Kanin-klar

Lørdag d.4.4. er der åbent i Anneks-butikken igen.
Forår er baby-sæson, så vi har en stak Lomme-babytæpper med indbygget kanin klar sammen med Lomme-puder og friske og store Alt-mulig-poser.
Vejret skulle vise sig fra sin pæne side med solskin og mildere vinde - og det er vi slet ikke utilfredse med :-)

Forårs-kaniner

Jeg er ved at lave nye børneting og første del er en serie puder med indbyggede lommer, som stammer fra aflagte herreskjorter.
Man kan gemme mange gode ting i sådan en lomme, og ved leveringen sidder der en lille, langøret og blød kanin i den.
Der er flere kanin-puder undervejs og det samme gælder kanin-baby-tæpper og de kommer alle med, når vi holder åbent i Anneks-butikken igen d.4.4.

Hvad midtjyllands genbrugsbutikker gemte

Tirsdag var Hanne P og Hanne C på genbrugs-road-trip i det midtjyske.
Vi var vidt omkring og kom hjem belæsset med goodies, ikke mindst vores skattekiste med sysilke, som vi delte efter en-til-dig-og-en-til-mig som to småpiger, der deler indholdet af en slikpose.

Klokkestrengen er nu på vej op på syrummet, og porcelænet er vasket og sat fra til Sommersalg ´15.

Det fine gamle atlas er tiltænkt Albert, som har arvet forældrenes samlergen og har den fineste samling kort og atlas i al verdens udgaver.

Heste, grise, køer og får...

Chefen og hendes far arbejder endnu en gang sammen om et lille projekt.
Chefen leverer bondegårdsdyr og lamelbunde en masse og hendes far laver så de fineste små knagerækker, med dyre-knager på - og fordi han er en grundig mand, så er knagerne både limet og skruet fast!

... og når vi nu var i gang, så røg der nogle gamle træ-sytråds-spoler med, så nu er der også knagerækker, som vil få enhver sypiges hjerte til at slå hurtigere.

Alle herlighederne kommer med på Sommersalg til juli :-)

Lys-i-ryg-hest

Min handyman af en far har endnu en gang hjulpet mig med at få ført en ide ud i livet.
Ideen var lidt løs i koderne, men han fik en sæk bondegårdsdyr og nogle lysholdere med hjem sammen med besked på at forsøge at montere en lysholder i ryggen på de stakkels dyr.
 - og kort efter så Lys-i-ryg-hesten til min udelte glæde dagens lys.
Far har også lavet Lys-i-ryg-køer og Lys-i-ryg-grise, men de står ind til videre på stald på hans værksted.

... og hvis man nu havde et par kameler, som man gav lys i ryggen, så kunne de jo kaste glans over  julekrybben.
... eller rensdyr, egern, isbjørne og andet jule-vinter-vildt, som kunne friske vindues- juleopstillingen op.

Under alle omstændigheder skal vi have blus på hestene i aften - og jo, vi bruger selvslukkende lys ;-)

Gode naboer er en god ting

Vores dejlige nabo 1, som  har sin ugentlige tjans hos nabo 2 i dag, kom med et praj om, at der var kommet noget ind, som jeg skulle komme ind og kikke på.
Han havde fuldstændig ret!
Stolene kender jeg ikke, men de er for skønne og den skotsk-ternede kuffert trak næsten vand, da jeg så den.

... at den så husede en flok Mester Jakel-dukker af samme slags som chefen og marketingassistenten havde, da de var små, gjorde det ikke ringere.
Veteranbils-puslespillet kommer med på Sommersalg, og der jeg sikker på, at det finder et godt sommerhus at bo i.

... og så var der også lige 2 sække med broderier og garn :-)

En god gang genbrug

Vi snuppede en genbrugstur på 2 timer, 3 byer og 4 genbrugsbutikker - og det var i grunden ikke så galt.

Brio-færgen er for skøn og ikke af den aller nyeste slags. Det samme må siges om blitz-pærerne, som er af den slags min far brugte og brændte fingrene på, når de skulle skiftes ud.

Liggestolestoffet er knaldhamrende orange og der nok 10 meter på rullen, så måske skal mine gamle instruktørstole endelig have nyt betræk.

... og så er der den lille lyseblå Holmegård-ting. Dem elsker jeg og de får sjældent lov til at blive stående, når først jeg får øje på dem.

Så kom vi til møblerne

Søndag kl. 10 gik marketingsassistenten, chefen og hjælpedrengen  i gang med at rydde op i garagen og annekset.
Vi har været hulens hårde i vores sortering, og derfor er alt på billedet nu til salg på Sensommer- og Oprydningssalget på lørdag.

... og det er ikke det hele ;-)

Jeg en by mig bygge vil

Jeg køber af og til ting og sager hos et beskyttet værksted, som har et rigtig godt træværksted.
Vi har både pindsvinehus, skærebrædt og adskillige, fine smørknive, som er købt hos dem og tingene er alle smukt forarbejdede.
Her er hverken rå kanter eller grove savspor, for der er brugt tid på at pudse og pudse, så alt til sidst er så blødt som smør.

Sidst jeg var forbi, havde de lavet de fineste, små, skæve huse af resterne fra deres øvrige produktion - og resteprojekter holder jeg jo umådelig meget af.
Jeg havde fingre i hvert eneste hus og havde stort set lige så svært ved at vælge, som hvis jeg havde stået i Liberty-butikken i London.
Posen blev omsider fyldt og nu har jeg den smukkeste, lille træby stående i vindueskarmen.

Der er gang i nybyggeriet både hist og her, og det er tydeligt, at der er flere forskellige typehus-firmaer på spil, men jeg synes, det begynder at ligne en trend :-)

Lego-love

Jamen, er den da ikke bedårende?

Som datter af en far der arbejdede knapt 40 år på fabrikken i Billund, har jeg nærmest Lego i blodet.
Takket være alle de brune papirsposer han i løbet af årene tog med hjem, fyldt med alle mulige afskygninger af den lille klods med knopperne, havde vi rigtig mange klodser, som vi brugte flittigt.

Det er længe siden jeg har bygget sidst, men jeg ved lige præcis, hvem jeg skal liste til at lave mig en Lego-symaskine.
Hjælpedrengen og hans storebror bliver sat på sagen, for de har nemlig familiens mest flittige og effektive Lego-fingre, og jeg er sikker på, at de får lavet den fineste Pfaff til mig :-)

Ovre hos Miss Sews-it-all, kan du læse mere og se flere udgaver af Lego-symaskiner.

Sæsonstart

Det er blevet marts og i dag gik starten til loppemarkedssæsonen.

Husbonden og jeg var ude af starthullerne fra morgenstunden, og især jeg fandt fine sager i dag.
Puslespillet og tobaksdåsen er i welt-klasse og selv om bakken er lidt slidt i lakken, så kan den fint gøre sig på årets Sommersalg.

Marketingsassistenten, som er dæknavn for min kære søster, var på rov i den anden ende af vores jagtrevir og det gav skisme også bonus.

Find ham!

Han hopper rundt derude på hjemmesiden, og gemmer sig det bedste han har lært, ham Karry-Kaninen.

Konkkurencen om en Tulipaner og tomater-pude slutter i  morgen, men der er er tid endnu til en fintælling ovre på hjemmesiden.

Wanted!

Sidste år indbød vi til en omgang Hvad er det værd, med niecen som fotomodel.
Nu er tiden inde til nok en lille konkurrence, omend fotomodellen er knap så fotogen.

I år efterlyser vi Karry-kaninen her, som har leget kispus med fotografen lige siden Sommersalget.
Han er blevet udråbt til Helgenæs´ svar på Den røde Pimpernel, for det ene øjeblik dukker han op på et billede, og det næste øjeblik er han forsvundet igen.

Se godt på ham, indprent dig hans særkende og gå så på jagt efter ham på hjemmesiden.

Vi udlover en Tulipaner og tomater-pude efter eget valg, til den som finder Karry-kaninen på det rigtige antal billeder, og vi lover, at hvis en vare med et Karry-kaninbillede bliver solgt, inden d. 7.10., så bliver det liggende på hjemmesiden.
Har du lyst til at lege med, så læg en kommentar med dit bud senest fredag d 7.10..

Hvis flere deltagere har ramt rigtigt, vil hjælpedrengen agere lykkens gud(inde) i en lodtrækning, som finder sted lørdag d.8.10

Let the game begin - og lad det være sagt med det samme, Karry-kaninen har et udpræget talent for at kunne gemme sig :-)

Gyngecyklen kommer

Man tager en gammel børnecykel, som man skærer i stykker med en vinkelsliber.
Dernæst svejser man den sammen nogle nøje udregnede og velplacerede længder rundjern og når den er festligt malet, så har man en Gyngecykel.

Jeg er forelsket op til over begge ører i Gyngecyklen  og hvis jeg havde en lille tullermås rendende rundt mellem benene på mig, havde jeg bestilt en til omgående levering.
Det er herlig, humoristisk nytænkning af den traditionelle gyngehest og så kan man hænge sin lille cykelkurv på styret, ligesom på rigtige cykler, mens man gynger ud i verden :-)

Manden bag Gyngecyklen er min gode kollega Jeppe, og foreløbig er den kun fremstillet i dette en eksemplar, som hans to døtre gynger rundt på.
Jeg har lagt et mildt, insisterende pres på den gode Jeppe, for at få ham til at lave en lille kollektion af Gyngecykler og jeg holder presset !

Hip, hip for den lille Gyngecykel og gad vide, om det er tilfældigt, at den har samme farve som Pippis hest ?

Ta´ den, moster

Mens moderen og den onde moster lagde slagplan for Tulipaner og tomaters Sommersalg, fandt hjælpedrengen, til mosternes store forundring, en stak perleplader med tilhørende perler frem. Jeg troede simpelthen ikke, at den dreng overhovedet ville kunne finde udfordring i den slags pigesysler, men jeg blev klogere.

For stolt viste han mig denne absolut typiske Anton-ting - nu i perlepladeudgave - en pistol.

Jamen selvfølgelig, kun fantasien sætter grænser for, hvad små fingre kan frembringe udi perleplade-afdelingen - og så passer pistolen så fint til det køj-bøj-tæppe han så brændende ønsker sig i fødselsdagsgave.

PS: Hjælpedrengen har selv taget billedet og en køj-bøj er en altså cowboy på voksensprog :-)

Grisetid...

... i mere end en forstand, for husets ungersvend ligger nu på 3. dagen underdrejet med influenza. Siden han var ganske lille, har han brugt en ganske betstemt medicin mod snart sagt alskens sygdom, nemlig søvn. Han sover, sover og sover til han er rask og lige nu siger prognosen, at han er klar til at møde verden igen i morgen.

Mens han koger, monterer moderen grise efter samme koncept som sidste år, blot er der betragteligt flere i min grisestald i år. Jeg strikkede grise hele juleferien sidste år og gik i gang igen i efteråsferien, så nu er der 50-60 grise, som står og venter på mavebælte eller ophængning :-)

Grisene vil, som paddehattene blive fordelt på de Julemarkederne vi skal med på, og måske sniger der sig også et par stykker ind på hjemmesiden.

To søstre 2.del ?

Mon ikke der har været 2 piger i den familie, som sendte disse dukkesenge til genbrug? En seng til hver og en dukke til hver, hvor svært kan det være.

De var nussede og umalede, da jeg fandt dem, men de fik en tur i Fars værksted og nu er de nymalede og eftersete. I går syede jeg så madrasser, dyner og hovedpuder til dem, så Dukke Lise - hvad hedder nutidens dukker egentlig - kan sove sødt, blødt og behageligt.

Endnu en ting kan streges på de alenlange skal-ordnes-før-sommersalg-lister. Dejligt.

Grise ad libitum

Forgange uge var jeg i et par dage tvunget til at befinde mig i sofaen, langt væk fra symaskinen og hvad gør man så ?

Man tager alle sine lyserød-agtige garnrester, et par strikkepinde, opskriften på grise og strikkker løs. Grisene er denne gang noget mindre end sidst, til gengæld er de forsynet med mavebælte, så de kan bruges som aldeles moderne juletræspynt.

Grisestrik er et udmærket tv-projekt, for de er så enkle at strikke og skal bare sys sammen bagefter og stoppes ud med lidt pladevat eller så.

- og så kan de også bruges som mandelgave !

Nu med kanin !

Jeg har tidligere vist billeder of mine kanin-kuld her på bloggen og jeg lovede at bringe lidt fotdokumentation, når jeg fandt nye hjem til de langørede fætre.

Som lovet så gjort, for på tæppet fra i går er der også skjult en skjortelomme og i den sidder der nu en kanin og venter på at blive leget med.

Anno 1961

I løbet af påsken scannede min mand alle min fars gamle lysbilleder ind. Der var små 1600 stk og nu ligger de på en cd og venter på at blive sorteret, så de kan blive brændt ned på flere cd´ere og komme ud i de små hjem.

Det er fantastisk, så mange ting man har glemt eller pludselig får lyst til at finde frem igen, når man sådan ser det meste af sit liv i billedform.

Se fx dette billede med mit legetøj stillet fint fremt til parade. Min far og jeg er blevet enige om at det må være taget i foråret 1961, for min elskede Bamse, som jeg fik til min første jul i 1960, sidder bagerst til venstre, lige bag Dukke Lise. Ham har jeg endnu og han er slidt, kan jeg fortælle jer. Pelsen er flad og hans oprindeligt røde flonelspoter er erstattet af gullige vaskeskindspoter, som min mor syede på på sit Bamsehospital. Et hospital som Alberts bamse Benjamin har frekventeret endda meget ofte og vi må konstatere at bamser anno 1993 ikke holder lige så godt som bamser anno 1960!

- og så lige en ting til. Læg mærke til den lille rød/hvide Lego VW som står foran voksdugshunden. Den er hjembragt af min far, som arbejdede på Lego i en menneskealder og jeg kan sige jer, vi havde Lego-klodser så det forslog, men det er en helt anden historie.