tirsdag den 14. september 2010

Nu også i Århus

Fra i dag af forhandler Århus Bymuseum Tulipaner og tomater-tasker i deres dejlige museumsbutik.
Taskerne ankommer sidst på eftermiddagen, og hvad var mere nærliggende end at sætte broderiet med Århus Rådhus på en taske, som skal sælges på Århus Bymuseum :-)



Århus Bymuseum er et museum af den slags, vi elsker i vores familie - overskueligt, fokuseret og med en dejlig beliggenhed.

Det har til huse i den gamle Hammel-banegård og som naboer har det Braband-stien og Århus´ nye kultur-lokomotiv, som kommer til at ligge i den gamle godsbanegård. Lidt længere oppe ad bakken ligger Aros og Musikhuset, så man kan roligt sige, at museet ligger i det kulturelle hjerte af Århus.

Nogle af jer har helt sikkert allerede været på besøg på det lille, dejlige museum, for de har huset både udstillinger og møder med tesktilt indhold og bl.a. Netmaskerne har udstillet dernede.

4 kommentarer:

Eva sagde ...

Neeeiii, hvor er den fin med Århus Rådhus. Skulle man mon lige smutte forbi?

Hanne ... sagde ...

Ja ikke, og jeg har også mønsteret, så der kan broderes flere udgaver af det berømte rådhus, hvis det blive nødvendigt, Eva.

Ole Ryolf sagde ...

Tillykke med din debut (for det er det vel?) på Bymuseet. Du har ret, det er et dejligt sted at besøge, overskueligt og venligt.

Hanne ... sagde ...

Jo, det må vist betegnes som en debut og så på et så dejligt sted som Bymuseet.