Striber for alle pengene

Da julen var veloverstået tog jeg fat på det hæklede stribe-tæppe igen og jeg hæklede de sidste stribe-rækker, mens SF meldte sig ud af regeringen, formanden tog sit gode tøj og gik og adskillige andre medlemmer meldte sig ud af partiet. Alene derfor er dette et tæppe, jeg ikke lige glemmer med det første:-)

Nu er enderne hæftet, og efter en maskinvask på uldprogram er farveklatten blevet noget så lun og lækker.

Jeg har brugt alverdens udgaver af 2-trådet uldgarn fx Isagers Tvinni, Kenneths Blackhill og lidt Pulsen.

Der er brugt 1150 gram og det er hæklet med to tråde med en hæklenål nr. 5.

Når man kan få både rester, striber og farver i samme tæppe, så er det da svært at få armene ned :-)

Snevejrs-selfie

For et par uger siden landede der et par nye briller på chefens næse og det var hulme tiltrængt.
Jeg glemmer, hvor skønt det er at få nye briller og ikke mindst nye glas med ny, frisk styrke i, så der kommer altid til at gå for længe imellem, at de bli´r skiftet ud.
Stellet har givet kommentarer om, at jeg nu ligner både Per Arnoldi, Harry Potter og Find-Holger - vælg selv :-)

Sne- og vintervejr kræver både en ny hue af samme dejlige slags som denne og især et nyt tørklæde. Det blev faktisk til flere, så marketingassistenten har også fået et, for vi trængte noget så grusomt til et skotskternet vinter-pift.
I gemmerne have vi en genbrugs-mohairplaid liggende, som blev udsat for vask, saks og opsømning - og så havde vi tre lette, lune og farverige tørklæder.
Marketingsassistenten har glad rapporteret fra Dronningens England, at den slags ternede tilbehørs-sager er højeste mode blandt de unge damer !

Jeg har så svært ved at smide ud...

... og derfor er jeg i gang med lave en pigekjole inspireret af Marimekkos berømte Lommekjole.

Bundstoffet er en børnehave-venlig skjorte-denim og lommerne bliver i min udgave erstattet med firkanter af små-bitte broderi-rester.
Jeg ved godt, at det er nørdet og små-sært, men jeg bli´r altså så hamrende glad af at kunne finde anvendelse for selv de mindste små rester.
Denne unge dame, som har de smukkeste, store øjne er booket til at prøvekøre modellen, og jeg glæder mig utroligt til at se hende i den.

Torsdags-tjanser

Det regn-rusker uden for så Seniorhunden og chefen holder sig inden døre i dag, og vi er rørende enige om, at havedøren først bliver åbnet, når seniorhunden har vand i øjnene.
Dagens arbejdsopgaver er fordelt, så chefen tager sig af momsregnskab, te-drikning og strikning, mens seniorhunden tager sig af den vigtige disciplin sofa-sovning.
Chefen har en lumsk plan om, at hun vil gøre seniorhunden rangen stridig udi i sofa-sovning, når momsregnskabet er vel overstået.

Hverdag - nu med nye huer

Så skal jeg da love for, at det blev hverdag igen, for fulde gardiner og med lange dage.  Gad vide om jeg lærer, at det altid er hårdt at starte op igen?

Nå, men ferien var god og jeg fik blandt andet lavet to nye huer. Den forreste er min egen og den bagerste på vej ud til en stakkel, som fryser ørerne og som ikke kan strikke! Den slags håbløse situationer kan man jo ikke sidde overhørig, og huer som Kirsten Kapurs Idas Kitchen er sjove at strikke, så der strøg altså to styks over pindene. Jeg har brugt Annes ændringer og de gør opskriften godt .

Vinter-smukt fra Estland

Dette er de smukkeste mønsterstrikkede handsker jeg har set, og de er designet og strikket i Estland og fundet på Kirsti Jöestes blog.  Bloggen er fuld af smukke, smukke billeder og den er en fryd at besøge, selv om det meste er skrevet på estisk. Kirsti Jöeste har også lavet en bog Ornamented Journey, som ser ud til at være både smukt fotograferet og meget inspirerende.

Jeg er totalt forelsket og ville ønske, at jeg kunne genfinde mit mønster-striknings-mojo, men måske er det billeder som disse, der skal til, for at jeg vækker det af dvalen.
Oh, hvor ville jeg elske at smutte mine morgen-kolde fingre i handsker som disse - og så er de fuld af detaljer, både hvad angår farver og strikketeknik.

Måske man skulle vende strikke-blikket mere mod øst ?

Garn-mix med x-factor

Da Kashmir med dens garn-mix begyndte at gå sin blog-sejrsgang, blev jeg inspireret til at mixe forskellige tråde til en luftig hive-over-hovedet-og-vær-lun-bluse, lidt i stil med sidste forårs hit-bluse. Sådan en bluse, som intet fylder, men som luner lige der, hvor den skal

En af Kenneths reste-cones af ukendt oprindelse i en dejlig, dyb mørkeblå farve kom frem i lyset og jeg kombinerede den med en lyseblå merceriseret bomulds-sytråd fra den gang, da polyester-tråd var fremtidsmusik.
Så slog jeg op og strikkede løs, og det var da ok, men der manglede noget x-factor.
Fruen stod så på hovedet i reste-poserne og dybt nede fandt hun en 10 år gammel Rowan-rest i jeansblå SilkMohair, og da den blev tilføjet, så kom der x-faktor over feltet, skal jeg love for.
Nu strikkede jeg jo helst i døgndrift på dette fnuglette opus, men jeg mangler SilkMohair, så jeg må vente, til hovedleverandøren får suppleret de blå farver op i hans Kid Mohair Silk, før jeg rigtig kan gå i gang.

I mellemtiden har jeg fundet flere forskellige bomulds- og silkesytråde frem, og det bliver dem, der kommer til at udgøre farveskiftet. Den sandfarvede, som har afløst den lyseblå, er en knaphuls-silke og den tynde tråd giver strikketøjet lidt fasthed, som klæder den superbløde SilkMohair noget så godt.

Det bli´r blødt, det bli´r blåt, det bli´r godt, gør det.