Jeg elsker service...

... faktisk kan god service få mig til at glemme alt om pris og køre det halve af landet igennem, uanset om jeg måske kan få samme vare tættere på.

Vi bor tæt på Rosenposten, en af Danmarks allerbedste rosenavlere, som har et kæmpeudbud af roser i alle tænkelige, former, farver og størrelser. Jeg henter mine nyerhvervelser på gartneriet, men de sender også gerne og har en stor Rosenoversigt på hjemmesiden.

I dag har jeg fået min service-forårsmail fra Rosenposten og den  går i al sin enkelhed ud på, at det er NU jeg skal give mine roser første gang krudt eller gødning om man vil. Super-service, for sådan en som mig, der plejer helt at glemme det der gøden eller kommer for sent i gang med det, så der ingen roser kommer.

Så om lidt går jeg ud og gi´r  The Prince her og hans brødre et ordentlig skud gødning og så vil jeg glæde mig til at nyde de dybt, dybt mørkerøde blomster og en næsten lige så dyb, berusende duft til sommer.

Nåh ja, der kommer jo nok også til at stå et par roser eller tre på ønsesedlen :-)

Et broderi - to poser

Tulipaner og tomater har været på banen i 6 år, og lige fra starten har min søster været hof-fotograf.
Vi har gemt stort set alle billeder, så udviklingen i pudesnit, stofsammensætning mm er heftigt dokumenteret og det er rigtig sundt for syersken en gang i mellem at blive konfronteret med fortiden !

Som fx her, hvor jeg har syet to poser, med hver sin udgave af den samme, søde, lille klokkestreng fra Haandarbejdets Fremme, men med 4 års mellemrum.

Nu sidder jeg og tænker på, at jeg godt nok syr de samme ting, men at de alligevel ikke er ens - og det er dejligt, for det er sådan jeg gerne vil have, det skal være... og så tror jeg nok, der ligger en tredje fugleklokkestreng  klar i bunken :-)

Campari-kagen

I søsterens kæmpearkiv har vi fundet dette enestående billede af den sagnomspundne Camparikage.
Den er indtil videre kun fremstillet en gang i vores familie, nemlig til hjælpedrengens barnedåb og den smager mindst lige så godt, som den ser ud.

Opskriften er ikke for kage-debutanter og den er tidskrævende som ind i.... men please kære søster, please... bare en gang mere! Jeg skal nok selv lægge både campari, grapefrugt og lagkagefad til :-)

Vibeæg på lagkagefad

Nogen her i huset bli´r 50 inden længe og hun vil ha´ lagkage!

Strengt taget vil hun have Campari-kage, som kun hendes søster kan lave den, med grapefrugt, dejlig creme og hele svineriet og hun håber meget, at hendes plagen og sukken bærer frugt.

Nu har hun så  - i en genbrugsbutik selvfølgelig - fundet et meget passende, små-voluminøst lagkagefad, som i den grad vil gøre sig, der midt på brunchbordet, med Campari-kage på...

... og mens hun venter på, at det bli´r maj, og at søsteren giver efter for det massive Campari-kage-pres, får bemeldte fad lov til at agere underskål for 3 potter med Vibeæg. Forår, siger jeg bare :-)

Inspiration kan man aldrig få for meget af

Denne smukke silkeindbundne bog havde mine mænd med hjem til mig fra Hamborg sidste sommer. Den stammer fra en udstilling, hvor balletdanseren Nijinskys tegninger var udstillet sammen med værker af andre kunstnere fra samme periode eller kunstnere, hvis stil lignede hans.

Jeg anede ikke, at Nijinsky havde tegnet, men jeg er vildt optaget af hans former og linier. Han tegnede kun i en meget kort periode - 3 år tror jeg det var - og så dansede han videre. Alle hans værker er meget lineære, for han havde et princip om kun at tegne geometriske linier såsom cirkeludsnit og den slags.

Denne babushka eller matryoshka måtte gerne bo på min væg,  for sikke farver og sikke linier. På mange måder er der meget langt fra hende til de yndige babushkaer, som i dag findes på diverse mere eller mindre lyserøde metervarer. Der er lige som lidt mere russisk vinter, borscht og livegne over hende her, og det kan jeg rigtig godt lide.

Apropros dette relevante indlæg, så har jeg ikke tænkt mig at kopiere Nijinskys linier, men jeg er altså vildt inspireret af dem...

Ta´ den, moster

Mens moderen og den onde moster lagde slagplan for Tulipaner og tomaters Sommersalg, fandt hjælpedrengen, til mosternes store forundring, en stak perleplader med tilhørende perler frem. Jeg troede simpelthen ikke, at den dreng overhovedet ville kunne finde udfordring i den slags pigesysler, men jeg blev klogere.

For stolt viste han mig denne absolut typiske Anton-ting - nu i perlepladeudgave - en pistol.

Jamen selvfølgelig, kun fantasien sætter grænser for, hvad små fingre kan frembringe udi perleplade-afdelingen - og så passer pistolen så fint til det køj-bøj-tæppe han så brændende ønsker sig i fødselsdagsgave.

PS: Hjælpedrengen har selv taget billedet og en køj-bøj er en altså cowboy på voksensprog :-)

Sæsonen blev skudt i gang..

... i lørdags og sædvanen tro sker det med de to kirkeloppemarkeder, som ligger på samme lørdag.

Der blev hjemført "lidt, men godt" nemlig et broderi med kongeligt tilsnit og 2 strikkebøger. Den til højre er fra Schweiz, men heldigvis med danske opskrifter og i den er der virkelig retro-guf, så det gør noget. Vi nævner i flæng hæklede kjoler - tækkeligt underforede selvfølgelig, strikkede dame-frakker og ditto herre-poloskjorter!

Et nærstudie afslørede, at strikkeopskrifter i dag er noget mere brugervenlige end i 1969. Jeg måtte give fortabt og får nu aldrig en hæklet hjelm magen til den, en af de store piger i skolebussen havde. Suk! :-)