søndag den 6. juni 2010

Oh happy day


Sankt Lukas kirken i Århus indviede i dag deres nye, grønne messehagel og på kirkerækkerne sad blandt andre jeg, min mor og Pelse.

Pelse har med præsten ord været general i projektet, hvor hun har styret en flok af sognets kvinder igennem en lang og til tider besværlig broderi-proces. Stingene, som messehagelen er broderet med, er ikke de letteste sting at få pæne og regelmæssige, men til gengæld er de meget effektfulde. Når dertil lægges at flere brodeuser har broderet på samme projekt, har det krævet både øvelse, disciplin og en hård dommer, for at det hele ikke skulle ende som hjemmesløjd.

Min mor vævede stoffet hjemme i Vejle, og hun og Pelse diskuterede bindinger, garntyper og ikke mindst farver i den helt store stil. Defor sad vi tre på rad og række og ventede spændt på at se herligheden i brug.

... og den messehagel ER en herlighed. Jeg tror alle i kirkerummet kunne høre det lettelsens suk, som steg op fra vores bænk, da præsten pludselig bare stod der i den smukkeste, grønne messehagel i miles omkreds.

Damerne i Lukas kirken har fået blod på tanden, for inden længe går de i gang med den næste messehagel, nemlig den hvide. Målet er, at kirken skal have alle 4 messehageler med samme broderede motiv, så de fremstår som en helhed. Det er et stort arbejde, damerne har givet sig i lag med, men med Pelse ved roret er jeg helt sikker på, at de nok skal nå i mål.

7 kommentarer:

Ellen sagde ...

Sikke et smukt og spændende arbejde. Flot de har mod på mere. God søndag.

violykke sagde ...

den er smuk, glæder mig til at se den næste, de må ha´ god arbejdslyst.

www.frunielsen.com sagde ...

Hold da op hvor er den smuk,- jeg kan ikke se mønstret i vævningen. Ved du hvilket mønster det er. Det er så flot at din mor har mod på at væve så smukt et stykke stof som kommer til at glæde i kirken i 100 år. Så flot--hold da op broderierne også er smukke.
FLOT

Anne Thompson sagde ...

Hvor ER den smuk!! Sådan en præstekjole ville jeg elske at holde gudstjeneste i. Det er så herligt, når mennesker stiller deres evner til rådighed på den måde - det bli'r jo til glæde for utroligt mange at have noget så smukt at kigge på!

Skribenten sagde ...

Den ER virkelig blevet smuk og jeg kunne da godt tænke mig at se dem alle ved siden af hinanden når de er færdige. Pelse.. det er da hende med egen butik ik..? Der handler min mor flittigt når hun skal have fyldt lageret til broderi.

Hvilket garn der der brugt til hagelen?

Mange knus
Henriette

Hanne ... sagde ...

Jeg tror, damerne er blevet vældigt inspirerede, Ellen og når man er det, kommer der som regel også energi :-)

Det glæder jeg mig også til, violykke.

Jeg sender roserne videre til både væverske og brodeuser. Når jeg har fået styr på bindingen, skriver jeg det på indlægget, frunielsen.

Helt enig og det var også meget tydeligt i søndags, at det var noget helt særligt med en messehagel som sognet, så at sige selv havde haft i hænderne,Anne Thompson. Du må lufte ideen i din kirke og se, om der er nogen, der bider på krogen :-)

Jo jo, Pelse er hende med butikken Henriette. Det bli´r et meget smukt syn, når alle messehagelerne en gang er færdige, meen vi kommer nok til at vente et godt stykke tid.

Anne Thompson sagde ...

Faktisk er jeg så heldig at min svigermor er mere end almindeligt dygtig til at brodere, så hun har lavet to stolaer til mig. En med varemærke for hver by jeg betjener. De er supersmukke, og er klart med til at binde an til menigheden. Men derfor ville en hel dragt jo ikke være af vejen!