lørdag den 4. august 2012

Hvilepuls ved vadehavet


Tirsdag kørte Per og jeg sydpå, for jeg trængte til at se hav og Per til at se Husum.
Havet ramte vi første gang på Rømø - og jeg sugede til mig af både lys, hav og bølger.


Kitesurfere var der masser af sammen med mobilhomes af enhver tænkelig art og imponerende ser det jo ud.
Jeg holdt mig på det tørre, mens Per fotograferede lystigt og vi travede nordpå langs stranden.


Lidt senere køret vi igen mod syd, for på nettet havde vi booket 2 nætter på en Bed & Breakfast, som skulle vise sig at ligge aldeles pragtfuldt.
Alene udsigten fra parkeringspladsen gjorde at pulsen faldt til hidtil usete lavder.


Vores logi viste sig at være en gammel marksgård,  og den titter noget så fint frem mellem træerne i haven.


En ordentlig ladeport hørte vel med, når man skulle kunne bjerge hø i rå mængder.
Stråtaget er nyt, for huset ligger i et områder, som Mærsks fond har betænkt med 20 millioner. Pengene skal bruges til at reetablere husene, så de i det ydre kommer til at se ud som de gjorde før eternit-tagenes tid, så ingen solceller, paraboler eller tv-antenner i det lokalomårde - og vi savnede dem ikke.


Udsigten var betagende og der kørte 4 biler forbi huset i løbet af den første dag. Var der nogen, der sagde roligt beliggende?


Stuen havde fået en ordentlig omgang tilbage i 70´erne, hvor man havde banket de fleste af de oprindelige kakler ned, for at erstatte dem med nogle gasbetonskaller!!!!
Heldigvis havde man ladet kaklerne sidde på væggen ud mod vejen, og hvor ville jeg dog gerne have set den stue inden nedbankning!'
Nu har gasbetonskallerne så lidt samme skæbne som de stakkels kakler, men det græder jeg tørre tårer over.


På vej til Husumnæste morgen måtte vil holde for noget så sjældent, som en flok køer der skulle krydse vejen.
Jeg huskede pludselig, hvordan gårdmand Mads´ køer 2 gange dagligt blev drevet igennem mine bedsteforældres landsby, da jeg var lille, og hvordan vi stod i haven og så andægtigt til, mens Mads råbte og køerne svingede med halerne.


Husum blev indtaget, og jeg skal da love for at Tivoli var kommet til byen, eller rettere havnefesten. Der var madboder og mennesker en masse, og den rolige stemning, vi havde håbet på at finde, glimrede ved sit fravær.


Jeg gispede højt, da der pludeslig lå en garnbutik med det størset udvalg af selv-stribende strømpegarn jeg nogensinde har set.
Jamen, jeg blev handlingslammet, for så mange striber og så i så mange farver var virkelig en voldsom oplevelse, så jeg kom strømpegarns-tomhændet hjem.


Efter mit livs længste omkørsel op mod grænsen kørte vi mod Højer - ogdet helt ud til diget.
Der var så dejligt, og var det ikke, fordi vi blev lidt klamme i rumpetterne af at sidde der på toppen af diget og glo ud over vandet, ja så havde vi dælme nok siddet der endnu.


Se bare - og sådan var udsigten nærmest hele vejen rundt.


SÅ skulle jeg ind i Højer Antik, for Erika havde jo anbefalet det sted på det varmeste.
Nej, hvor er der mange goodies i den butik, og hvor er jeg nødt til at komme tilbage, når jeg har fået skrabet fler monetos sammen.
Jeg kom hjem med 3 fine små kander og kan kun sige, at jeg er ganske og aldeles enig med Erika.

3-dages batteriopladning med udsigt til stor vidder og mødet med dejlige mennesker gjorde os rasende godt. Vi er helt overbeviste om, at vi skal til marsken og vadehavet igen, og nætterne tror jeg vi snupper i samme gamle hus i Ballum, for magen til udsigt ot ro, skal man lede længe efter i Danmark..

5 kommentarer:

Per Ryolf sagde ...

Og skulle I ha' lyst til at se flere billeder af Marskgarden hvor vi boede, kan I gøre det her:

http://www.flickr.com/photos/perryolf/sets/72157630898397658/

Erika sagde ...

Åh, det lyder som den skønneste tur. Hvis I en anden gang rammer Højer, så sig til. Jeg giver gerne kaffe i Fristedet, hvis vi er dernede samtidigt. :-)

Hanne ... sagde ...

Det var den dejligset tur, Erika og vi vil glæde os til en kop kaffe i Fristedet, når vi kommer igen, for det gør vi bestemt.

Ingrid sagde ...

Det er nogle rigtig fine billeder. Hvilket kamera har du brugt?

Hanne ... sagde ...

Det aner jeg ikke, for det en Per der har taget dem Ingrid