Når nedfald bliver til rødt guld

Der var lidt ekstra i lønningsposen i denne måned, og i den anledning har jeg har købt en saftpresser til min elskede Kenwood.

Åh, som den dur, den saftpresser, og sådan ser det pressede resultat af nedfaldne Ananas- og Rød Ingrid Marie, en håndfuld brombær og et stykke ingefær ud.
Smagen var noget til den syrlige side, men det må den jo være, når det er de to æblesorter der er brugt.
Lige nu står der en frisk omgang Fillippa-pres i køkkenet og det er mere min smag - og jeg kan godt love, at haven bliver støvsuget for nedfaldsæbler i år :-)

Torsdags-høst

Det er nu, det er blommetid, og grenene på vores gamle træ bugner af røde, tænderløbende dejlige blommer.
Sorten kender jeg ikke, men sådan er det med gamle haver  Man ved ikke altid, hvad man har, blot hvordan det ser ud eller smager, og det er helt fint med mig.

Første skålfuld blommer er til smovs og guf her og nu, og i morgen kommer marketingsassistenten efter et læs, som skal laves til Blommechutney. Senere har jeg planer om at lave saft af en ordentlig portion, for de giver sådan en dejlig saft, med den yndigste lakselyserøde farve.

Æbleblær - part two

Jeg har tidligere skrevet om mit lille Cox Orange-træs store bæreevne og nu er det altså høsttid.

Årets første skålfuld Cox Oranger er båret indenfor. De er røde, søde, krydrede og faste med den lille bitte snert af syre. Kort sagt de er som de skal være.

Cox Orange har førertrøjen i mit æble-løb skarpt forfulgt af Filippa og Cox Pomona. De 2 sidste sorter er begge at finde i mine forældres have, så dem er jeg vokset op med. Cox Pomonaer er svære at få fat i, men støder du på dem - KÆMPEstore, højrøde med grøn kind, saftige og spændstige - så smag dem. Det er ærkeæbler, er det.

Det første Cox orange er sat til livs, min mor har kogt æblegrød og -gele til det halve af Jylland af sine Filippaer og inden længe plukker min far årets Cox Pomonaer. Det er et godt æble-efterår i år !