I søsterens kæmpearkiv har vi fundet dette enestående billede af den sagnomspundne Camparikage.
Den er indtil videre kun fremstillet en gang i vores familie, nemlig til hjælpedrengens barnedåb og den smager mindst lige så godt, som den ser ud.
Opskriften er ikke for kage-debutanter og den er tidskrævende som ind i.... men please kære søster, please... bare en gang mere! Jeg skal nok selv lægge både campari, grapefrugt og lagkagefad til :-)
6 kommentarer:
HØRT ;))))
Den ser ualmindeligt lækker ud og jeg er nu kun endnu mere nysgerrig efter at vide HVAD den egentligt består af???
Knus Henriette
Uha den ser lækker ud !!!
Jeg sidder og savler en lille smule ;)
KH Jytte
Det kan din søster da ikke stå for, kan hun? ;-)
Altså, et halvt århundrede - det skal da fejres med manér - og den kage ligner et værdigt bud ... farverne alene er fantastiske ...
Nu tror jeg altså søster giver sig og bager den kage til dig, den ser dæleme også lækker ud!
Jeg kan love dig, Henriette,at opskriften vil blive kastet ud til alverden på så snart den er i mine små fedtede, ventende hænder :-)
Du kan roligt savle løs, jytte, for den smager fantastisk, både sødt, surt og lidt bittert på samme tid :-)
Jeg tror hun mørner lige så stille, Kirsten :-)
Den kage ER et værdigt bud og en sand fryd for både øjne og ganer etcetera.
Jeg håber hun bøjer sig for presset, Kirsten.
Send en kommentar