Spurv på kvist

Jeg laver puder, mange puder for tiden, for der skal fyldes godt op inden Julemar-kedet i Kongsgårde.

Spurven her har jeg gået rundt om i et stykke tid, for der er både lidt tunge farver i den og så den rivende, dejlige grønne.

Nå, grøn er min favoritfarve, så den vandt og sat sammen med et stykke fra en all-time super-dug fra Sødahl, så fik broderiet mod- og medspil.

Det syregrønne stykke stammer fra et super-rov, som jeg gjorde, da jeg for flere år tilbage overtog 6 præsentationsmapper Tricia Guild-stoffer. Når de mapper en dag er tomme, så græder jeg. Hvor skal jeg så finde de stoffer, som både er farverige, småsyrede og specielle og som kan løfte selv det kedeligste broderi

Prinsesse Benedikte

Jeg har gamle 3 udklips-mapper fyldt til randen med broderi-mønstre. Mapperne er selvfølgelig købt i en genbrugsbutik - i Jelling - og i blandt alle de gode sager sidder der mønstre på 3 kongelige puder.

På et tidspunkt er der blevet lavet en pude til hver af de på daværende tidspunkt prinsesser og puderne er udsmykket med et motiv som passer til dem hver især. Margrethes er med Margueritter, Anne Maries med Liljekonvaller og Benediktes med stejlende heste.

År efter jeg havde slået kløerne i mapperne, stod der pludselig en Benedikte-pude og ventede på mig. Den var smukt syet, men på en noget alternativ bundfarve, så det tog sin tid før jeg fandt den rette sammenhæng til den. Men nu er den klar og blevet ganske festlig synes jeg.

Jo, jeg har også både en Margrethe- og en Anne Marie-pude :-)

Nuser i den gule flyver

Her er han så, piloten fra første verdens-krig, klar til take off i sin gule Sopwith Camel for endnu en gang at møde Den røde Baron i en livsfarlig luftduel.

Senere vil han givetvis være at finde på den nærmeste cafe, hvor han drikker hvidtøl, mens han flirter med den unge, smukke servitrice.

Jeg blev nødt til at grave ham frem til en fotosession efter at have skrevet forrige indlæg. Nu er han tilbage i de endeløse skyttegrave på mit aldrig ryddelige skrivebord.

Tagged

etcetera har tagget mig og reglerne er som så:

Link til din tagger
Nævn reglerne i din blog
Fortæl om seks af dine særlige vaner (unspectacular quirks of yours)
Tag seks andre bloggere
Læg besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget

• Jeg ejer ikke nogen som helst form for ordens-gen. Mine sager ligger i bunker, kasser, poser osv og jeg er altid den sidste til at aflevere lister mm. men de BLIVER afleveret. Min mand har en masse ordensgener, så af og til tilbyder han at hjælpe mig med at rydde op..... jeg siger som regel JA TAK !

• 
  I modsætning til ganske mange andre så kan jeg godt lide stegt lever. Det kan resten af familien IKKE, så jeg får det ualmindelig sjældent. SUK.

• 
  Min yndlingsmåned er november. Jeg elsker den, for alt det så mange andre hader den for, nemlig regnen, tågen, det uendelige grå, det mørke morgener og det triste, for mennesket lever ikke af solskin alene. November er en stop-op-måned, eftertanke-måned, en måned hvor man konfronteres med sig selv og en måned som er fyldt med håb. Hvis ikke en gang i mellem man stopper op og tænker, men bare lever, så går man glip af noget meget vigtigt. November er nødvendig!

• 
  Jeg er allergisk overfor, især sportsjournalisters, manglende sproglige viden. At se tv-nyheder sammen med mig, kan være en prøvelse, for jeg brokker mig højlydt over dårlige formuleringer, mangelfuldt ordforråd mm. De mennesker, som lever af at formidle vores allesammens sprog, fra det mest magtfulde medie vi har - tv - burde da som minimum kunne formulere sig korrekt !

• 
  Jeg er KÆMPEFAN af Radiserne og har en anseelig samling af dels hæfter og bøger, dels Radise-dims som fx. store Radisedukker fra McDonalds og Nuser i sin lille gule flyver bor på mit aldrig ryddelige skrivebord. Jeg kan citere masser af Radise-strips, Nuser er min absolutte helt og det var en trist dag, da Charles M. Schulz lod Radiserne gå ind. Radiserne er iøvrigt forbilledlig oversat til dansk af Ida Elisabeth Hammerich.

• Jeg zapper helt vildt når jeg snakker. Jeg stryger fra det ene til det andet og nogle finder det endog meget svært at følge mig. Som lærer er jeg nødt til at tage mig sammen, og formulere mig i hele sætninger, så derhjemme ......Jeg tror, det er en arvelig sag, for både min mor og min søster gør det også, hvilket så gør, at vi har stor forståelse for hinandens måde at tale på. Især når min søster og jeg snakker sammen, kan det blive meget syret at lytte til.

Se, der er rigtig mange, som allerede ER blevet tagged, så jeg lader det hermed stå frit for enhver at tage stafetten op.

Man skal være i god tid, har jeg lært og 1. søndag i november er Hubertusdag og dermed Hubertusjagt.

Klokkestrengen, som har måttet lade livet for at kunne pryde denne taske, er indkøbt en gang i foråret og jeg har glædet mig til at sætte den i omløb, når efteråret satte ind. Ja, faktisk lavede jeg en pude til sommersalget med den øverste tredjedel på og den blev fluks købt af en med Hubertus-jagt-elsker.

Hvis man kikker godt efter, kan man se, at nogle ryttere på broderiet er klædt i "gammel" militærgrøn, altså ridende soldater. Det har jeg kun set ved kongelige begivenheder og så er de vist i galla....

Lige nu ligger der en ordentlig stak broderier i vaskemaskinen, for min vej faldt forbi en genbrugsbutik, som havde en stor broderi-udstilling ...... og så var det hele til salg for meget rimelige penge.

Æbleblær - part two

Jeg har tidligere skrevet om mit lille Cox Orange-træs store bæreevne og nu er det altså høsttid.

Årets første skålfuld Cox Oranger er båret indenfor. De er røde, søde, krydrede og faste med den lille bitte snert af syre. Kort sagt de er som de skal være.

Cox Orange har førertrøjen i mit æble-løb skarpt forfulgt af Filippa og Cox Pomona. De 2 sidste sorter er begge at finde i mine forældres have, så dem er jeg vokset op med. Cox Pomonaer er svære at få fat i, men støder du på dem - KÆMPEstore, højrøde med grøn kind, saftige og spændstige - så smag dem. Det er ærkeæbler, er det.

Det første Cox orange er sat til livs, min mor har kogt æblegrød og -gele til det halve af Jylland af sine Filippaer og inden længe plukker min far årets Cox Pomonaer. Det er et godt æble-efterår i år !

Nyt til Liberty-lavinen

Libertys Tana Lawn er det fedeste, tyndeste, mest velforarbejdede bomulds-stof og jeg har en anseelig bunke - kaldet lavinen - liggende bag døren til mit syrum.

Heldigvis har jeg samlet på Liberty længe inde prisen blev helt forfærdelig, for jeg VIL IKKE give 220,-kr/m.

Men lidt nyt kommer der til huse af og til, for nu, hvor alle pludselig har fået øje på det fortræffelige stof, skal der sys bukser til den store guldmedalje.

De 3 nederste stykker er store nok til bukser, mens de 2 øverste er babyfløjl, i den skønneste kvalitet og nok ender deres dage som dele af pigekjoler.

Godt der ikke er meget i kalenderen i morgen :-)

Efterår for fuld udblæsning

Ja, ja, jeg ved det godt: Der er masser af billeder af Dahliaer eller Georginer, som de hed en gang, at finde rundt omkring i blog-land.

- her er så mit bud på en buket af den mest vulgære, farverige, taknemmelige og knuselskelige blomst. Plukket i morges og senere på dagen ryger der et kæmpebundt med i bilen, når jeg skal køre niecen hjem til Helgenæs.

Tænk at al den farverigdom kun kommer om efteråret. Er det ikke skønt ?