Viser opslag med etiketten Sommersalg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sommersalg. Vis alle opslag
tirsdag den 21. juli 2015
Porcelæns-brag
Tiden drøner afsted og i morgen har vi sidste Sommersalgsdag for i år.
Lige nu regner det, men det har vi en klar aftale om, at det ikke gør i morgen :-)
Vi slutter af med at sætte vores porcelæn, glas og andre småting ned med 25%. Det gælder altså IKKE møblerne og vores bløde sager.
... og for en god ordens skyld, så har vi været en tur billed-arkivet, og derfor kan varerne på billedet godt være solgt allerede.
Etiketter:
Blå,
Helgenæs,
Porcelæn,
Sommersalg
mandag den 13. juli 2015
Så kom vi i gang
Dagen inden Sommersalget bød på teltopsætning i det vildeset blæsevejr og så måtte Hjælpedrengen og hans far fjerne en bisværm, som havde sat sig i hækken ved indgangen til haven.
Lørdag bød på det fineste vejr med solskin og næsten vindstille - så pigekjolerne hang ganske stille.
Denne unge og meget charmerende nordmand var ikke til at drive væk fra Børnebordet med biler, træklodser og andet godt.
Et bord var fyldt med blåt porcelæn og glas, som matcher de bløde, blå sager.
... og intet Sommersalg uden en camping-opstilling :-)
Onsdag er der åbent i Sommersalgshaven igen, og kl 11-13 er VW-cafe hos os og laver dejlig kaffe, mens Hjælpedrengen står klar med sin isbar-
onsdag den 8. juli 2015
Blåt er flot
En vipstjert fra Haandarbejdets Fremmes kalender med fugle i blå nuancer blev udgangspunktet for vores blå tema.
Vi har været alle broderi-kasserne igennem, så der er blåt i alverdens udgaver, og vi viser det hele på lørdag når Sommersalget starter.
Vi holder vejret en lille smule, for mereteologerne truer med byger, men vi regner med, at vores forbindelser sørger for, at de bliver blæst langt ud over Kattegat.
Byger eller ej, så står vi klar i haven i Kongsgaarde kl. 10 på lørdag og vi glæder os vildt til at se jer :-)
Etiketter:
Blå,
Håndarbejdets fremme,
Møbler,
Porcelæn,
Pude,
Sommersalg
tirsdag den 30. juni 2015
Banner skal der til, og i år har vi i ægte Tulipaner og tomater- ånd klippe/klistret de to forrige bannere sammen til et top-friskt 2015-banner.
Det er derfor, der er både lilla og orange tal i datoerne - og det ser knagende godt ud, synes chefen.
Teltet ligger i haven og venter på kyndige opsætnings-hænder, de første 3 læs sager er kørt til Helgenæs og Hjælpedrengen er i fuld gang med at eksperimentere sig frem til en ny is-variant.
Vejrudsigten for dagene i juli ser lovende ud, og vi glæder os STORT til at se såvel gamle som nye Sommersalgsgæster i haven på Asgilhøjevej 59 i Kongsgårde.
Etiketter:
Glæde,
Sommer,
Sommersalg
onsdag den 10. juni 2015
Sommersalg i sigte
Det er svært at nå det hele og bloggen er desværre blevet forsømt på det sidste, men nu er der Sommersalgs-nyt.
Både sofaen og batik-puderne kommer med på Sommersalg til juli og når eksamens-perioden er slut for denne gang, så kommer systuen til at stå på gloende pæle.
Husk at Tulipaner og tomater nu også er på facebook og instagram.
onsdag den 29. april 2015
Sommersalg 2015 - og lørdag i Anneks-butikken
Vi sætter fokus på tasker, net og alt andet til at have noget i, når vi på lørdag igen har åbent i Anneks-butikken i Harlev fra 11-15.
Tulipaner og tomaters Sommersalg
d. 11., 15. og 22 juli
kl 10-18
i haven til Asgilhøjevej 59 på Helgenæs.
VW-cafe kommer d. 15 og serverer skøn, skøn kaffe og samme dag disker Hjælpedrengen op med sin hjemmelavede is og lemonade.
Vi har en lang to-do-liste, som skal ordnes, inden vi åbner havelågen d. 11., men vi skal nok nå det og vi glæder os :-)
Etiketter:
Anneksbutikken,
Broderi,
Genbrug,
Gul,
Sommersalg,
Taske
mandag den 28. juli 2014
Sikke en sommer
Med en fantastisk sommer med tre fantastiske Sommersalg alle afholdt det smukkeste solskinsvejr og fyldt med dejlige mennesker i bagagen, jamen så gør det ikke så meget, at hverdagen banker på.
Marketingsassistenten har fyldt webshoppen op, og der er nyt i stort set hver eneste kategori inklusive Sale.
Som jeg fortalte tidligere, så laver vi nu Tema-gavekurve og dem kan du finde i webshoppens nyeste kategori.
Etiketter:
Broderi,
Pude,
Sommer,
Sommersalg,
webshop
tirsdag den 22. juli 2014
Sommer og sol over Helgenæs
Onsdag er sidste Sommersalgs-dag i denne omgang, og vi er så glade for igen at få lov til at holde den i det dejligste solskins-sommervejr.
Chefen kommer med frisklavede puder, bøger og andet godt, og så går vi porcelæns-kasserne igennem og sorterer fra til et porcelæns-udsalgsbord, og mon ikke der også kommer lidt flere bløde sager på udsalg på årets sidste Sommersalgs-dag.
Det skal nok blive godt - og velkommen i haven, vi glæder os til at se jer :-)
Etiketter:
Glæde,
solskin,
Sommer,
Sommersalg,
Vejret
onsdag den 16. juli 2014
Sommersalg af den aller bedste slags
Hjælpedrengen er nu 10 år og i år er han trådt i karakter som en ung, handlekraftig iværksætter.
Første Sommersalgsdag havde han lavet den fineste lille bær-bod, og i dag delte han sin hjemmelavede saft og mindst lige så hjemmelavede is ud, til hvem der måtte have lyst - og det var der mange, der havde.
Hans citron-is fik mange roser og opskriften er blevet efterspurgt af mangen en husmoder, og han har lovet, at den bliver skrevet ned og delt på behørig vis.
Hjælpepige 2 og marketingsassistenten fik sat fokus på TT Tweed-taskerne med en meget fin opstilling, og vi er rørende enige om, at den røde sweater passer super godt til den taske, som ginen bærer så kækt over skulderen.
Chefen er mild og glad efter en Sommersalgsdag af den helt særlige slags, som gør hende glad og taknemmelig over gang på gang at få haven fuld af dejlige mennesker - og over at have så dejligt et personale, som gang på gang sætter fut i fejemøget og gang på gang stiller op, når chefen kalder :-)
Etiketter:
Genbrug,
Glæde,
hjælpedreng,
Sommersalg,
Taske,
TT Tweed
mandag den 14. juli 2014
Sommersalgs-debut
Først Sommersalgsdag er vel overstået og med den mængde regn, der er faldet siden, er vi endnu mere taknemmelige over, at vi havde det skønneste sommer-tør-vejr.
Vi har længe puslet med ideen om at lave et alternativ til de meget populære gavekurve fyldt med delikatesser. og på onsdag kan vi så præsentere Tulipaner og tomaters tema-gave-kurve.
Vi lægger ud med en britisk kurv med blandt andet et dobbelt-dækker-krus, en tidlig udgave af Turen går til England og en notesbog med et broderet britisk frimærke på med en meget ung Elisabeth II.
Sypige-kurven her er fyldt med tråd, bånd, broderigarn, knapper, målebånd og en masse andet, så turen ind i håndarbejdets fortryllende land, kan komme godt fra start.
Der er flere tema-kurve på vej, for de er så sjove at samle ind til og vi bobler af ideer, så der er fx en jagt-kurv og en drenge-kurv på vej.
... og bliv så færdig med det regnvejr!
Vi har længe puslet med ideen om at lave et alternativ til de meget populære gavekurve fyldt med delikatesser. og på onsdag kan vi så præsentere Tulipaner og tomaters tema-gave-kurve.
Vi lægger ud med en britisk kurv med blandt andet et dobbelt-dækker-krus, en tidlig udgave af Turen går til England og en notesbog med et broderet britisk frimærke på med en meget ung Elisabeth II.
Sypige-kurven her er fyldt med tråd, bånd, broderigarn, knapper, målebånd og en masse andet, så turen ind i håndarbejdets fortryllende land, kan komme godt fra start.
Der er flere tema-kurve på vej, for de er så sjove at samle ind til og vi bobler af ideer, så der er fx en jagt-kurv og en drenge-kurv på vej.
... og bliv så færdig med det regnvejr!
Etiketter:
gavekurv,
Glæde,
Sommersalg
tirsdag den 8. juli 2014
3 x jordbær
I det seneste år har jeg samlet jordbær-broderier sammen, så vi på Sommersalget kan lave et lille jordbær-tema inde i Mette Blomsterberg-temaet.
Haandarbejdets Fremme har adskillige jordbærmønstre, og dette er det, jeg oftest støder på, men se lige forskellen.
Nederst til venstre er det broderet op i Haadarbejdets Fremmes eget blomstergarn og øverst til højre i en noget bleget DMC-udgave, som dog er ganske tro overfor den oprindelig farvesætning.
I 5. klasse broderede vi lunch-servietter i håndarbejde, og øverst til venstre ligger min jordbær-lunch-serviet, farvesat af Fru Haandarbejdslærerinde Hald og med noget mere skrald på farverne end i den oprindelige udgave.
Læg venligst mærke til hulsømmen med den meget afslørende grønne farve, som viser enhver fejl og ujævnhed, hvilket jeg er overbevist om, at Fru Halds var fuldstændig klar over !
Hun var ikke nogen mild lærer, så har jeg ikke sagt for meget.
Om lidt sætter jeg saksen i og forvandler de to fremmede broderier til hhv. pude og tehætte. Min egen udgave kommer tilbage i mindeskuffen ;-)
onsdag den 2. juli 2014
Cafe-aftalen er i hus
Vi elsker VW-cafe og Christoffer, som laver den skønneste kaffe og som vi havde besøg af på Sommersalg ´11 og ´13.
For et øjeblik siden faldt årets aftale på plads, så glæd jer til d. 16.7. mellem 11 og 13, for da holder den fine VW-cafe igen ovre i naboens indkørsel, klar til at servere kaffe i verdensklasse til alle Sommersalgs-gæster.
Vi stiller borde og stole op, så der er mulighed for at tage sig et lille hvil med havudsigt og en dejlig kop kaffe - og vi har bestilt solskin i massevis :-)
Etiketter:
Glæde,
Helgenæs,
Sommer,
Sommersalg
lørdag den 28. juni 2014
Teltet er rejst, banneret hænger på hækken og syrummet står på glødende pæle.
Selv om det er sagt mange gang før, så glæder vi os til at se jer til Sommersalg i haven på Asgilhøjevej i Kongsgaarde - og der er kun 2 uger til!
Etiketter:
Sommersalg
onsdag den 25. juni 2014
Nyeste skud på TT Tweed-stammen
Chefen holder sig et højt klippe-niveau i disse dage, men det gør hun sådan set hvert år ved denne tid.
På opfordring fra en trofast kunde er TT Tweed-kollektionen nu udvidet med I-pad-covers med klap og passende polstring.
De er ikke syet endnu, men det kommer - og de kommer selvfølgelig med både på Tyvstarten og på Sommersalg.
Etiketter:
Genbrug,
Sommersalg,
tern,
TT Tweed
torsdag den 12. juni 2014
Dobbelt held
Hvor heldig kan man være!
Først fandt jeg den orange og fuld funktionsdygtige skrivemaskine, fra dengang alle vidste, hvad slettelak var.
En uge senere på samme sted lå så den mindst lige så orange og fuldt funktionsdygtige arkitektlampe fra samme periode - MED skruetvingen til bordmontering.
Jamen, for hulan da - og som kronen på værket har jeg også fundet nye farvebånd til skrivemaskinen, så den kan komme at skrive så tydeligt, som aldrig før.
Der er dømt Sommersalgs-opstilling er der, med hullemaskine, A4-mapper i sort pap og hele dynen og jeg døber hermed opstillingen Det orange kontor.
- og hvis nu chefen hun opper sig, så får hun ombetrukket den kontorstol fra samme periode, som hun har stående i annekset.
Det bli´r en rigtig god opstilling kan jeg mærke.
torsdag den 29. maj 2014
Heste, grise, køer og får...
Chefen og hendes far arbejder endnu en gang sammen om et lille projekt.
Chefen leverer bondegårdsdyr og lamelbunde en masse og hendes far laver så de fineste små knagerækker, med dyre-knager på - og fordi han er en grundig mand, så er knagerne både limet og skruet fast!
... og når vi nu var i gang, så røg der nogle gamle træ-sytråds-spoler med, så nu er der også knagerækker, som vil få enhver sypiges hjerte til at slå hurtigere.
Alle herlighederne kommer med på Sommersalg til juli :-)
Etiketter:
Genbrug,
Legetøj,
Mig,
Sommersalg,
Træ
onsdag den 21. maj 2014
Sommersalg 2014
Team TT er booket, vejrbestillingen er sendt af sted og teltet er blevet fundet frem af vinterens gemmer, så nu offentliggør vi datoerne for Sommersalg 2014.
Tulipaner og tomaters Sommersalg
Asgilhøjevej 59, Kongsgaarde
d.12., 16. og 23. juli fra 10-18.
I år laver vi en lille Mette Blomsterberg-afdeling med kage-forklæde-bage-sager og vi præsenterer vores TT Tweed for fulde gardiner sammen med teak, piber og andet passende tilbehør.
Selvfølgelig har vi også maser af bløde sager med blomster, sejlskibe og andet godt med - og porcelæn og småmøbler der passer som hånd i handske til det danske sommerliv.
... og synes du, der er længe, længe til, så kan du se eller gense vores Jubilæums-sommersalgsfilm , mens du venter :-)
Etiketter:
Glæde,
Mig,
Sommer,
Sommersalg
onsdag den 14. maj 2014
Dyr, dyr, dyr
Vi skal have porcelænsdyr på bordene til Sommersalget.
Hunde, katte, bondegårdsdyr alt hvad vi kan få fingre i og vi har allerede et fint udvalg.
Min foreløbige yndlings er hanen med de flotte farver, men den lille bjørn er nu heller ikke uden charme.
Vi satser på en at samle en hulens masse hjemløse porcelænsdyr op, inden det bli´r sommer, og jeg har en lumsk mistanke om, at Hjælpedrengen kunne finde på at investere i et dyr eller to.
Etiketter:
dyr,
Genbrug,
Porcelæn,
Sommersalg
søndag den 23. marts 2014
Mellem Stavangerflint og Midwinter
I lørdags gik turen til Brædstrup og omegn, for Sune havde forårs-åbent og Sine havde ryddet op og tilbudt mig at overtage et læs dejlige broderier.
Hos Sune har jeg sværmet om en dyb tallerken fra Stavangerflints Apollo-serie, som nok må kunne få havregrøden til at glide ned i lyntempo.
Stavangerflint har lavet mange fine børnesæt igennem tiden og chefen selv, har drukket meget mælk af koppen i baggrunden med verdens børn på. Udsmykningen er typisk for 60´erne, hvor der kom fokus på u-lande og at børn i al verdens lande alle skulle have det godt. Koppen er den eneste overlevende fra sættet, som også indeholdt en flad og en dyb tallerken, og som i mange år var fast inventar på spisebordet i det lille hjem.
Måneraket-tallerkenen er står nu i Børnehjørne-kassen til Sommersalget og lur mig om ikke hjælpedrengen vil være fristet til en rask handel.
Sune og jeg deler en stor glæde for 50´er-porcelæn og især fra engelske Midwinter, som slog tonen an i England. Jeg har længe sukket over de dejlige, ternede tallerkener han har stående og i går, så røg der endelig to af den dybe slags ned i posen.
De bli´r en svir at spise morgemad af :-)
tirsdag den 23. juli 2013
Vi gør det igen i morgen...
... og så er det slut for denne Sommersalgs-gang, og med en vejrudsigt som denne, så kan det kun blive en fantastisk dag.
Chefen og marketingsassistenten står i haven ved 6-tiden i morgen tidlig, nyvaskede og med hver sin kop te i hånden og så stilles der op til Sommersalg for 3. og sidste gang i år.
... og husk at mellem 11 og 13 holder VWcafe ovre hos naboen, hvor de serverer verdens bedste kaffe til alle Sommersalgsgæster.
Etiketter:
Glæde,
Sommer,
Sommersalg,
Vejret
Abonner på:
Kommentarer (Atom)












