Grise ad libitum

Forgange uge var jeg i et par dage tvunget til at befinde mig i sofaen, langt væk fra symaskinen og hvad gør man så ?

Man tager alle sine lyserød-agtige garnrester, et par strikkepinde, opskriften på grise og strikkker løs. Grisene er denne gang noget mindre end sidst, til gengæld er de forsynet med mavebælte, så de kan bruges som aldeles moderne juletræspynt.

Grisestrik er et udmærket tv-projekt, for de er så enkle at strikke og skal bare sys sammen bagefter og stoppes ud med lidt pladevat eller så.

- og så kan de også bruges som mandelgave !

Lige om lidt..

..er der Julemarked i Kongsgårde.

Vi arbejder på højtryk for at få alt færdig og på plads, så det kan blive både spændende og hyggeligt at stikke hovedet indenfor i Det gamle Pakhus næste lørdag/søndag.

Hvis I nu sidder og tænker, at Kongsgårde ikke er tydeligt placeret på jeres indre Danmarkskort, så kan jeg røbe at I skal til Jylland. Nærmere bestemt til Mols og så lidt sydpå ud mod vandet til Helgenæs. Kongsgårde ligger fantastisk smukt placeret med næsen vendt mod Århus og Det gamle Pakhus blev i sin tid brugt til at oplagre de varer i, som kom med skib fra fx Århus.

Vi håber på sne og solskin og glæder os til at tage imod jer allesammen.

Englepiger og belæring

Det gælder om at have et godt billed-lager, så vi har noget at tage af til næste års plakater. Så min søster arrangerer, finder locations og skyder løs så det fløjter om ørerne på resten af familien.

Englekoret her er alle med på Julemarkedet om en lille uge - det er sørme snart - og julekuglerne af de helt små stofrester ligeså.

Koret bliver suppleret af rigtige engle MED vinger, men de har lidt længere leveringstid, så de er ikke helt færdige endnu. Englekjolerne er - igen igen - lavet af Libertystof og ansigter og hår er broderet på, mens jeg ser Boyd eller lytter til P2

Og så er jeg blevet belært !

For den lille nisse med blenumsen har mange flere år på bagen end jeg var klar over. Pelse så ble-bukse-nissen i dag og rystede på hovedet over mit 80´er gæt, thi han er fra 50´erne. Hun hev straks dokumentation frem i form af broderikataloger fra før jeg var barn og ganske rigtigt, der sad nissen og blinkede til mig.

MÅSKE er den endog tegnet af navnkundige Christel, men det under søger vi nærmere og så snart der er afgørende nyt, vil det blive præsneteret her på kanalen. Stay tuned :-)

Nissekulturhistorie 2

Der er broderet nisser i Danmark i mangfoldi-ge år og nissede-sign viser sig at være ganske tidstypisk.

Sidst var det 60´er nisser med islandske sweatre på og i dag er det så en 80´er nisse, som til forveksling ligner en baby. Den har kravledragt på, tommelfingeren i munden, strutmave og jeg synes, jeg kan ane en blenumse, bag hånden der stritter koket bagud.

- og så er den mere blå end rød, men med en frisk detalje i form af et dronningensting som kvast eller pompom i huetoppen.

Det broderi gav mig lidt hovedbrud, for det skulle have noget modspil, som dels kunne fjerne det nuttede, dels passede til det. Det blev så lidt brunt og lidt rødt, lidt hjerter og lidt tern og syersken endte med at være tilfreds :-)

Nu i sweater

Der er skrevet om islandske sweatere her og her, men jeg synes altså, at dette nisspar anno en gang i 60´erne slår det hele!

Ikke nok med at de har juletræer i nissehue-toppen, men de har altså osse hjemmestrikket islandsk sweater og spencer på. Deres attitude er på en eller anden måde dejlig u-nissesk, jeg mener han har hænderne dybt begravet i lommerne og står i god bredstående stilling og hun har hænderne lige så dybt begravet i sine spencer-lommer - og tjek lige hans ører !

Man kan da kun blive glad af at se på dem :-)

Når jeg skal bruge et broderi, som jeg i den grad er lun på, så scanner jeg det ind inden brug. Så har jeg det nemlig klar til at brodere efter, hvis nu ..... og jeg tror afgjort, at dette par bliver broderet op igen.

En sok af de røde

Gode kunder, som kommer med ideer de gerne vil have ført ud i livet og kursister som spørger, så ørerne er ved at falde af, skal man sætte pris på - og det gør jeg!

Karlas mor bestilte en julesok af de halvstore, syet i røde/pinke Liberty-stoffer. Den laver jeg, sagde den glade syerske, mens hun tænkte på, om hun mon havde tilstrækkelig mange forskellige røde Liberty-stoffer.

Her er resultatet og som det fremgår, var der rigeligt af de røde stoffer og som den sok dog klæder den røde væg i vores spisestue!

Troppetransporten har været her

Vores familie er spredt rundt i det østjyske med mine forældre i Vejle, mig og min familie i Harlev og min søster m. familie på Helgenæs. Så vi er svært tilfredse med den østjyske motorvej, især efter at stykkket fra Søften til Skødstrup er blevet indviet.

Vi har altid mange sager som skal fragtes fra den ene adresse til den anden og derfor har vi et familieudtryk som hedder Troppetransporten. Det dækker kort sagt over vores fælles flåde af Citröen Xantiaer, som kan rumme enorme mængder af gods og når alle Xantiaer er på samme adresse, så ligner det til forveksling en halvstor fragtmandscental.

I går lagde vi hus til familetræf, for Albert blev 15, så mine forældres Xantia ankom godt lastet med fødselsdagsgaver, diverse sylterier, 2 bog-rækker fra min fars hånd og ikke mindst 6 kludemåtter fra mors ditto.

Hun har altid totalt frie hænder, når hun væver kludemåtter, så det er som at få julegaver i utide, når de bliver klippet af væven. Denne gang har hun blandt andet været inspireret af mine Georginer, så det lilla tæppe hedder Hannes Georginer. Tæppet længst til venstre hedder i øvrigt Vinterhimmel og det længst til højre Efterårsskov.

Strimlerne er - som sædvanlig - genbrug, det ultimative genbrug vil jeg sige. Her er dels strimler, som er fraklip fra min tid på Toubro Ventetøj tilbage i 80´erne, dels strimler, som er rester fra det jeg går og syr nu. Så en og anden vil kunne genkende en skjorterest eller et retrostykke hist og her.

Tæpperne skal med på Julemarkedet og går det som det plejer, er de ude af butikken igen, inden jeg får set mig om !

Stramaj og stramaj

Når man siger STRAMAJ til folk, så får de øjeblikkelig Kronhjorten, Skagensfiskeren eller Flugten til Amerika på nethinden. Det er den slags stramajbroderier, jeg bruger til mine tasker og mange synes de er enten forfærdelige eller FOR mormor-agtige.

MEN der laves altså osse moderne stramajbroderier og de fedeste står Pelse Asboe for. Tastaturpuden her lavede hun til sin nevøs konfirmation og er nu en af hendes bestsellere. Jeg har broderet 2 stk, en til min kære husbond og en til fætter Frederik.... og der kommer ikke flere fra min hånd. Der er 8 forskellige grå nuancer at holde styr på og jeg kan love jer for at man skal have tungen lige i munden og rigtig godt arbejdslys, når man broderer. Men resultatet er sliddet værd.

Kaffe Fasset lagde ud med moderne stramaj tilbage i 80´erne, men nu er der mange andre, som kommer med gode bud på nutidige stramajbroderier.

Hvis du er bare den mindste smule til broderi og skaberglæde, så aflæg Pelse et besøg i hendes fantastiske butik, næste gang du kommer til Århus og få syn for sagen.

Lys a la Holmegård

I 50´ og 60´erne var Holmegård i det absolutte førerfelt hvad moderne glas angår. Per Lütken var manden bag mange af deres flotte vaser, stager og drikkeglas. Om han er manden bag mine yndlingsstager, ved jeg ikke, men jeg ved de er lavet i samme farveskala, som hans ting er.


De er uanseelige, firkantede, lidt dybe og jeg er vild med dem. De er lavet til både almindelige stearinlys og til kertelys og lyset spille fantastisk i dem, sådan en mørk morgen i november.


Jeg har et kæmpelager af dem, for jeg har så svært ved at gå forbi dem, når de står der og råber på mig. De må være lavet i store mængder, for de er er på hvert eneste loppemarked, står i enhver genbrugsbutik med respekt for sig selv og koster ingenting. Men jeg elsker dem.


Her er et par helt klare, men de findes også i lys blå, grå/røgfarvet og en sjælden gang i en forrygende mørk coboltblå.

Dagens udstilling

I sidste week-end bestemte mændene sig for at 4.11. måtte markeres med en særudstil-ling i vort lille yderst lokale stue-galleri.

D
e forsvand ned i musik-stuen i kælderen og der blev snakket, grinet og diskuteret, mens faderens samling af overordentlig obskure lp-plader blev endevendt. Han har en svaghed for plader med politiske taler på, og når en udstilling som denne skal på benene, så er de guld værd.

Søndag kom de nye covers så op og vi holdt en lille fernisering, mens vi snakkede om amerikanske præsidenter og drak lidt cola. Med til historien om den skiftende lp-cover udstilling hører, at man sagtens kan se den ude fra fortovet. Adskillige hundeluftere er set stirre undrende ind ad vinduet, især efter i søndags!

At passe på sine ting

Når jeg sorterer mine tekstile fund efter de er blevet behørigt vasket, så kikker jeg nøje efter pletter, svage områder som ikke holder til mange ture i en moderne vaskemaskine og reparationer.

Reparationerne er kvindehistorie af høj karat og jeg er faktisk begyndt at samle lidt på dem. Nogle af dem er nærmest små kunstværker, andre noget mere rå og praktiske.

På dette broderi er der en stopning af de fine. Faktisk er den så fint lavet, at jeg overså den i første omgang og først fik øje på den, da broderiet kom frem af dvalen. Tænk at sidde med så fin en tråd og møjsommeligt stoppe et lille hul, for at juledugen igen kan komme på bordet.

Beklager fotografens skygge, men man skal krybe før man kan gå, også når det gælder fotografering.