bogstav-tasken er nys landet på hjemmesiden og lad os bare sige, at broderiet har haft et længere ophold i hængekøjen inden det fandt sin endelige plads!

Den turkise hank passer lige til mit farvetemperament, og jeg ville ønske jeg vidste, hvor jeg kunne få fat på en hel rulle af denne græsk-turkisblå gjord.
Messebesøget i søndags åbnede mulighed for at få fat på en rulle gul gjord - og lykkes det, så skal I dælme få kanariegule remme og hanke at se, skal I :-)

søndag den 18. september 2011

En gang skal jo være den første


Stoffet med Købehavns skyline købte jeg i fredags og jeg er ganske småforelsket i det.
Der var 3 udgaver af stoffet, så jeg har også to stykker med hhv. meget PINK og mild gul skyline.

Jeg er nødt til at bryde alle principper, for dette stof er skabt til at sidde på klappen af en pc-taske.
For mit indre blik ser jeg tasken hænge på ryggen af en cyklist på vej igennem Købehavns morgentrafik, mens der drejes hoveder, når hun cykler forbi.

Den tasken ser dagens lys i morgen !

fredag den 16. september 2011

Bær når de er bedst...


 ... og jeg bliver aldrig træt af dem, især ikke når det er i denne udgave.
De stammer fra en klokkestreng, som må have ligget højt placeret på klokkestrengenes Top ti, for jeg kører på den tredje af slagsen, og jeg håber der dukker en fjerde op inden næste efterår.

Tasken kommer med til Nørresundby næste lørdag, med mindre den selvfølgelig er blevet revet ned af hylden i web-shoppen inden da.

mandag den 12. september 2011

Sysilke i nye omgivelser


1 sysilkerulle i din yndlingsfarve
+
1 brochenål
+
lidt stærk lim
=
En lille broche som vil kaste glans over din efterårs-garderobe.

søndag den 21. august 2011

Cashmeretårne til afhentning


På mit bord står der lige nu en smaling cashmere-tårne og venter på afhentning.
De skal til Vejle, ned til min mor, som skal i gang med at lave et herretørklæde af den enkle slags, men med en enkelt distinkt stribe spræl i.
Når det er færdigt, skal det til Gug op til Kenneth, hvor garnerne også stammer fra.


Hun fik første sending cashmere i foråret, og det er blandt andet blevet omsat til det tørklæde, jeg i  onsdags havde med op til Liselotte.
Cashmeren er brugt som kæden, mens der er skudt med ren silke - og det er en meget dejlig og stærkt vanedannende kombination.

onsdag den 17. august 2011

Undervejs


En bedstemor overlod mig hendes skøne, skønne broderier, som skulle bruges til at forsøde livet for hendes barnebarn.

Opgaven lød på et legetæppe til at lægge på gulvet, så arvingen kunne ligge lunt og godt, mens han vænnede sig til verden - og så skulle der være godt med turkis og blåt på.

Broderierne har været på klippebordet flere gange i løbet af sommeren, men først for en uges tid siden gik der hul på monterings-bylden.

Nu er tæppet ved at være ved vejs ende, jeg skal bare have tilføjet en lomme til at gemme ting i, en strop eller to til at hive i og have syet hele herligheden sammen.

torsdag den 30. juni 2011

Pære-bestilling


På Trapholt kom en kunde med et Pelse-pære-broderi, som hun havde fornøjet sig med at brodere.
Jeg skulle lave en ½-pctaske til hende, hvor broderiet skulle sidde på på klappen og den eneste binding var, at sort og gråt skulle være dominerende, men tilsat lidt turkis.

Her er resultatet, og tasken er på vej til den glade brodeuse.

mandag den 27. juni 2011

Sortering under søndagssol


Inden Sommersalget skal der sorteres porcelæn, og det gøres bedst under åben, solbeskinnet himmel.
Derfor blev søndagen tilbragt på Helgenæs med at gå vinterens indkøb igennem og få dem sorteret, pakket ind og lagt i de "rigtige" kasser.

Der blev ih-et og åh-et og marketingsassistenten gjorde flittige notater til fikse Sommersalgs-opstillinger.

Nu er vi på forkant, og det ved vi af erfaring, at vi er nødt til at være, for især på første Sommersalgsdag har vi travlt.
Så når vi pakker det hele ud igen - alvorligt tidligt på dagen d. 16.7. - , så ved vi, hvad der ligger i kasserne og hvor det skal hen.

... og mens mødrene sled i det, var der fætter-hygge for alle pengene først på græsplænen og senere i sofaen.
Se, det var en dejlig søndag  :-)

lørdag den 4. juni 2011

Loppemarkedernes loppemarked 1

Chefen, marketingsassistenten, niecen og svogeren stod i morges klar under en skyfri, solbeskinnet, sommerhimmel.
Vi ventede og ventede, og da døren blev åbnet, forcerede vi trappen til det, som skulle vise sig at være det bedste loppemarked i umindelige tider.

... og lad det være sagt med det samme: Det var godt at svogeren og den rigtig store bil var med :-)


Vi fandt en gul Palet-vase og 2 blå-turkise, tyske vaser, som alle ser ud som om, de er skabt til at bo på den turkise bænk,


...  2 forskellige, men dog alligevel meget ens gule kander,


... og 2 forskellige, men dog alligvel meget ens støbejernsgryder.

Alt er i fineste stand uden hakker, ridser og indgroet stegesnask og så bilen er slet ikke tømt endnu :-)

mandag den 9. maj 2011

Fra soveværelse til sommerhus


Først befriede jeg en gammel soveværelseskammel for adskillige lag slidt, plettet og mørnet betræk samt en omgang støvet træuld.

Så gav jeg den en tur med varmt sæbevand, og til sidst blev den monteret med et lag frisk skumgummi og et nyt betræk med Stramaj-fugl i grønt og turkis.

... og passer skamlen ikke bare perfekt til et lyst og luftigt sommerhus nu?

onsdag den 20. april 2011

Frækhed belønnes


Det er ikke nemt at skaffe farvet nylongjordbånd, medmindre man enten vil købe 1000 m ad gangen eller give en halv arm pr. meter.

Så da jeg så græsgrøn og turkis gjordbånd ligge på en hylde hos grünBAG, spurgte jeg om frækt, om jeg  kunne få lov til at købe nogle meter. Det kunne jeg :-)

onsdag den 23. marts 2011

Fugle-farve-leg


Detaljer fra en frisksyet forårstaske, som i morgen lander i butikken på Bymuseet i Århus.
Fuglene kan vel næppe siges at være naturalistiske, men farverige det er de under alle omstændigheder.

Bymuseet lægger i øvrigt lokaler til næste møde i Byens bestemmelser, som er et broderi-tiltag med rødder i Aarhus, og som har Pelse og Hanne som vel-tunede primi motori.
Læg din vej forbi, hvis du har hang til broderi, og du vil garanteret møde lidelsesfæller af alle slags:-)

lørdag den 13. juni 2009

Kapow....



- andet er der vist ikke at sige til denne farverige opstilling.

Koppen er fransk - Vereco - og findes også i blå og ravfarvet og jeg er ret vild med den. Det er et helt stel med alle typer tallerkner, kaffe/tekop, fade skåle mm og vi har en del af det, for vi tror på det - som man siger. Sidste sommer fandt kunderne så også frem til det og det meste røg lige ud af Sommersalgs-haven. Heldigvis har jeg fundet masser af det i løbet af vinteren, så der er fyldt op igen.

Melittatragten, jamen kan den fås mere forrygende? Aldrig har jeg set så festlig og højtråbende en kaffetragt. Mere af det, tak.

De turkise knopper, som dem der sad i min mors orange køkken anno 1973, fandt jeg i Vejen i onsdags, sammen med 4 stk grønne, som dog er lidt mindre.

70´erne var nu altså ikke så ringe, som de bli´r gjort til, siger hunden, som var teenager den gang med GULT værelse og Donny Osmond plakater over det hele :-)