Tæt pakket

Vores kære, uøkonomiske Xantia kan rumme det utroligste. Man skal have mange sager med af højst forskelligt format og fylde, når man skal på fx Julemarked og til det formål er en bil, hvor man kan lægge sæderne ned et must.

Der til kommer, at chaufføren ikke må gå i panik ved tanken om, at hun kun skal køre på sidespejlene, for som billedet viser, er der ikke meget frigang, når først bagklappen er smækket i..

I morgen tidlig, iført pandelampe, pakker jeg den for sidste gang i år, og så vender jeg snuden mod Julemarked på Risskov Bibliotek.

Jeg er så spændt, og maven er fyldt med gode fornemmelser, for jeg skal jo være sammen med lutter gode folk :-)

Læg din vej forbi vores lille Julemarked og vi lover dig vidunderlig strik, sejge tasker, smukke billeder, småting af den fede slags, udfordrende puder, skønt tøj og meget, meget mere.

En rose så jeg...

... nå ja, så da en flok hyacinter, for pokker.

Når hyacinter og andre løgplanter har udlevet deres dage som vindueskarmsfyld, så sætter jeg dem et sted i haven, så de senere kan komme i jorden- altså som udgangspunkt.

For denne kassefuld, kom IKKE i jorden, så min forbavselse og glæde var stor, da jeg så, de alligevel havde besluttet sig for at spire. Utroligt så megen kraft der kan være i et blomsterløg, som man ovenikøbet negligerer på det groveste.

Nu er de på tilvænning i kælderen, og i løbet af et par dage kommer de op i stuen, så må vi se om der også kommer blomster og duft eller jeg må nøjes med de grønne spirer.

Vinter-engel

En blå, musicerende engel fra Haandarbejdets fremme fandt vej til min broderibunke en gang i foråret. Der har den så ligget og ventet på, at det blev vintertide, så den kunne komme ud i verden igen, for engle hører vinter til.

Den krævede - som sædvanlig - lidt stofpusling, for puden måtte hverken bliev for pæææn eller for vild. Men tålmodighed belønnes, og nu er den, lige som den skal være: Let, luftig, blå, engleagtig og med god jordforbindelse :-)

Mine ben falder af...

... er et citat fra Alberts mund, fra da han var lille, gik i flyverdragt og simpelthen ikke KUNNE gå længere, men i går kom det også ud af min 49-årige mund!

2 dage på Løndal, stående på et hårdt cementgulv er ikke mine bens livret, ej heller hjælpepige 2s, så vi har ordineret os selv "Mandag i sofaen med benene oppe".

Bortset fra det, så havde vi en fin week-end, med masser af besøgende - 1670 alene lørdag iflg. arrangørerne - og gensyn med fx Lene, kunder fra Sommersalget og skisme også med nogen vi hilste på sidste lørdag på Trapholt.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, vi var tilfredse med omsætningen, men så blev vi SÅ kloge.

Til gengæld fik vi adskillieg gode kontakter og så havde vi verdens bedste naboer :-) Man kan ikke andet end elske deres Rokkefår, for slet ikke at tale om de narturtro håndskårne, hamrende nysgerrige høns, som prydede deres stand. Allerfedest var det lille Rokkelam med syregrøn pels! Jeg kunne have taget det med hjem i lommen, ku´jeg.

I dag hviler vi som sagt, og SÅ går det løs med de sidste forberedelser til Julemarked i Risskov næste lørdag.

PS: Tasken m. toreador-benene og tyren på fik et nyt hjem, så nu har vi kun tasken m. overkroppen på tilbage.

Naboen har gjort det igen !

... og leveret både det skønne retro-træfad med den pudsige form og den smukke dug med røde, orange og brunlige striber.

Dugen er nystrøget fra Mors hjemmerulleri og er endnu en Hanne Vedel-sag. Sidst jeg fik den nystrøgne og sprøde bunke leveret, talte jeg dem,og jeg er pt den lykkelige ejer af 9 Hanne Vedel-duge.

Nu sidder der nok en og anden og tænker, at så mange duge, har hun da ikke brug for. Ganske rigtigt, men når jeg støder på den næste, så skal den være meget grim og meget slidt, før jeg lader den ligge. Hvem ved, måske beder Kunstindustrimuseet en dag om at låne min samling, når de skal lave en Hanne Vedel-udstilling :-)

Fadet, ja det står fyldt med noget af det mest julede jeg ved, nemlig mandariner og oser af 70´er jul.

Vi glæder os...

...til vores eget lille, men udsøgte julemarked på Risskov bibliotek, i Århus.

Beslutningen om at lave dette julemarked blev taget sent og hurtigt, og vi burde jo være gamle og kloge nok til at vide, at det tager tid at arrangere sådan en lille sag. Men nu er vi klar med plakaten, og jeg synes den rammer vores julemarkeds-stil fuldstændig.

VI er i denne sammenhæng dels Irene, som kommer med sine skønne, bløde strikkede sager i udsøgt kvalitet, "Pigerne" som kommer med hele udtrækket af spænder, knapper, armbånd, brocher mm og Tulipaner og tomater, som møder op med de bløde sager og lidt retro-juledims. Derudover er der og så en håndfuld andre sejge udstillere, som stiller op med tøj, fede hæklede sager, pileflet, billeder mm., men de har desværre ikke blogs eller hjemmesider.

Inden da skal Tulipaner og tomater lige ud i den store verden - igen -, for om lidt kører jeg ud og stiller op på Jul på Løndal. Spændt, er mildt sagt, det vi er, for hvem kommer, passer vi ind osv osv. men sjovt , det bli´r det uden tvivl.

Der bor en bager...

... på Langenæs og det er en pragtfuld bager. Der bages ordentlige sager, hvor der er kælet for varerne, uanset om vi taler sundt rugbrød eller heftige kager.

Jeg er en stor Berliner Pfannkuchen-tilhænger, men jeg er ikke vild med de udgaver, der er lavet af en sød gærdej og hvor fyldet - svesker s´fø´li´ - efter kogningen er sprøjtet ind i Berlineren. Den slags kopi-Berlinere er tørre og bør ikke kaldes Berlinere!

Men på Langenæs, der koger de Berlinere, der smager som de skal. Skøn, skøn wiener-dejg med indbyggede svesker og rullet i alt for meget, alt for dejligt sukker.

Jeg har fået min andel i løbet af november, for man skal være vaks ved havelågen, thi den smækker i d.1.12.. Berlinere hører nemlig november til og 1.12. skiftes de ud med klejner, i hvert tilfælde på Langenæs, og det kan jeg rigtig godt lide. Ikke noget med fastelavnsboller til nytår, her.

Så årets sidste Berliner blev sat til livs i går sammen med en rygende varm og stærk kop te. Dejligt, dejligt, dejligt og jeg vil glæde mig til 1. novembers komme, men inden da vil jeg nyde december.

- og falder din vej forbi Århus, og er du kvinde for en bageroplevelse, der vil noget, så læg vejen forbi Langenæs Bageriet. Du vil ikke fortryde det :-)