torsdag den 25. marts 2010

Vibeæg på lagkagefad

Nogen her i huset bli´r 50 inden længe og hun vil ha´ lagkage!

Strengt taget vil hun have Campari-kage, som kun hendes søster kan lave den, med grapefrugt, dejlig creme og hele svineriet og hun håber meget, at hendes plagen og sukken bærer frugt.

Nu har hun så  - i en genbrugsbutik selvfølgelig - fundet et meget passende, små-voluminøst lagkagefad, som i den grad vil gøre sig, der midt på brunchbordet, med Campari-kage på...


... og mens hun venter på, at det bli´r maj, og at søsteren giver efter for det massive Campari-kage-pres, får bemeldte fad lov til at agere underskål for 3 potter med Vibeæg. Forår, siger jeg bare :-)

5 kommentarer:

Margith sagde ...

Indtil du har lovning på kagen er fadet underskønt med Vibeæg.

Irene sagde ...

Ahrj Hanne - når nu du selv har skaffet det smukke lagkagefad, så kan din søster ikke være andet bekendt end at lave kagen:-)
Og Campari-kage??? Håber opskrift følger - lyder interessant:-)

Britta sagde ...

Det ser nu godt ud med lagkage på sådan et fad. Ligesom Irene, så håber jeg at opskriften dukker op her på bloggen, for det lyder da vældig lækkert.

Henriette sagde ...

Jeg er sikker på at den kan hun ikke holde til hihi.

I øvrigt købte jeg en potte med vibeæg sidste torsdag, men allerede tirsdag var de helt døde. Hvad pokker har jeg gjort, for jeg kan se at dine er jo super også selvom de står indendørs..

Kh Henriette

HanneC sagde ...

Det synes jeg også Margith.

jeg fortsætter min udmarvelsesmanøvre, Irene og hvis det lykkes, vil vi ile med at videregive opskriften :-)

Lagkager hører ganske enkelt hjemme på et fad med fod, så de kan nydes også med øjnene, Britta.

Jeg håber på et snarligt sammnebrud, Henriette :-)