Hele Danmark har sukket efter tøvejr, solskin og varme, men vi har altså holdt lidt igen med de hede ønsker her på matriklen. Vi har nemlig et anneks med et svagthældende fladt tag, og det tag har haft det bedre... kan I se, hvor jeg vil hen?
Annekset rummer blandt andet alle Tulipaner og tomaters hårdtlastede æblekasser med Sommersalgsvarerne, adskillige kasser med uudsmidelige ting og sager og diverse umage møbler.
Søndag morgen stak jeg hovedet ind i bemeldte anneks og så blev der ellers blæst til angreb, for det dryppede lystigt fra både tag og vindue. En ekspedition op på taget iført bælgvanter og sneskraber blev aflyst, da vi så, hvor dårligt tagpappet havde det. Altså måtte der spande og afdækningsplast til!
Den har fulgt mig på utallige spejderture, på sejladser i de fleste danske farvande og på min hidtil eneste tur til Guds eget land. Den har masser af begpletter, enkelte huller og har måttet lide den tort at blive kogevasket ved en fejl! Nu ligger den i al sin klingende blå-hed under trådkurven, som holder den ene af spandene på plads, og er VÅD. Onde tunger vil påstå, at den burde have været sendt til de evige sommerlejre for mindst 20 år siden, men nu sker det. Farvel min Igloo, farvel !
Vindueskarmen er pyntet af 3 forskellige beholdere, som i den grad fylder deres plads ud... og der ligger mere sne på taget!
Vi venter med det helt store oprydningsarbejde, til det ikke drypper mere. Når det sker, rydder vi bulen, og så ryger SP-pengene direkte op på annekstaget, med mellemstation hos en tagdækker.
6 kommentarer:
Åh, hvor jeg kender den der med spande på gulvet... og det er bare rigtig kedeligt, er det :-(
Du må vist overveje ny sovepose nu, tænker jeg også ;-)
Jaja, I bliver nu nok helt glad for det nye tag - når det nu ikke kan være anderledes ;-)
... og så siger du nok Ajungilak - åh, det navn rummer da SÅ mange minder om rejserne i de unge ... ahem .. yngre ... år
Åh, hvor uheldigt! Jeg håber da godt nok ikke at flere af dine ting har taget skade...og deraf må lide den sammme sørgelige skæbne som soveposen. (Min mand har en sovepose magen til, og har også et nært forhold til sin - og til alle de rejseminder der følger med den). ;))
Så må du ud på flere ture for at få gjort en ny sovepose rejsevant. :))
Føj for en gyser.
Håber alle raiteterne og varelageret kan holdes tørre indtil det nye tag er trillet på.
Yikes - det er ikke rart. God fornoejelse med operation tagpap!
Det er så træls, Liselotte, men der er ikke noget at gøre ved det nu - udover at investrer i en ny sovepose :-)
Det tror jeg også etcetera - og det er jo ikke fordi det ikke trænger til at blive skiftet ud. Jeg er sikker på at "vi er mange" som slæber rundt på en indre Ajungilak ;-)
Der kan du bare se, vores soveposer er en del af vores dannelse, Ulla V. ;-)
heldigvis er det kun de hårde varer som bor i annekset om sommeren, Hanne og de kan godt klare lidt vand... håber jeg :-)
Lige mine ord, Tina omme i London og vi har heldigvis allerede fået et tip til en god tag-pap-mand, så vi ser lyst på forårets tag-pap-seance:-)
Send en kommentar