Viser opslag med etiketten regn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten regn. Vis alle opslag

torsdag den 5. december 2013

Værktøjs-dinosaur i aktion


Hverdagen har indfundet sig  efter week-endens julemarked og i anledning af Bodils besøg, var der en meget længe udskudt udendørs-opgave, som bare skulle ordnes. Det ene af vores to udendørs afløb var nemlig ikke meget til sinds at synke det vand, som det blev fodret med, og dermed var annekset i fare for en lille oversvømmelse.

Godt værktøj er noget af det bedste, der findes, og dårligt værktøj er noget af det værste. 
Ting skal du, når man skal bruge dem - og det gør dette langhalsede og bredmundede stykke værktøj hver gang. 
Hvem det er, som en gang har indkøbt det og efterladt det i garagen, aner vi ikke, men vi er meget taknemmelige. Det er en sand fornøjelse at hæve mundfuld efter mundfuld af jord, blade og andet snask op af afløbet og samtidig se vandspejlet sænke sig.

Nu er annekset er ikke længere oversvømmelsestruet og Bodil kan bare komme an, takket være et godt stykke værktøj og lidt armbøjninger - og så står der en kop rygende varm te klar til værktøjs-føreren som belønning :-)

mandag den 8. juli 2013

Sommersalgs-kavalkade 4



Sommersalg 2009 bød på alle aspekter af det danske sommervejr - desværre rigtig meget af den våde og blæsende slags!
Men der var også solpletter som her, hvor 4 skønne stole står opmarcheret langs hækken. Lige netop disse stole ved jeg hvor bor, hvilket jeg desværre ikke kan sige om ret meget af det, der drøner ud af Sommersalgs-haven.
 

Men regn var der altså nok af,  og her er det Vereco-bordet, der har fået en ordentlig skylle.
Når det regner, er der heller ikke så mange kunder, så mens hjælpepige 1 og jeg sad og vippede med gummistøvle-tæerne inde i teltet, fandt vi på, at vi ville afholde Sensommersalg i Nørresundby.
 - og det gjorde vi så, men det er en helt anden historie.

 
... og så var 2009 året hvor jeg investerede i Girafferne, sådan bare for at være på den sikre side - og de gjorde et hamrende godt stykke arbejde.