
I mandags kom det snigende. Jeg kunne mærke der ikke var andet at gøre end at gå i gang, for det lod sig simelthen ikke udskyde: Jeg TRÆNGTE til en ny forårsfrakke og det skulle være NU.
Faktisk var det allerede på tale sidste forår og stoffet blev også indkøbt, meen så blev det eksamenstid, og så blev det havetid og så var det sommer.
Stoffet var altså givet - Ikeas det bedste, til en dejlig pris - og natten mellem mandag og tirsdag dukkede ideen om de grønne kantebånd så op.
Tirsdag oprandt, manden blev sendt på arbejde, hunden fandt en solstråle-plads og jeg gik til klippebordet. Det hele gik slag i slag, og i løbet af et par timer havde jeg fået mig en ny forårsfrakke.
Alle sømme er kantet med grønne kantebånd, kraven er foret med
det grønne æblestof, der er store rummelig lommer, den er uden for og der er 6 forskellige sorte knapper til de 6 grønne knaphuller.
Visse læsere af denne blog vil muligvis omgående komme i tanker om min KÆMPE-store 80´sommerfrakke m. pink zig-zag-striber. Den blev syet, efter det mønster Søs Drasbæk lavede til Alt for Damerne, efter hun havde fået den allerførste Guldknap. Hold op, hvor jeg brugte den frakke meget med opsmøgede ærmer a la Don Johnson og Wham-hår....
Nå, den nye frakke er selvkomponeret og jeg er svært tilfreds, selv om sønnens kommentar da han så den var : HVAD er det ?... det er min nye forårsfrakke... Den grønne var pænere og jeg vil IKKE ses sammen med dig, når du har den på.... Ak ja, man kan jo ikke gøre poderne tilpas altid.
Så, hvis du ser denne frakke et sted - sandsynligvis i Århus og omegn - så er det mig der er indeni.