Grangren a la Haandarbejdets Fremme

Jeg er ikke nogen fan af stikkesting. De er efter min ringe mening vildt overvurderede og er ofte brugt som  tung, sort omrids-markering på mange korsstingsbroderier.

MEN hvis nogen kan bruge stikkesting med måde, og når det er nødvendigt, er det Haandarbejdets Fremmepå. På grangrenen her er de uundværlige - og jeg er besvimelsen nær ved tanken om, hvor mange der rent faktisk er, og hvor præcist de ligger!

Broderiet er et af mange i næsten postkort-størrelse, så de er perfekte at bruge som en hilsen til en kær brev-ven eller som et lille stemningsfuldt ophæng.

Fuglekikker-taske

De sidste 2 dage har jeg arbejdet mig igennem en stor del af de bestillinger, jeg har liggende. Pludselig var listen meget lang, og det går jo ikke, især ikke fordi der vinker et Julemarked på Trapholt forude.

Delene her er til en fugleturstaske, som skulle holdes i naturfarver og selvfølgelig have en fugl på klappen. Glæd dig Kate, jeg sender tasken i morgen :-)

En julegris kom marcherende...

... sammen med de andre 41

Hold da op, som en tv-aften med først Arsenals triumf over Manchester City og senere Borgen, Bondeknolden og "Bag duggede ruder" kan gøre noget godt ved en flok halv-fabrikata. Da aftenen startede, var grisebasserne kun en bunke flade, slatne og uhæftede wannabees, men nu mangler de kun øjne og mavebælte.

Grisefabrikanten må se i øjnene, at hun er ude i noget så uvant, som at være i god tid!!!!!

Små mænd med røde huer

Jeg er ubetinget til nisser, ikke til julemænd.
Nej, til små tumlinger i rødt eller gråt - gerne stribet - , med langt skæg, glimt i øjet og en lille listighed i ærmet, hvis ikke man behandler dem ordentligt.

Derfor blev jeg også så tilfreds, da jeg fandt dem her. De passer til min jul og de ender deres broderi-dage på en sok, en julepose eller noget andet inden længe.

Kom indenfor

Vi var på besøg hos mine forældre i tirsdags. Sammen med kameraet forsøgte jeg at fange stemningen på mors vævestue, hvor hun dagligt sidder i timevis og væver af hjertens lyst, mens hun samtidig hører P2.

Der er en juledug er på væven lige nu og den er knapt halvvejs. Vævebænken, med de trofaste følgesvende målebåndet og saksen, er polstret med adskillige filtede plaid-rester, så numsen ikke bliver alt for øm!

  Trendkurvene er fyldt med farvestrålende garn i alverdens gode kvaliteter, og i en lille kurv på vævebænken har hun værktøj og udregninger liggende klar.

På trendens sidste centimeter væver hun farveøvelser, som så hænger rundt omkring til inspiration for både væverske og besøgende. Det allersidste nedklip får jeg og bruger det så, når jeg strikker grise :-)

... og så er hun altså 81.

Udsigt til mit strygebrædt

På spidsen af mit strygebrædt bor der en bunke broderier. Til tider er den høj og meget vakkelvoren, til andre tider er den lav og stabil, men den afspejler altid, hvad jeg er i gang med at producere.

... og lige nu er det julesokker, de skal nemlig være klar til fotografering senest på lørdag. De flytter ind på hjemmesiden lige omkring 1. november, så der er god tid til, at de sokkehungrende kan få suppleret op inden december.

Posten har været her...

... med min bestilling fra amazon og nu har jeg faktisk ikke tid til at tage på arbejde - eller sy - eller rydde op efter det nylige stofskred.

Men jeg er skrap, for jeg må ikke sætte mig i sofaen med de nye bøger og bladre og sukke og ahh-e, før jeg har været på arbejde, ryddet op efter stofskreddet og syet noget mer. Jeg er en hård chef, er jeg !

NÅR jeg så rammer sofaen, så bli´r jeg til gengæld siddende et stykke tid, for jeg har ønsket mig især Julie Arkells bog meget længe. Hun kan noget helt særligt - jeg er vild med hendes ting.