Snevejrs-selfie

For et par uger siden landede der et par nye briller på chefens næse og det var hulme tiltrængt.
Jeg glemmer, hvor skønt det er at få nye briller og ikke mindst nye glas med ny, frisk styrke i, så der kommer altid til at gå for længe imellem, at de bli´r skiftet ud.
Stellet har givet kommentarer om, at jeg nu ligner både Per Arnoldi, Harry Potter og Find-Holger - vælg selv :-)

Sne- og vintervejr kræver både en ny hue af samme dejlige slags som denne og især et nyt tørklæde. Det blev faktisk til flere, så marketingassistenten har også fået et, for vi trængte noget så grusomt til et skotskternet vinter-pift.
I gemmerne have vi en genbrugs-mohairplaid liggende, som blev udsat for vask, saks og opsømning - og så havde vi tre lette, lune og farverige tørklæder.
Marketingsassistenten har glad rapporteret fra Dronningens England, at den slags ternede tilbehørs-sager er højeste mode blandt de unge damer !

Torsdags-tjanser

Det regn-rusker uden for så Seniorhunden og chefen holder sig inden døre i dag, og vi er rørende enige om, at havedøren først bliver åbnet, når seniorhunden har vand i øjnene.
Dagens arbejdsopgaver er fordelt, så chefen tager sig af momsregnskab, te-drikning og strikning, mens seniorhunden tager sig af den vigtige disciplin sofa-sovning.
Chefen har en lumsk plan om, at hun vil gøre seniorhunden rangen stridig udi i sofa-sovning, når momsregnskabet er vel overstået.

Hverdag - nu med nye huer

Så skal jeg da love for, at det blev hverdag igen, for fulde gardiner og med lange dage.  Gad vide om jeg lærer, at det altid er hårdt at starte op igen?

Nå, men ferien var god og jeg fik blandt andet lavet to nye huer. Den forreste er min egen og den bagerste på vej ud til en stakkel, som fryser ørerne og som ikke kan strikke! Den slags håbløse situationer kan man jo ikke sidde overhørig, og huer som Kirsten Kapurs Idas Kitchen er sjove at strikke, så der strøg altså to styks over pindene. Jeg har brugt Annes ændringer og de gør opskriften godt .

Vinter-smukt fra Estland

Dette er de smukkeste mønsterstrikkede handsker jeg har set, og de er designet og strikket i Estland og fundet på Kirsti Jöestes blog.  Bloggen er fuld af smukke, smukke billeder og den er en fryd at besøge, selv om det meste er skrevet på estisk. Kirsti Jöeste har også lavet en bog Ornamented Journey, som ser ud til at være både smukt fotograferet og meget inspirerende.

Jeg er totalt forelsket og ville ønske, at jeg kunne genfinde mit mønster-striknings-mojo, men måske er det billeder som disse, der skal til, for at jeg vækker det af dvalen.
Oh, hvor ville jeg elske at smutte mine morgen-kolde fingre i handsker som disse - og så er de fuld af detaljer, både hvad angår farver og strikketeknik.

Måske man skulle vende strikke-blikket mere mod øst ?

Det går ikke uden grønt

 

Efter jeg i efteråret var på Finders keepers i Aarhus svor jeg, at jeg skulle have mig et stykke vinterovertøj, som hverken var sort, gråt eller marineblåt! 

I mange år har jeg haft en grøn eller en rød frakke til at skifte med, og omringet af lutter mørke vinterfrakker blev jeg klar over, at det var jeg var nødt til at have igen.

Det er så ikke fordi stofbutikkerne bugner af frakkestoffer i andet end - surprise - sort, grå eller marineblåt, men til sidst lykkedes det, og mønsteret er også på plads, selv om det skal forlænges en 15 cm penge og jeg er i tvivl om, hvorvidt, der skal hætte eller krave på.

Nu har syersken noget at fornøje sig med i juledagene og når sneen lægger sig over mark og mose, vil jeg byde den velkommen i en ærtegrøn, prikket frakke - måske endda med orange eller gult for!

Vinter-vidunder

Sneen er næsten væk og i bedet ved kælderdøren står de trofaste vintergækker nu og strækker sig mod lyset.
Utroligt så meget livskraft der kan være i så lille et løg, og utroligt så glad jeg bliver, år efter år, når jeg får øje på de allerførste vintergækker.

I sne og slud...

 

... kørte jeg søndag til Silkeborg for at lukke og slukke for dette års julemarkeder.

Mens jeg gjorde det, kørte Per og Albert til Helgenæs for at fejre fætter Frederiks fødsesldag.

 

 

Per havde som altid sit kamera med og gik sig en rask tur med øjet fladklemt mod søgeren.

Det resulterede i en smuk serie billeder af Helgenæs i vinterdragt.

 

 

... og præcis hvem det er, der gemmer sig i snefoget ude på bugten, ved vi ikke.
Familiens skibsnørd har dog en klar fornemmelse af, at det er det dykkerskole-skib, som Flåden til daglig har liggende  i Ebeltoft.

Tæppet er gået

 

... for i går lagde marketingsassistenten juletingene på hjemmesiden og hvis sandeden skal frem, så havde vi ikke overblik over, hvor mange ting vi egentlig havde klar.

Finoptællingen har vist, at der lige nu tale om 35 stks, og det er faktisk personlig rekord for Tulipaner og tomaters juleafdeling.

Så tror da pokker, at marketingsassistenten var lidt slidt, da hun kom til vejs ende med opdateringen.

 

I år har vi leget med at lave flere små jule-temaer, så kik ind og se dig omkring i  Hvid vinter, Blå jul, Kulørt retro-jul og Traditionel jul.

Erstatningshue på pindene

Hundeluftetturen i morges gav kolde ører, for min multistribede hue er forsvundet og jeg hader kolde ører!

Godt nok har jeg en ganske god ide om, hvor den multistribede holder juleferie henne, men det skader ikke med en kæk variationsmulighed udi i ørevarmning. 

Derfor besætter jeg nu sofahjørnet og slår op til en Wurm, som har stået på den-kunne-være-sjov-at-prøve-listen længe.

Vinter-brændeovns-gulvpude

Gulvet var min foretrukne se-fjernsyn-plads da jeg var lille, og med min egen hvileløse moslen omkring med alt for små puder in mente, lavede jeg i sommer de første Tulipaner og tomater-gulvpuder.

Vinterudgaven med sne, høj himmel og kanetur kalder på ild i brændeovnen, varm chokolade og fridage en masse.

... og havde vi en brændeovn - hører du mig, oh husbond - så lå der en gulvpude parat til mig og min tekop.

Desværre var den nok allerede optaget af en småsnorkende, sort senior-hund!

Gensynsglæde

Gårsdagens genbrugstur bød blandt andet på par hæklebøger af den hippeste, retro-slags og da jeg fik øje på den grønne kasket med tresse og guldknapper, ville jubelen ingen ende tage.

 Billedet her viser marketingsassistenten til venstre og chefen til højre og at dømme efter vores størrelse, vil jeg tro, at vi er i vinteren 1970 - OG på hovedet har jeg min røde, hæklede kasket  med tresse og guldknapper!

Vores mor havde lavet en til os hver og den passede så godt til vores camelfarvede duffelcoats.
Ahrj, hvor var jeg vild med den kasket og nu har jeg mønstret i min varetægt og kan bare gå i gang med at lave en i årgang 2011!

Striber for alle pengene

Rester har jeg nok af, og overkommelige arbejder med maximum effekt er lige, hvad jeg har brug for for tiden.

Så jeg har gjort Liselotte og Anne kunsten efter og strikket mig en Idas Kitchen. 
Det er simpelthen den skønneste hue, som jeg bli´r så glad i låget af både at strikke og at have på.
Det kan ikke afvises, at der kommer flere af den slags fra mine pinde, for rester har jeg som sagt nok af, og glæde kan man ikke få for meget af :-)

Jeg jamrer videre...

... for det ser skidt ud for min pc - og gæt lige, hvem der ikke har taget en sikkerhedskopi i kvindes minde???

Min kære husbond forærede mig en ekstern harddisk med 2 terrabite i julegave, så når jeg igen er iført en eller anden form for egen-pc, skal der laves rutine for sikkerhedskopi-tagning !

Ellers fordøjer vi både det ene og det andet, mens sneen daler ned. I går gik Hera og jeg morgentur ved Årslev Engsø og da vi igen sad i bilen viste termometeret minus 14 grader. Så tror da pokker, at Hera havde rim i pelsen !

Der er ryddet rimeligt op på værkstedet og produktionen er genoptaget til ledsagelse af Michael Jackson/Thriller. Normalt er det ikke lige min kop te, men når nu Anton hjælpedreng har givet mig den i julegave, til en hvis grad fordi han selv eeelsker Michael Jackson, ja så smider mosteren den da i afspilleren med stor glæde :-)

Med ynde og kåbe

Jeg har løbet meget på skøjter i min barndom, men må blankt erkende, at jeg aldrig har været i nærheden af at føre mig frem som hende her.

Den stod mere på duffelcoat, fløjlsbukser og  hjemmestrikkede hue end kåbe, lang kjole og muffe, for slet ikke at tale om hendes guldskøjterne.

Det er hvidt derude...

... og i følge vejrudsigten forsvinder sneen ikke lige med det først.

Hvis du er i hårbløst underskud for forårsbebudere, så kik ind på hjemmesidens nyskabelse, og få dig et forårsfix.

Vi trængte til lidt nyt på hjemmesiden, så vi har lavet en kategori, hvor indholdet fremover vil være tema-bestemt. Første tema kunne simpelthen ikke hedde andet Forårsblomster, så der er broderier mede vintergække, erantis, hyacinter og andet godt på puder, tasker mm..

Næste gang sætter vi fokus på navnepuderne og senere bli´r der fyld top med ting og sager med et maritimt islæt og hunde/katte-ditto :-)

Snehund

Hera haaader regn, vandpytter og i det hele taget nærkontakt med vand. Hun kan holde sig i det uendelige, hvis det regner uden for og hun kan slå enhver rekord i hunde-100 m-løb, hvis der er udsigt til at hun skal i bad.

Men sne, det elsker hun. Hun tumler omkring, som var hun hvalp igen, hun snuser, som havde hun fået sin lugtesans igen og hun kommer først ind, når hun er blevet godt og grundigt potekold.

- og så er en sort hund på hvid sne jo bare kønt :-)

Fingervanter a la strømpegarn

Uha, jeg har meget strømpegarn liggende, noget kønnere end andet og selv om jeg holder det mest af familien med strømper, så bli´r der ved med at være lagervarer.

Forrige vinter manglede jeg nogle fingervanter, så jeg fiskede et bundt strømpegarn af den fede slags op og gik i gang. Resultatet blev jeg så tilfreds med, at de blev vinterens foretrukne, blandt andet fordi de er forskellige i stribeforløbet.

Næste par kommer på pindene til Forbrydelsen i aften, og jeg har igen fundet et bundt frem med lange farveforløb. Dem kan jeg generelt bedst lide, og så giver de lige netop den effekt, at vanterne/sokker kommer til at se festligt, forskellige ud.