fredag den 16. april 2010

Fra den ene brodeuse til den anden

Jeg var slet ikke i tvivl, da en meget venligt sjæl i forrige uge forærede mig adskillige broderier af de kongelige slotte.

Så her er Tulipaner og tomaters bud på en fødsesdagspude til Margrethe - og når man bor i Århus måtte det jo være Marselisborg slot, der fik æren :-).


Tillykke med dagen, fru dronning og hvis du en dag får lyst til at peppe et af dine broderier lidt op, så står vi hjertelig gerne til disposition :-)

onsdag den 14. april 2010

Fruens nye taske

Det har trukket op til det længe, for min egen pc-taske, som var  proto-typen og derfor lidt anderledes end alle de andre pc-tasker jeg har lavet, var ved at være slidt.

Slidt, som kun en lærer-taske kan være det, fordi en lærer ikke bare slæber rundt på meget, men også på meget tungt og slidt fordi den har været yndlingstasken, der bare blev slæbt med overalt.!


SÅ i går gik jeg til biddet, og her er så min nye pc-taske.

Rasende farverig og rasende anderledes end den første, men lige så rummelig OG med de "nye" detaljer som jeg savnede på proto-typen.

Broderiet er et restebroderi af den slags, jeg kan stirre på i timevis. Hvis du har det som jeg, så læg vejen forbi Pelses butik, for hendes udstillingsvindue er fyldt med allehånde restebroderier for tiden.

tirsdag den 13. april 2010

Citroner er sure og gule...

... men hvor de pynter:-)

Vi er abonnerer på en af Årstidernes kasser, og da den seneste kom,  lå der en citrongren øverst.

Jeg blev simpelthen i så godt humør og det bli´r jeg jævnligt, når der kommer en kasse fra  Årstiderne, for man ved aldrig helt, havde der gemmer sig i den.

Det var husbondens ide, sådan lige lidt kækt at kaste grenen over rammen til " Den fremmede", og det var en god ide, for grenen passer jo perfekt til de syregrønne farver på plakaten til en iøvrigt rigtig god film.

lørdag den 10. april 2010

Forårs-, fødselsdags-, camping-klar


YES, hvor det betaler sig at lette rumpetten fra sofaen og stå klar ved loppemarkedet kl 9:30. en solbeskinnet lørdag i april...


... for denne lille, tapre 70´er-flok stod og ventede på mig, sammen med det fineste lille campings-bord. Stolene er bortset fra en enkelt sports-skade i form af et løst armlæn og et lille-bitte skjold, så gode som nye.

HAPS, sagde jeg, mens jeg tænkte på den kamp, fødeselsdagsgæsterne vil udkæmpe for at kunne sætte sig tilrette i en ægte, retro campings-stol.

Sættet endte i bagagerummet sammen med fire, fede slik-mutter-glas, et Arsenal Subboteo-hold, en stak bøger, 2 festlige tallerkner til festligholdelse af folketingsvalgte i ´74 - tror jeg nok - og 10 stk af de smukkeste ølglas med en lille gravering på.

Se, det kalder jeg en god start på week-enden, som ellers vil blive brugt på at tæmme det vildnis, jeg engang kaldte en have :-).

torsdag den 8. april 2010

Ålborg tur-retur

Jeg har tidligt fri onsdag og i går blev resten af dagen tilbragt i det dejligste selskab.

Vi når om ikke det hele, så dog en del når vi ses, og i går nåede vi omkring blogningens velsignelser, vores 2 store børn, hvad der egentlig foregår i ho´derne på dem der lovgiver omkring uddannelse og sidst, men absolut ikke mindst... vores fædres forhold til deres biler! Det hel tilsat ualmindelig rå latter fra auditoriet.

Jeg elsker at være sammen med ukomplicerede mennesker, som gerne skyder fra hoften og jeg kommer igen, vær sikker på det Liselotte ;-)



Vel hjemme igen pillede jeg denne nyvaskede dug ned af tørresnoren. Broderiet er super-flot og uden lige og når jeg har rettet 117 opgaver, må jeg gå i gang med at sy!

mandag den 5. april 2010

Beatles - part two


Beatles-tasken er færdig og klar til at lande på konfirmand-gavebordet i slutningen af måneden. Modtageren er vild med sort, så det kom der masser af på tasken, så er der bare tilbage at vente på reaktionen.

Det er min søde niece, som agerer mannequin, og hjælpedrengen VILLE bare med, så det er hans hånd der lige kommer ind fra venstre.

fredag den 2. april 2010

Smagsprøve

Det rusker og regner derude, så jeg bli´r på syrummet i dag og det passer mig fint. Ordrebogen er nemlig fuld og lagrene skal fyldes, inden den travleste maj måned i mands minde står for døren.



En forårstaske af den lyse, lette og dejlige slags må agere smagsprøve på de tasker og puder, der ligger klar til klipning, syning og montering. Bundstoffet på tasken stammer fra en Bjørn Wiinblad forårsdug og broderiet er fra Haandarbejdets Fremme - igen, igen.

Heldigvis har jeg fået syet en masse, så i morgen går turen på posthuset med adskillige pakker. Når det er klaret, går turen ind på torvet på Ingerslevs Boulevard, hvor jeg vil fylde favnen med tulipaner, hyacinter og andet godt.