mandag den 13. august 2012
Hverdag igen
Min arbejdsplads har vokseværk og har haft det i mange år.
Derfor bliver der undervist på 4 forskellige adresser med hovedsæde på den gamle Ingerslevs Boulevard Skole og det betyder, at både kursister og lærere udfører en sand folkevandring i pauserne for at nå frem i tide til næste lektion.
Heldigvis går det på omgang at være pause-vandrer, og i år er det min tur - SUK.
Vi har før haft pavillionland både på Sct. Joseph og Ingerslev, men ikke i det format vi har i år, hvor 8 klasselokaler er blevet klemt ind mellem hovedbygningen og kantinen.
Kønt er det ikke, men når skoleåret 15/16 starter, så er det i nye lokaler et eller andet sted, hvor vi alle sammen kan være på samme adresse.
Kan det undre, at vi glæder os?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar