Her står chefen så på Moster Mie og Onkel Svends gårdsplads, og at dømme efter brillerne så vil jeg tro, at vi skriver sommeren ´70.
Outfittet med den drengede t-shirt kombineret med min selv-syede, højtelskede gule slå-om-nederdel er ganske betegnende for min tøjstil, både den gang og nu. Her blandes, men det ender altid med at være praktisk
Nederdelen blev syet i håndarbejde og det var med linning syet til i hånden og hele baduljen, hvilket ikke var helt let for småpiger i 3. klasse.
Der var ikke noget stof i Fru Halds skab, som jeg brød mig om, så hun gav mig en rekvisitionsseddel til byens førende stofbutik og bad mig tage ned og vælge det stof, jeg helst ville have.
Det var stort, kan jeg love jer, og at Fru Hald anerkendte mit ønske om selv at vælge stof, er et af de få forsonende træk ved hende. Hun praktiserede en pædagogik, som hørte en svunden tid til og de piger, der gjorde, som hun sagde, var dem der stod forrest i køen. Jeg stod som regel bagerst!
Den gule nederdel endte sine dage i mit allerførste kludeklip-projekt, som patchwork hed den gang.
Et par år senere fik jeg mit eget værelse, som blev tapetseret med det mest gule og storblomstrede tapet jeg nogensinde har set, og i begyndelsen af 80´erne gjorde jeg Aarhus i gul kedeldragt og gule briller.
Jeg bliver aldrig træt af gult, og så sent som i går brugte jeg denne livsbekræftende farve flittigt i et par forårspuder, som nu er på vej til butikken i Ebeltoft.
13 kommentarer:
Hej rigtig fint billede, og sikke en dejlig fortælling om den fine gule farve. ha en dejlig dag klem
Jeg er helt vild med stoffet i din gule nederdel, jeg har en lang nederdel fra 1975 hvor mønstret har tilsvarende svungne linjer.
Gul er dejlig. Det er farven for de, som tør.
Det var sørme flot af sylæreren at lade dig selv gå ud og handle stof. Så var motivationen da også helt i top.
Billedet gjorde Kenneth og mig glade. Vi smiler endnu og vi synes nu alligevel at din mor er toppen sådan at give dig sekskantede briller på :-)
Gult er herligt :-)
hvor hyggeligt med det gamle billede !
og den gule farve er da uforlignelig !
husker slå om og t-shirts fra dengang - det var hot.
hilsen Mona
Gult er skønt. Vi har bl.a et Sofabord der er malet solgult og jeg elsker det.
Vil også gerne lige sige tak for den smukke, smukke pude min datter (Alberte Sofie) fik i dåbsgave af Kenneth og Christina, og som du har lavet. Den er så skøn og matcher storesøsters så fint.
God weekend.
Kh. Mette
Gult er min forårsfarve, det kan du se på min blog :) Hvor det noget skønt stof, som nederdelen er lavet af på billedet, kunne godt tænke mig en kjole i det.
Gul er en skøn farve... Den har også sneget sig ind på mig.
Din nederdel er skøn - næsten lige før man burde genoptrykke det skønne stof.
Hvor var du sej. Fed nederdel. Og jeg storsmilede da jeg så dine kuglehårspænder. Dem havde jeg også. De må da komme på mode igen!
Så sidder jeg her i en solstråle og læser dit indlæg om den gulblomstrede nederdel og fru Hald.
Som tidligere lærer, og bestemt også som tidligere elev, vælter minderne frem ;o))
Tror sgu jeg har mødt en "fru Hald" og fakstisk strikkede jeg en gul uldhue, hvilket jeg fik meget kritik for. "Underlig farve til vintertøj" blev der sagt!
- selv synes jeg det var helt genialt at rende rundt med solens farve på hovedet, når der var koldt, men den slags genialiteter var det ikke ros for i min skoletid,o)
GUL er stadig den dejligste farve !!!
Dejlig søndag Hanne
Fantastisk billede! Og hvor er det sjovt (eller måske er sjovt lige ikke ordet) hvor ofte man hører den samme historie fra kvinder i en vis alder, om deres håndarbejdsundervisning.
Jeg havde også en fru Hald på et tidspunkt - det var nu da jeg valgte at gå til kjolesyning (hed det vist) i ungdomsskolen. Der var to piger, som ville sy hhv. en bikini og en badekåbe og det var sikkert uendelig meget mere interessant end det jeg kastede mig ud i. Jeg har glemt hvad det var, men måske var det en meget stærkt mønstret kjole i hvid og aubergine(!)I skolen tog vi alle på besøg i den lokale stof/garnbutik, som var ejet af en ældre frøken med knold i nakken (det er sandt! :-)) Jeg kan stadig huske, hvor spændt jeg var. Desværre var der ikke slet så meget stof at vælge mellem, som jeg havde forestillet mig. Resultatet blev heller ikke det mest fantastiske, så min mor lærte mig faktisk det meste lidt senere. Jeg lod mig nemlig ikke slå ud af lærernes manglende tiltro til mine evner.
Gul er jeg ved at vænne mig til. Men ikke til tøj jeg skal gå i. Jeg ligner bogstavelig talt en død, når jeg får det på.
Billedet tilskrives min far og er et af hans mange lysbilleder. Louise.
Jamen det stof burde omgående genoptrykkes, Margith!
Gul er skønt og det var nemlig rigtig godt set af Fru Hald - og jeg kan love dig, Frøskuffen at der var andre piger der ønskede de havde sat hælene i og også fået lov til selv at vælge.
Der har altid været frit valg på alle brillehylder, når der skulle nye til, Liselotte og de sekskantede var VOLDSOMT moderne og jeg syntes, de var det fedeste man kunne opdrive på denne jord :-)
Uha, som vi svansede rundt i vores slå-om-nederdele efterhånden som de blev færdige, Mona Elisabeth.
DET er jeg glad for at høre Mette, for jeg kunne simplethen ikke huske hvordan storesøsters pude så ud :-)
Intet forår uden gult, Trompetrut :-)
Jeg tro vi er nødt til at flashe det stof hos en eller anden stofproducent, Unikarina :-)
Vi må omgående i gang med et genoptryk af de rottehale-elastik-kugler, Sidsel.
Jeg tror der har været mange Fru Hald-er rundt omkring i håndarbejdslokalerne Hanne Rimmen, og jeg tror de ville os det bedste, men jeg tror også, at mange af dem havde meget svært ved at omstille sig fra at skulle lære os at SY, til at skulle lære os at udvikle ting og sager vi selv havde ideer til.Gode håndværkere det var de og det er jo en rigitg god ting.
Min mor plejer at sige, at det er på trods af Fru Hald, at jeg i dag laver så meget håndarbejde, som jeg gør, Jette, men æres den som æres bør, det var hende, der lærte mig at pille op!
Jeg elsker gult i indretning, puder, blomster osv...men selv ligner jeg en halvdød svensker hvis jeg trækker i gult.
Send en kommentar