Jamen altså...

... som der kom gang i både snakketøj og kasseapparat på Trapholt. Lørdag var bare en slags opvarmning for søndag og mandag var der masser af glade og nysgerrige besøgende og det kan vi  li´:-)

I løbet af vinteren har jeg indkøbt 4 forskellige stumtjenere, for taskerne skal altså op og hænge, før de rigtig gør sig. På Trapholt skulle ideen med flere stumtjenere - festligt malede af min far - så afprøves og det virkede. Stumtjenerne var nærmest som en slags fyrtårn, og der var mange kunder, som tog næsten alle tasker i grundigt øjesyn, nu de var i gang.

Tak til alle jer der kom forbi. Noget af det helt dejlige ved at være ude i verden med Tulipaner og tomater er alle de web-bekendtskaber, som der lige pludselig kommer ansigt og stemme på - jeg elsker det :-)

One down - two to go

Pinsemarkedets første dag er til ende, aftensmaden spist og jeg må endnu engang konstatere, at det er godt jeg ikke skal STÅ til daglig.

Vi står det skønneste sted med dejligt lys og rigtig gode naboer og heldigvis har Trapholts besøgende ikke svært ved at finde os.

I morgen tidlig kører jeg sydpå igen sammen med lidt ekstra habengut, så Sidsels sager kan komme til vejrs og blive set.

Sofaen, isen og en god kop kaffe kalder og jeg sover helt sikkert vældig godt i nat :-)

Little green apples...

... var der en Burt Bacharach-sang der hed. Om det er den, som har været Sidsels inspiration ved jeg ikke, men hendes nye neon-grønne æbler er da for fede.

Blomsterne fås også i neongrøn og i en ny ferskenfarve og det hele kommer med til Pinsemarkedet på Trapholt, som jo er allerede i overmorgen.....

I morgen skal jeg SY og nyde at første omgang i dette års eksamens-ring er vel overstået.

Tirsdag

Så er det hverdag igen og det fejrede min ellers så trofaste Xantia med at nægte at starte!

Nu holder den så hos mekanikeren, mens jeg har lånt en mekaniker-diesel-Berlingo, så jeg trygt kan komme ind til skolen i morgen. De næste 2 dage skal jeg nemlig have mit dansk-hold op til den afsluttende, mundtlige prøve og så kommer læreren altså bare IKKE for sent, fordi hendes bil ikke vil starte.

Mens de klippede bunker vokser - TT skal jo på Trapholt i week-enden - flasher jeg et billede af en bestillings-pc-taske. Den går, så vidt jeg ved, rundt i Købehavn og omegn og det er jo meget passende, når nu det er et stykke af broderiet med Købehavn anno 1587, der sidder på klappen.

Ahhh...

Kl 21:20 i går aftes vappede fødselaren træt igennem huset og konstaterede at hunden lå i sin kurv - og sov, sønnen lå i sin seng iført fleece og uglet hår - og sov, husbonden lå i sin seng  - og SOV... og så lagde hun sig også.

Dermed var det slut på den dejligste dag i lange tider med koldt vejr, glade gæster inklusive den yndigste lille pige på bare 14 dage, skøn mad fra Anni oppe i den anden ende af byen, som laver mad der smager og udfordrer, og ganske uventede taler, der ikke går i glemmebogen med det første :-)

Gaver fik jeg i rigelige mængder og der er lige et par stykker, jeg synes I skal se.

Den ubetaleligt dejlige kande så jeg her , og straks ønskede jeg mig den, for hvis ikke jeg skulle eje en Knap-kande, hvem skulle så. Søsteren min, satte en undersøgelse i gang og kunne konstatere, at den ikke solgtes ud af UK!

Men dælme om hun så ikke fandt den i en butik i Ebeltoft! Jubelen ville ingen ende tage, da jeg pakkede den ud.

Smykker er ikke noget jeg gør meget i. Faktisk tilhører jeg den slags kvinder, som altid har de samme øreringe på, uanset hvor hun befinder sig og i hvilken anledning. MEN man kan jo forelske sig, og det gjorde jeg vildt og inderligt, da jeg så Sidsel gå rundt med en gang Kaviar i brombærstørrelse om halsen.

Ønsket blev sendt afsted og mine forældre gave mig min egen Kaviar i de dejlig, grønne farver, jeg holder så meget af. Lucky me :-)

Selv om AGF, til en del af fødselsdagsgæsternes store fortrydelse rykkede ud af Superligaen på min 50-års fødselsdag, så vil jeg huske den dag med stor, stor glæde i mange år - og så pyt med at solen ikke så meget som tittede frem bare et lille, bitte øjeblik.

Forberedelser

Størstedelen af vores græsplænen er nu optaget af Tulipaner og tomater-teltet. Ved min altid hjælpsomme svogers og en ligeså hjæpsom nabos hjælp, blev det rejst i går. Svoger kan stille det telt op i søvne og hans teknik er uforlignelig... det er noget med rækkefølgen af samlingen af stænger... tror jeg nok!

Mens der blev stillet telt op, ordnet have, købt ind og meget andet havde junior opvaskemaskine-tjansen, for samlingen af engelsk country-fajance skal på bordet i morgen.

Der er meget, og de kasser det lå pakket ned i, var blandt dem der virkelig tog vand ind, da taget på annekset gav efter tidligere på året. SÅ hele moletjavsen skulle vaskes op, før festen kunne begynde.

Nu står det så og funkler og jeg glæder mig til at se det i brug. Hvor mange forskellige stel der er, ved jeg simpelthen ikke, men det skønne er, at man kan kombinere en rød kop med en blå underkop og en grøn desserttallerken OG at det ser skønt ud.

Sidst, men ikke mindst har jeg været i kassen med de tynde, russiske tekopper, for nogle af gæsterne er passionerede tedrikkere og de skal hverken spises af med pose-te eller centimeter-tykke-tonstunge tekrus.

Vi er så klar, som vi kan være og venter nu bare på, at regnen bli´r færdig her. Bordene skal dækkes og et par kager skal bages i morgen tidlig, og til faste og vedholdende læsere kan jeg afsløre, at Campari-kagen trods megen usikkerhed kommer på bordet :-)

Jeg tager hatten af...

... for min gamle mor på 80, som tappert har gravet sig igennem en sandt morads af skvalderkål, brændenælder og ondt, langrodet græs og dermed sat skik på mine forsømte bede. Altsammen fordi jeg fylder 50 !

Læg dertil, at hun ved væven er ved at lægge sidste hånd på den dug, som er min fødselsdagsgave. Hun er gjort af et særligt stof, og jeg håber, at jeg er bare næsten så frisk som hun, når jeg bli´r 80.

Dagen i dag skal bruges på at vinge af på to-do-listen og jeg er meget fortrøstningsfuld, vi skal nok nå det hele. Hvis så bare Vorherre vil sende tørvejr over Harlev de næste dage - især søndag - så bli´r jeg ikke meget mere veltilpas.