Min pc er på hospitalet, så jeg er forment adgang til billeder og andet godt. Så længe den er indlagt, må jeg nøjes med arbejds-pcen, som savner alt muligt, sådan i blog-forstand..
Jeg har et lille forkølet håb om, at pc´en når at blive kureret og komme hjem til jul. Hvis ikke, bli´r det godt nok en kedelig blog-jul!
Men anden er i hus, jultræet ligeså, og snebarometret står på fint og hulenhakme også på meget koldt, så ingredienserne til en dejlig jul er på plads og i orden - med eller uden pc.
Vi ses, når jeg bliver genforenet med mine billeder mm :-)
tirsdag den 21. december 2010
onsdag den 15. december 2010
Så skifter vi gear!
Chefen har investeret i en ny og noget mere markant brille, end den hun tidligere bar på sin altid nysgerrige næse.
Skiftet har indkasseret et mindre hav af bemærkningen: "Sig mig, havde du egentlig briller før?", hvilket vel siger en del om anonymiteten af de gamle briller!
Sønnen hævder stædigt, at hun nu ligner Elton John, mens marketingsassistenten mener, det er Elsa Gress, chefen nu slægter på.
Chefen selv er så tilfreds, blandt andet fordi læsefeltet nu er minimeret til at ligge i bunden af brillen og ikke længere fylder det halve af synsfeltet.
Som lidt forbrugervejledning kan hun oplyse, at den festlige brille er købt for en slik i Cross Eyes i Århus, som, med indehaverens egne ord, er sat i verden for at sælge markante briller. In deed, siger en tilfreds kunde.
Tilgiv det lettere mutte udtryk på chefens ansigt, men billedet er taget af hende selv, og det krævede uhørte mængder af koncentration :-)
lørdag den 11. december 2010
I Yvonnes ånd
For ca 12 år siden dristede mig til at skrive Til Katrine fra Bagermester Harepus på hendes julegave Hun var grundigt overrasket, men fandt med moderens hjælp ud af, at hun skulle gætte på, hvad Bagermester Harepus mon havde lagt i gaven. Det var pudsigt nok et kage-bagesæt med forklæde til!
Succesen med Gæt-hvvd-der-er-i-pakken-afsenderen gjorde, at alle de julegaver der går ud af huset her, nu har en afsenderen, der giver et hint, om det der i pakken.
Min svoger har fx fået gaver fra både Hammerthor, Bjørn Borg og JBS og de har altid gjort lykke, thi svogeren sværger til boxershorts a la Tulipaner og tomater.
I år kommer der til at stå Fra Yvonne på en af gaverne, for hvis ikke denne 6-kantede, cremefarvede solbriller m sort kontrastkant er som taget ud af Yvonnes garderobe, ja så ved jeg virkelig ikke, hvor den stammer fra.
Stoffet under brillen har jeg lige hentet nede ved Sune og der er flere meter af det, så hvem ved, måske skal der sys 18-års fødselsdagskjole af det til sommer ;-)
Brillen lå og ventede på mig i Sædding Genbrug, og jeg var i den syvende himmel, da jeg så den, for den glade modtager har ledt højt og lavt efter en rigtig retrosolbrille. Åhh, som jeg glæder mig til at høre reaktionen:-)
torsdag den 9. december 2010
To fluer med et smæk
Onsdag bød på 4 timers vagt ved skrifltlig eksamen og udover at holde skarpt øje med de unge mennesker, forsødede jeg tiden med at brodere.
...og så fløj de 4 lange, tavse timer lige pludselig afsted :-)
søndag den 5. december 2010
Da Carmen kom til Kolding
Inden Julemarkedet på Trapholt fik jeg en mail fra en kunde, som bestilte 3 tasker. Samtidig fortalte hun, at hun havde ribbet et loppemarked i lukke-panik for broderier, og at de nu skulle tilfalde mig. Åh, som jeg blev glad og spændt.
Om søndagen på Trapholt kom hun med hele familien og en stor pose broderier til mig og øverst lå Carmen. Endnu et nyt-gammelt, fantastisk broderi, som er så gammelt at stramajbunden er lavet af hør!
Kunden havde allerede bestemt sig for, at Carmen skulle på den taske, som hun selv skal have - og det skal hun komme, skal hun.
Jeg ved ikke med jer, men jeg hører toreador-arien fra Carmen for mit indre øre, når jeg ser på hende her. Ikke så sært, at den gode Don Jose faldt for hende, vel?
fredag den 3. december 2010
Med ynde og kåbe
Jeg har løbet meget på skøjter i min barndom, men må blankt erkende, at jeg aldrig har været i nærheden af at føre mig frem som hende her.
Den stod mere på duffelcoat, fløjlsbukser og hjemmestrikkede hue end kåbe, lang kjole og muffe, for slet ikke at tale om hendes guldskøjterne.
onsdag den 1. december 2010
I rugbrødsbagermesterens fodspor
I følge Albert er det bedste rugbrød i verden hans bedstemors, og med mit indkøb af Kenwood-wunder-maskinen er jeg begyndt at gå hende i bedene.
Jeg har fået tiltusket mig en kopi af hendes opskrift, og da første portion fra min hånd blev vel modtaget af sønnen, sætter jeg næste portion over om lidt. Så er der nemlig friskbagt rugbrød til aftensmaden i morgen.
Abonner på:
Opslag (Atom)

