Vinter-smukt fra Estland

Dette er de smukkeste mønsterstrikkede handsker jeg har set, og de er designet og strikket i Estland og fundet på Kirsti Jöestes blog.  Bloggen er fuld af smukke, smukke billeder og den er en fryd at besøge, selv om det meste er skrevet på estisk. Kirsti Jöeste har også lavet en bog Ornamented Journey, som ser ud til at være både smukt fotograferet og meget inspirerende.

Jeg er totalt forelsket og ville ønske, at jeg kunne genfinde mit mønster-striknings-mojo, men måske er det billeder som disse, der skal til, for at jeg vækker det af dvalen.
Oh, hvor ville jeg elske at smutte mine morgen-kolde fingre i handsker som disse - og så er de fuld af detaljer, både hvad angår farver og strikketeknik.

Måske man skulle vende strikke-blikket mere mod øst ?

Garn-mix med x-factor

Da Kashmir med dens garn-mix begyndte at gå sin blog-sejrsgang, blev jeg inspireret til at mixe forskellige tråde til en luftig hive-over-hovedet-og-vær-lun-bluse, lidt i stil med sidste forårs hit-bluse. Sådan en bluse, som intet fylder, men som luner lige der, hvor den skal

En af Kenneths reste-cones af ukendt oprindelse i en dejlig, dyb mørkeblå farve kom frem i lyset og jeg kombinerede den med en lyseblå merceriseret bomulds-sytråd fra den gang, da polyester-tråd var fremtidsmusik.
Så slog jeg op og strikkede løs, og det var da ok, men der manglede noget x-factor.
Fruen stod så på hovedet i reste-poserne og dybt nede fandt hun en 10 år gammel Rowan-rest i jeansblå SilkMohair, og da den blev tilføjet, så kom der x-faktor over feltet, skal jeg love for.
Nu strikkede jeg jo helst i døgndrift på dette fnuglette opus, men jeg mangler SilkMohair, så jeg må vente, til hovedleverandøren får suppleret de blå farver op i hans Kid Mohair Silk, før jeg rigtig kan gå i gang.

I mellemtiden har jeg fundet flere forskellige bomulds- og silkesytråde frem, og det bliver dem, der kommer til at udgøre farveskiftet. Den sandfarvede, som har afløst den lyseblå, er en knaphuls-silke og den tynde tråd giver strikketøjet lidt fasthed, som klæder den superbløde SilkMohair noget så godt.

Det bli´r blødt, det bli´r blåt, det bli´r godt, gør det.

... og så blev mosteren stil-ikon !

Katrine er en pige med sikker smag og stil og tillige en pige, der ikke falder for hvad som helst, når som helst.
Jeg faldt for mange år siden for Issey Miyake og jeg har syet temmelig mange af hans ting op til mig selv, takket være verdens bedste mønstre Vogue Patterns, og den lette, uforede overgangfrakke har fulgt mig i 15 år.
Min udgave er marineblå og stoffet er købt på lagersalg hos Dan-Wear, da Katrine og Albert var to små mennesker, som sad trygt i hver sin autostol, mens deres mødre kastede rundt med stofruller, lynlåse og store ruller sytråd til spotpriser.

Igennem sommeren har Katrine kastet hede blikke på min Issey-ting og den er blevet prøvet flere gange. Til sidst kom en forsigtig forespørgsel på, om jeg mon stadig havde mønstret og om frakken måske kunne forlænges 20 cm.
Det havde jeg og det kunne den.
 - og så blev det juleønskeliste-tid og Katrines enste ønske var en marineblå Issey-frakke som mosterens - og nej, hvor blev den moster da glad for det ønske :-)

Nu sidder vi så med det forbandede problem, at hvor Danmak for 20 år siden stadig flød af mælk og honning, sådan stofmæssigt talt, ja så går vi nu om dage igennem en ørken, når det kommer til metervarer.
Stof & stil og Stof 2000-varer er der nok af, men de har bare slet, slet ikke stof af den kvalitet, som vi skal bruge.
Vi har startet jagten på det helt rigtige tynde, vindtætte og blødt faldende stof i Aarhus´ stofbutikker, og vi fortsætter, til vi finder det, om så Katrine skal have stoffet med hjem fra New York, når hun skal derover til sommer

- og en skønne dag, så svanser moster og niece op igennem Strøget i hver sin marineblå Issey-frakke.

Det går ikke uden grønt

 

Efter jeg i efteråret var på Finders keepers i Aarhus svor jeg, at jeg skulle have mig et stykke vinterovertøj, som hverken var sort, gråt eller marineblåt! 

I mange år har jeg haft en grøn eller en rød frakke til at skifte med, og omringet af lutter mørke vinterfrakker blev jeg klar over, at det var jeg var nødt til at have igen.

Det er så ikke fordi stofbutikkerne bugner af frakkestoffer i andet end - surprise - sort, grå eller marineblåt, men til sidst lykkedes det, og mønsteret er også på plads, selv om det skal forlænges en 15 cm penge og jeg er i tvivl om, hvorvidt, der skal hætte eller krave på.

Nu har syersken noget at fornøje sig med i juledagene og når sneen lægger sig over mark og mose, vil jeg byde den velkommen i en ærtegrøn, prikket frakke - måske endda med orange eller gult for!

Når genbrug er rigtig godt

Alberts karriere med genbrugstøj startede med, at han overtog min fars car-coat og bryllupshabit.
Begge dele har han endnu og de fik sammen hans øjne op for alle de fantastiske stykker herretøj, som man kan plukke for en slik rundt om i genbrugsbutikkerne.
Det er mig, der plukker, og jeg ved, hvad han vil have, så da jeg faldt over en Prince of Wales-ternet, engelsk habit i smalt 60´er-snit og ren uld, slog jeg til. Hele 80,- kr måtte jeg have op af lommen for at få den med hjem - og den er endda næsten ikke brugt. Habitten passer ham smukt og nu, da den har været en tur omkring renseriet, er den så god som ny.

Det største kup jeg til dato har gjort til Albert, var da jeg fandt en sort, ubrugt cashmerejakke fra Joop til 25,- gode, danske kroner. Da dansede jeg ballet hen ad fortovet på vejen hjem og Albert ligner en million i den!

Jeg fortsætter min afsøgning af stativerne med herretøj, for der kan jeg svælge i smukke detaljer, dejlige stoffer og godt håndværk samtidig med at sønnen for små penge kan få suppleret garderoben med kvalitets-tøj. Det er ren win-win :-)

Her små-jules

 

Langsomt, langsomt kommer juletingene frem og i dag har julebukkene fra Hornvarefabrikken fundet deres plads.

Horn er et forunderligt materiale og de tre bukke spejlblanke, men også så forskellige som nat og dag, og det er jo præcis derfor, jeg er så glad for dem.

De hiver lidt af almue-julen med de frække lege og den store fæle julebuk ind i vores moderne jul og giver den lidt skarpt krydderi, så vi ikke går helt til i nisser og julemænd.

Værktøjs-dinosaur i aktion

 

Hverdagen har indfundet sig  efter week-endens julemarked og i anledning af Bodils besøg, var der en meget længe udskudt udendørs-opgave, som bare skulle ordnes. Det ene af vores to udendørs afløb var nemlig ikke meget til sinds at synke det vand, som det blev fodret med, og dermed var annekset i fare for en lille oversvømmelse.

Godt værktøj er noget af det bedste, der findes, og dårligt værktøj er noget af det værste. 

Ting skal du, når man skal bruge dem - og det gør dette langhalsede og bredmundede stykke værktøj hver gang. 

Hvem det er, som en gang har indkøbt det og efterladt det i garagen, aner vi ikke, men vi er meget taknemmelige. Det er en sand fornøjelse at hæve mundfuld efter mundfuld af jord, blade og andet snask op af afløbet og samtidig se vandspejlet sænke sig.

Nu er annekset er ikke længere oversvømmelsestruet og Bodil kan bare komme an, takket være et godt stykke værktøj og lidt armbøjninger - og så står der en kop rygende varm te klar til værktøjs-føreren som belønning :-)