Endnu en AGF-kage

Anton Hjælpedreng rundede det første skarpe hjørne, da han i mandags fyldte 10 år - og selv om jeg "kun"  er moster, så er jeg nødt til at sige, at tiden flyver, og at det da var i går, han begyndte i børnehaven!

Under alle omstændigheder blev han fejret som det sig hør og bør, og storesøster Katrine havde i al hemmelighed fremtryllet en fabelagtig 2-etagers AGF-kage til sin lillebror.

Anton måtte have de store armmuskler i gang, da han skulle skære for og i første forsøg kom han kun igennem lag et. Til sidst lykkedes det for ham  - og det er vi mange, der sætter stor pris på, for kagen smagte så godt, så godt med både chokoladecreme og hindbær-ditto og lækre, lækre bunde.

Anton havde som en anden kommende brud styret ønskelisten med hård hånd, så han var sikker på, at det var os han ønskede sig AGF-sager hos" for du ved, hvor AGF-butikken ligger henne, det gør farmor jo ikke "

Jeg ved ikke rigtigt, hvilken AGF-kage der får første pladsen, for den forrige var skisme også flot, men jeg har en fornemmelse af, at der kommer flere :-)

Kedelige skjorter bruger vi ikke.

Sønnen fremsatte et ønske om en skjorte i små-psykedelisk stof omkring kl 14 i dag.

Først gik vi på lageret, hvor adskillige metervarer fandt nåde for hans kræsne blik, men der var ikke nok til en skjorte!

Ud i bilen og til Holme, hvor den velassorterede Butik Himmelblå ligger, hen til hylden med det absolut mest storblomstrede stof, 2,20 meter målt af og betalt og 7 minutter senere sad vi i bilen igen.

Hjem til klippebordet, symaskinen og det velafprøvede skjortemønster samt et krav om, at syersken blev fritaget for aftensmads-tjansen.

Voila - en ny skjorte til afkommet, og jeg elsker, at jeg igen har fået lov til at udvide hans skjortekollektion.

Han er ikke meget for at lege fotomodel, men indvilligede i dagens anledning, og vi endte, som det ses, med at more os ganske godt.

Teltforstærkning på vej

Tulipaner og tomater er teltløse for tiden, og det bryder vi os sådan set ikke meget om at være, her en lille måned før Sommersalget skydes i gang.

Ganske årle her til morgen bestilte chefen et nyt telt og det er et helt andet telt, end vi ellers har været vant til.
Nå, tænker du måske, det ligner da til forveksling det sædvanlige 5x8 meters partytelt, de plejer at smække op i haven på Helgenæs.
Jo, jo dimensionerne er de samme, men vores teltnerver er ikke hvad de har været, og denne gang er der indkøbt telt med forstærket pvc-dug, som nok skulle kunne klare en lille sommerblæst, om den så er aldrig så frisk.

Teltet kommer standsmæssigt kørende med fragtmand til Sommersalgs-land i næste uge og så begynder det altså at lugte af Sommersalg - og studentergilder!

Ahhh...

Kl 21:20 i går aftes vappede fødselaren træt igennem huset og konstaterede at hunden lå i sin kurv - og sov, sønnen lå i sin seng iført fleece og uglet hår - og sov, husbonden lå i sin seng  - og SOV... og så lagde hun sig også.

Dermed var det slut på den dejligste dag i lange tider med koldt vejr, glade gæster inklusive den yndigste lille pige på bare 14 dage, skøn mad fra Anni oppe i den anden ende af byen, som laver mad der smager og udfordrer, og ganske uventede taler, der ikke går i glemmebogen med det første :-)

Gaver fik jeg i rigelige mængder og der er lige et par stykker, jeg synes I skal se.

Den ubetaleligt dejlige kande så jeg her , og straks ønskede jeg mig den, for hvis ikke jeg skulle eje en Knap-kande, hvem skulle så. Søsteren min, satte en undersøgelse i gang og kunne konstatere, at den ikke solgtes ud af UK!

Men dælme om hun så ikke fandt den i en butik i Ebeltoft! Jubelen ville ingen ende tage, da jeg pakkede den ud.

Smykker er ikke noget jeg gør meget i. Faktisk tilhører jeg den slags kvinder, som altid har de samme øreringe på, uanset hvor hun befinder sig og i hvilken anledning. MEN man kan jo forelske sig, og det gjorde jeg vildt og inderligt, da jeg så Sidsel gå rundt med en gang Kaviar i brombærstørrelse om halsen.

Ønsket blev sendt afsted og mine forældre gave mig min egen Kaviar i de dejlig, grønne farver, jeg holder så meget af. Lucky me :-)

Selv om AGF, til en del af fødselsdagsgæsternes store fortrydelse rykkede ud af Superligaen på min 50-års fødselsdag, så vil jeg huske den dag med stor, stor glæde i mange år - og så pyt med at solen ikke så meget som tittede frem bare et lille, bitte øjeblik.

Forberedelser

Størstedelen af vores græsplænen er nu optaget af Tulipaner og tomater-teltet. Ved min altid hjælpsomme svogers og en ligeså hjæpsom nabos hjælp, blev det rejst i går. Svoger kan stille det telt op i søvne og hans teknik er uforlignelig... det er noget med rækkefølgen af samlingen af stænger... tror jeg nok!

Mens der blev stillet telt op, ordnet have, købt ind og meget andet havde junior opvaskemaskine-tjansen, for samlingen af engelsk country-fajance skal på bordet i morgen.

Der er meget, og de kasser det lå pakket ned i, var blandt dem der virkelig tog vand ind, da taget på annekset gav efter tidligere på året. SÅ hele moletjavsen skulle vaskes op, før festen kunne begynde.

Nu står det så og funkler og jeg glæder mig til at se det i brug. Hvor mange forskellige stel der er, ved jeg simpelthen ikke, men det skønne er, at man kan kombinere en rød kop med en blå underkop og en grøn desserttallerken OG at det ser skønt ud.

Sidst, men ikke mindst har jeg været i kassen med de tynde, russiske tekopper, for nogle af gæsterne er passionerede tedrikkere og de skal hverken spises af med pose-te eller centimeter-tykke-tonstunge tekrus.

Vi er så klar, som vi kan være og venter nu bare på, at regnen bli´r færdig her. Bordene skal dækkes og et par kager skal bages i morgen tidlig, og til faste og vedholdende læsere kan jeg afsløre, at Campari-kagen trods megen usikkerhed kommer på bordet :-)

Jeg tager hatten af...

... for min gamle mor på 80, som tappert har gravet sig igennem en sandt morads af skvalderkål, brændenælder og ondt, langrodet græs og dermed sat skik på mine forsømte bede. Altsammen fordi jeg fylder 50 !

Læg dertil, at hun ved væven er ved at lægge sidste hånd på den dug, som er min fødselsdagsgave. Hun er gjort af et særligt stof, og jeg håber, at jeg er bare næsten så frisk som hun, når jeg bli´r 80.

Dagen i dag skal bruges på at vinge af på to-do-listen og jeg er meget fortrøstningsfuld, vi skal nok nå det hele. Hvis så bare Vorherre vil sende tørvejr over Harlev de næste dage - især søndag - så bli´r jeg ikke meget mere veltilpas.

Fart over feltet...

... for denne uge er fyldt med deadlines. I morgen er sidste undervisningsgang, og alle bolde skal holdes i luften til det sidste, samtidig med at formalia skal tjekkes og ordnes, man skulle jo nødig fældes af en fodfejl :-)

Samtidig har vi en to-do-liste på længde med Tour de France, som skal holde os på ret kurs i forhold til søndagens festivitas. I morgen kommer der lugekone-hjælp - tak Hjælpepige 2 - så haven kommer i bedre form end den kan fremvise lige nu.

Men pauser skal der til, og i en af slagsen tidligere i dag tog jeg lidt billeder, så nu er Den røde taske foreviget. Jeg er rigtig glad for den, for den har fået lige det farverige reste-look, jeg gerne ville have frem.

Når fødselsdagen er veloverstået venter endnu en travl uge med 2 dages eksamen, Kagens dag på Århus Rådhus OG Pinsemarked på Trapholt, hvor Den røde taske helt sikkert kommer med.

Disse smukke, unge mennesker

Konfirmationen i går var den skønneste, og da konfirmanden blev afhentet ved kirken i denne røde Ford Galaxie med kit-farvet læderindtræk, var der ikke et øje tørt.

Efter middagen gik fædre, onkler og bedstefædre ned for at behørigt at sparke på dæk og bese køretøjet.

Lidt senere indtog dette firkløver, som er jævnaldrende og hvis første gruppebillede blev taget til Katrines 2 års fødsesldag for 15 år siden, i den grad bilen. De blev kørt rundt på halvøen med blæst i håret, solbriller af de sejge slags og falske overskæg til alle, mens de tog så mange fede billeder og havde det så skægt.

Nu håber vi bare, at der ikke går 3 år før de alle er sammen igen, for skønnere, sjovere og dejligere firkløver gives der simpelthen ikke.

Versefødder og vikardækning

Min ældste yndlingsnevø skal konfirmeres i dag, som den eneste i hele sognet ! Til gengæld er der så plads til alle gæsterne i kirken :-)

Vi har sangen klar og tallene 12,11,14,11,12,10,12 og 12  er versefødderne i Papegøjen fra Amerika! Jeg endte nemlig med at tælle alle vers igennem, for vi havde fået 2 versefødder for meget i halvdelen af indledningslinierne og den slags går virklig ikke. Især ikke, når man battler på konfirmationssange med sin søster :-)

En del af Frederiks gave er en puden her, og den er endnu en gang resultatet af søstrene Christensens samarbejde, for moderen har broderet og mosteren monteret.

Vi kører om lidt "im richtung Helgenæs" og derfor er der vikar på i Ridehuset i dag, for Mette, som jeg deler broderi-rester og stand med, klarer ærterne, mens jeg fester til Fredeiks ære.

Campari-kagen

I søsterens kæmpearkiv har vi fundet dette enestående billede af den sagnomspundne Camparikage.
Den er indtil videre kun fremstillet en gang i vores familie, nemlig til hjælpedrengens barnedåb og den smager mindst lige så godt, som den ser ud.

Opskriften er ikke for kage-debutanter og den er tidskrævende som ind i.... men please kære søster, please... bare en gang mere! Jeg skal nok selv lægge både campari, grapefrugt og lagkagefad til :-)

Vesten, kjolen og skjorten

Guldbrylluppet er vel overstået med både sang og taler og gensyn med familie og venner.

Guldgommen i ført sin Prins Henrik-vest ses her. Det er et stykke Kenzo-stof fra gemmerne, som pryder forsiden. Ryg og for er rivende koboltblå, som blomsterne på forstykket. Han kunne lide den og den blev set, kan I tro.



Det gjorde Katrine også, for hun var bedårende i den moster-syede kjole. Skoene gjorde sit til, at alle både moderen, mosterne og bedstemoderen i den grad måtte se op til hende.



Ryggen med sløjfen var perfekt og der var flere gæster som mente, at den kjole da måtte kunne bruges til lancier-turen på gymnasiet.
Syersken har nu en fornemmelse af, at hun må til symaskine igen, når den tid kommer.

Alberts orange skjorte klædte ham supergodt.

Habitten, han har på, er guldgommens skræddersyede bryllupshabit, som Albert fik forærende for nogle år siden. Den har hængt i skabet og ventet på, at han skulle kunne passe den - og det gør han så nu, på en prik. Vi fik en del grin ud af, at bedstefaderen som 25-årig stort set havde haft samme statur som en 16-årig!

Vi fik senere vristet ud af guldgommen, at han d. 25.7.59 vejede 60 kilo, hvorefter Albert sprang på vægten og vejede 60,8 kg . Ikke så sært, at den habit sad som støbt på ham :-)

Skal der være fest,...

... så lad der være fest!

Mine forældre har guldbryllup i juli og fylder desuden hhv. 75 og 80 i år, så vi skal til bal-faldera alle sammen, og i den forbindelse har min lille systuen rygende travlt.

Min far ville gerne have en vest a la Prins Henrik og vi har fundet et skønt stykke Kenzo-stof og modellen er prøvet af.

Albert har bestilt en orange skjorte og både stof og model er på plads. Når ynglingen kommer hjem fra Hamburg, skal han måles igennem, så syersken kan tilrette mønstret og gå til klippebordet.

-og så er der Katrine. Hendes guldbryllups-kjole bli´r denne sorte sag fra Vogue. Stoffet er købt, pigen målt igennem og i dag skal den så sys. Hun bli´r fabelagtig i den kjole og stod det til hende belv sløjfen dobbelt så stor som på billedet, meeeeen moderen og mosteren har sine betænkeligheder. Hun skal jo også kunne sidde på stolen :-)

Igennem årene har jeg syet mange, meget dejlige ting efter Vogue-mønstre, og jeg kan ikke anbefale dem nok. Mønstrene er gennemarbejdede til perfektion og ALT er forklaret. Ikke noget med at skulle gætte sig til halvdelen og der er stregtegninger, som ledsager stort set alt. Kort fortalt kan man lægge sine sy-hjerne i et hjørne og alligevel sy et fantastsik skrud, bare man følger Vogues syanvisning ! Eneste hage er, at syvejledningen kun står på fransk og engelsk.

Også i Vogue-sammenhæng er jeg lidt samler-agtig, for jeg/vi har gemt alle vores Vogue-mønstre - og det siger ikke så lidt - og nu kan jeg se på e-bay, at nogle af dem handles til forbavsende summer....

Så drømmer du om sy-mæssige udfordringer med masser af kyndig vejledning eller at sy din egen Donna Karan eller Issey Miyake-sag, så er Vogue-patterns stedet.

Hvad et broderi også kan bruges til

Se så, et ikke mindre end ualminde-ligt broderi monteret i en bakke, som jeg fluks hev til mig på en Basar tilbage i november.

- og nej, det bli´r hverken klippet i eller splittet ad, for bakken blev til en julegave til min svært festlige svoger, som altid er klar med en party-kæde og en lille drinks.

Her er det Frozen Margaritas, som bliver serveret til før-nytårsaften d. 29.12. og festligere kan det vist ikke gøres.

Rigtig godt nytår til jer alle og på genkik i det nye: