onsdag den 25. april 2012
Så fylder vi op!
Lene Skau Butik i Odder mangler tasker, det samme gør hjemmesiden og skisme om der ikke også skal friske tasker med til Åbent hus-arrangementet.
Derfor har jeg været travlt beskæftiget i skulderrems-afdelingen i dag og når jeg nu var i gang så blev der fyldt rigeligt op.
Inden længe skal der fyldes op i råvare-afdelingen for skulderremme, men den tid den sorg. Først skal skulderremmene monteres i de nye tasker, og det er det nu en gang det sjoveste
tirsdag den 24. april 2012
Anton, Messi og Barcelona
Inden vi havde gang i vinder-trækningen i vores konkurrence, pakkede fødselsdagsdrengen gaver op.
Selv mosterens lidet opfindsomme camouflage-indpakning kunne ikke skjule faconen på Antons højt-ønskede puf, og alligevel gættede han ikke, hvad der var inden i.
Til gengæld var smilet bredt, da han fik viklet kassen ud af papiret...
... og der måtte bare tages et buddy-billede på kassen af Anton og Sigurd, sammen med Sigurds fine gave, som jo bare passede PERFEKT til Barcelona-kassen.
Forbavser det nogen, hvis jeg fortæller, at de to drenge bare er så gode sammen og bruger det mest af tiden med en fodbold i fødderne eller med at lave MTB-stunts på deres cykler?
Stramaj-Messi blev det ikke til denne gang, men onkelens hjemmefabrikerede Messi-bog, lavet til en dreng der er i fuld gang med at knække læsekoden, gjorde lykke.
Lur mig om ikke ønsket om en brodederet Messi bliver genfremsat til jul, med mindre hjælpedrengen får en ny helt, og det er der ikke meget, der tyder på!
mandag den 23. april 2012
Vinder-afsløring
Søndag morgen oprandt og iført morgenhår og godt humør gik chefen i gang med at tælle svar op og tjekke dem.
Lister blev printet ud og der blev tjekket og dobbelttjekket i alle ender og kanter.
Nogle timer senere lå alle rigtige svar - og der var mange - i en skål og spændingen var på sit højeste.
Fødselaren Anton, bedstevennen Sigurd og chefen selv udgjorde det magtfulde triumvirat, mens resten af fødselsdagsselskabet så til med tilbageholdt åndedræt.
Anton trak vinderen af førstepræmien og den gik til Figarine. Tillykke med det, jeg glæder mig til at se, hvilken taske du vælger :-)
Lørdag luftede jeg muligheden for, at vi ville udlodde en tillægs-gevinst og den fik Sigurd lov til at trække.
Vinderen blev Laura, som nu kan vælge lige den pose af de 10 konkurrence-poser, som hun allerhelst vil have.
... sidst men ikke mindst, så kommer de rigtige svar her:
Schweiz - the cuckoo-clock, som sgat af Orson Welles i Den tredje mand, Rusland, Japan, Italien, Cuba - og jo det er lidt svært at se, men det ER cigarer.
Spanien - det er Picasso i sin stribede bluse, som står foran et maleri, England, Skotland, Tyskland - pandekagehuset fra Hans og Grete og dermed Brødrene Grimm, Frankrig.
Tusind tak for alle jeres svar - det har været en fornøjelse og vi gør det helt sikkert igen.

lørdag den 21. april 2012
Tiden går med raske fjed...
... men der er er stadig et par timer, til vi lukker for vores 10-posers-turnering, så du kan sagtens nå at være med endnu.
I morgen tidlig læser chefen alle svar igennem og senere på dagen, når hjælpedrengen og hans bedste kammerat Sigurd har ageret lykkens guder, afslører vi vinderen.
Hvem ved, måske smider vi en lille tillægsgevinst oven i hatten!
torsdag den 19. april 2012
Den kalorielette udgave
Hanne har fået sig det dejligste alfabet og jeg fik lov at lege med det for noget tid siden.
Det er stærkt vanedannende og bogstaverne har dejligt markerede kanter, så med lidt øvelse kommer teksten til at stå knivskarpt.
... og kan vi så snart få noget ordentlig sommervejr, så kaffedugene og æblekagen kan komme ud i det fri!
onsdag den 18. april 2012
70´er-guf og sprogopsamling
HVORFOR - har nogen dog maltrakteret dette bukseben med en takkesaks?
Stoffet er så fint og noget af det mest 70´er-brølende jeg har i min samling, og så minder det afsindigt meget om mine yndlingsbukser, så jeg var 10-11 år gammel.
Man må nøjes, må man og være tilfreds med, at smulerne trods alt endte i en genbrugsbutik og så må jeg bare rationalisere dette fantastiske stykke stof. Det bliver dælme svært!
Sproghjørnets svar var ikke epokegørende.
De fortalte, at det grundlæggende drejer sig om, hvorvidt ordet figurerede som et navneord/genstandsled eller tillægsord/omsagnsled til grundled, og det vidste jeg jo sådan set godt. Det der sker er, at navneordene i nogle tilfælde bliver opfattet som et tillægsord og så får vi fx at VÆRE Asperger, men hvornår den ændring finder sted og hvorfor, er der ingen forklaring på!
... og så må jeg da lige sige HOLD dog op, hvor har vi fået mange svar i vores lille konkurrence.
Allerede nu kan jeg se, at hjælpedrengen skal i ilden på søndag, for der er flere deltagere der har gættet rigtigt.
mandag den 16. april 2012
Sproghjørnet svarer
For et stykke tid siden havde jeg et indlæg om det underlige i, at man HAR kræft, mens man ER spastiker, og i kølvandet på det indlæg skrev jeg til Sproghjørnet for at høre, om de vidste hvorfor.
For et øjeblik siden fik jeg så deres nyhedsbrev, hvor de skriver at de i deres udsendelse i uge 16 kommer med et svar.
Jeg vil omgående stille ind på de danske stationer og vente spændt på at høre, hvad forklaringen er.

Etiketter:
Mig
Abonner på:
Opslag (Atom)