mandag den 12. juli 2010

Indkøberen

Hjælpedrengen elsker at købe og handle og han er den første ved disken, når vi har stillet op. Han ved helt præcis, hvad han vil købe - ikke have, for det er vigtigt at betale med sine "egne" penge.

I år havde han kastet sin kærlighed på en lille skammel med pære-betræk. Moderen indgik, belært af tidligere års efaringer med et hastigt voksende købs-behov, en aftale med sønnen om, at det så var det eneste, han skulle købe på Sommersalg i år. Vantroen lyst ud af øjnene på hjælpedrengen, og vi vidste alle, at den aftale var skrevet med usynligt blæk.

I løbet af dagen udspandt der sig en sand nervekrig mellem mor og søn, for Anton forelskede sig totalt i Havenissepuden, men moderen sagde NEJ - adskillige gange.


Til sidst trampde han ind i stuen med ordene: "NU er det nok... nu køber jeg den nissepude" og med pungen i bånden gik han direkte til disken, hvor - oh ve, oh skræk - hans mor havde vagten. Hun viste ham prismærket med 250,- kr på og fortalte, at det altså var det, han skulle hoste op med, hvis han ville købe nissepuden. Anton trak sin 50´er frem fra pungen og sagde "Jeg har -50,-"... "Jaeh, men der skal være et 2-tal foran før du har penge nok". Tavshed og et blik i pungen, hvorefter han flåede en 2-krone frem og lagde den foran 50´eren og sagde " NU er de der"

Han fik sin nissepude og et indianerglas og stillede villigte op til fotografering på betingelse af, at man skulle kunne se, at han havde tabt sin første tand.... det kan man bestemt godt !

13 kommentarer:

Ulla V. sagde ...

Se dét er en handelsmand. :))
Hvor er det dejligt, at Anton nøje udvælger sine køb blandt alle herlighederne. Det var sørme gode ting han fik med sig hjem.

Og jo, jeg ser uden tvivl den manglende tand. :))

Dorte sagde ...

Ja, men skal som voksen passe på med hvordan vi siger tingene... Jeg taler af matematiklærer-erfarring. Fin fin skammel og skøn pude.
:O) Dorte

Unknown sagde ...

Ha ha - sikke en skøn hjælpe dreng :-)
Åh, den skammel vile jeg også gerne eje.

Unknown sagde ...

Ha ha - sikke en skøn hjælpe dreng :-)
Åh, den skammel vile jeg også gerne eje.

Irene sagde ...

Hvor er han sød - og et handelstalent uden lige:-) Han skal nok drive det vidt:-)

Lupo sagde ...

Aw... hvor er han sød!
Endelig kan jeg komme igenmnem med en kommentar, og dermed bringe dig store roser for dine ting!
Jeg gemmer stadig et par broderede duge med tanke på dig :)

Lene L N fra Tyskland sagde ...

Den unge mand har sandelig smag! :-)

Kate sagde ...

he he... han er sgi ikke uden evner, den Anton. Giv ham et kram fra mig ;o)

Margith sagde ...

Går han Låsby Svendsen i bedene tror du? Godt han fik lov til og "købe" puden.

Taxastrikkeren sagde ...

Hæ hæ - sådan! Han bliver helt sikkert ham som vennerne skal have med på større indkøb til hjemmet. For ikke at tale om bilkøb - godt jeg ikke er sælger når han dukker op.

KirstenK sagde ...

Han er da en ægte handelsmand den dreng!

Hanne ... sagde ...

Hna udvælger med omhu, Ulla og har meget let ved at forelske sig i bløde sager.

Det er vi aldeles klar over nu, Dorte, selv om vi altså heller ikke kunne lade være med at trække voldsomt på smilebåndene.

Men den er altså desværre afsat, Losarinas mor :-)

Det er jeg fuldt og fast overbevsit om, Irene. Selv er han lidt i tvivl om han skal værre håndværkermand eller kunstnermand ... siger han ;-)

Han er hjerteknuser er han, Lupo og tak fordi du tænker på mig :-)

Enig LenLN og han er ganske sikker. han tog fx til Monster-trucks i Knebel iført stribede shorts med Lynet Mc Queen på det ene lår og en grøn racebil på det andet !

Kan er blevt knust og krammet så meget som en emsig moster nu kan komme til det, Kate.

Se den tanke har også sneget sig ind på mig, Margith, men jeg håber, han stopper, inden han skylder staten 43 millioner !


Taget lige på kornet Taxastrikkeren, for hans far er nemlig en højt skattet bil-køber-hjælper, og jeg er ganske sikker på at Anton går i hans fodspor.

Garanteret, KirstenK

Krull sagde ...

Hahahaha ;-) Sikke en logik. Herlig!!!