Et af de første mennesker vi lærte at kende, da v i flyttede til Harlev i 1996 var Ida. En dejlig kone, som havde boet her i mange, mange år og som kendte alt og alle. Hun vidste, hvad der var værd at vide om vores gamle hus og dets forskellige beboere op igennem tiden og havde gjort rent i det tilbage i 70´erne.
Hun cyklede dagligt forbi os på sin vej op til Brugsen og vi har snakket om alt mellem himmel og jord, når hun kom trækkende forbi på tilbagevejen med en tungt lastet cykel.
Ida elskede at handle, og i løbet af årene vi har mødtes på utallige loppemarkeder, ligesom hun gik en fast runde i nabo-genbrugsbutikken hver dag.
Ida døde i efteråret og i dag får de nye ejere nøglen til hendes hus, men inden det kunne ske, skulle huset tømmes.
Så i de sidste uger har hendes børn afleveret mange, mange kasser og sække over til Idas elskede genbrugsbutik inde ved siden af.
Jeg vidste slet ikke, at Ida var så håndarbejdsinteresseret, som hun åbenbart var, men jeg har købt sækkevis af hendes efterladte broderigarn, pudestykker, duge og knapper og hvor er jeg glad for, at jeg fik mulighed for det.
Der vil være et lille stykke Ida, i de næste mange ting jeg laver - og det ville have glædet Idas genbrugshjerte, præcis som det glæder mit.