torsdag den 16. februar 2012
Niece-jubel
"Det er sejgt" var det første Katrine sagde, da hun så denne forside på Tidens kvinder januar 1968.
Jeg har en meget stor samling Tidens kvinder, de ældste er fra begyndelsen af tyverne, de nyeste fra ´69 da bladet gik ind.
De har ligget gemt væk alt, alt for længe, men i søndags blev de hevet ud af mørket og frem i lyset igen.
Katrine bladrede, grinede og undredes, især over den meget markante skrævende positur, som gik igen og igen i både modereportager og reklamer.
Det er dobbelt Lancier-år i år, for både Albert og Katrine går i 3.g, og så må familiesyerksen jo i gang.
Alberts outfit klares med en frisk skjorte, som jeg godt vil love ikke vil gå ubemærket hen, og Katrine har bestilt mønster til kjolen hjem fra USA.
Nu skal vi så have syet en prøve og fundet det rigtige stof i den rigtige mørkeblå farve, og det er vi uheldigvis nødt til at tage en tur til København for at finde ;-)
Frisuren har hun styr på, og såvidt jeg kunne høre, så fandt hun god inspiration til make-upen i bladet fra ´68. Gad vide, om hun snupper et par kunstige øjenvipper af den lange og mørke slags til at sætte kronen på værket?
Vi får se - og billeder skal vi nok sørge for at få taget.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Hold op hvor er jeg misundelig på de lækre blade.
Kh viola
Skønne blade, sikkert med meget sjov inspiration. Og hvor er de heldige de to unge mennesker, at de sådan har privat syerske :) Glæder mig til at se billeder af deres tøj, hvis du altså viser dem på bloggen til sin tid ;)
Det kan du også roligt være, Retro-Couture, for de er virkelig en skatkiste af inspiration - og gode grin :-)
Faktisk, så har jeg syet til de unge mennekser, fra de var ganske små, TrompetTrut og vi har lige snakket om, at vi skal sørge for bla. at gemme mønstrene til deres allerførste flyverdragter - bare for sjov.
Jeg skal se, hvad jeg kan gøre ang. billederne af dem i deres stadstøj:-)
Send en kommentar