Sig nærmer tiden -

-hvor en kæmpe stak herreskjorter er blevet omdannet til et kæmpe-tæppe.

Det har været længe undervejs, alt for længe, men sådan går det af og til og så er det jo fantastsik at have forstående kunder, som bare holder ud og venter igennem - TAK.

Kæmpe-tæppet skal samles og det skal helst være ordnet inden teenageren vender hjem fra Berlin på fredag og igen gør krav på sit værelse - UDEN stofbunker, mor !

Så kom i gang fru Christensen, det samler sig næppe af sig selv, vel !

En udfordring

Datteren så et billede, viste det til sin Far og sagde: Kan du lave sådan nogen ?

I mandags kom svaret så: JA, det kan han.

Fine knager eller skuffe-håndtag drejet i det smukkeste egetræ fra min fars lagerstak - og den er både stor og gammel.

De er nærmest fløjls-bløde at røre ved og fantastisk smukke i al deres enkelhed og slægtsskabet med vinterens paddehatte er ganske klar.

Nu er jagten så gået ind på de særlige skruer, som vi satte hjortene op med. De har gevind i begge ender, så de både skrues ind i væggen og i knoppen. Smart og usynlig ophængning og vi skal nok finde dem. Bare vent.

Trofæ-væg

Så har jeg min egen lille trofæ-væg. Ikke noget med kronhjortegevirer i overstørrelse eller afrikanske springbukke hjembragt fra en tur på savannen. Nope.

Men 2 metal-hjorte i syregrøn og shocking pink som er julegaver anno 2007 og hold da op, hvor jeg synes de klæder mine limegrønne vægge - det falske lys får væggen til at se fise-gul ud, men den er rivende Tricia Guild limegrøn irl.

Min far har nemlig været forbi med boremaskine, stiksav og andet godt og sørgede blandt andet for, at hjortene nu hænger under den røde hylde - som han også er mester for.

Det helt store projekt var at få lavet en briks i mit kontor, så nogle af mine bunker, nu kan komme i kasser og ind UNDER briksen.

Hverken min far eller jeg er nemme at arbejde sammen med, når det gælder gør-det-selv. Vi brummer og småvrisser af vores stakkels hjælpere, men når vi to arbejder sammen sker der noget. For vi brummer og småvrisser på samme frekvens og forstår hinandens underlige tegn og gerninger. Så når vi tager stiksaven frem, fortrækker vores kære til andre græsgange og dukker først op når vi råber FÆRDIII.

I dag skal jeg så have købt en madras til den nye briks og en gang i næste århundrede får jeg vel også syet et betræk til den!

Navnepude - igen

Der er navne og så er der smukke navne, og for min del hører Camille til de sidste.

Hendes pude blev efter giverens ønske udstyret med de fine, små søde Babushkaer - tak Mette - og så havde jeg ellers frit slag.

Det endte med lidt stedmødre a la Kaffe, 2 stk blomstrede retrostoffer, en prik, en blomst fra en kaffedug og lidt lyserød lærred.

Jeg synes der er fuld fart på foråret i den pude, men den er også lavet i det mest fantastiske, solbeskinnede forårsvejr.

Tak til ergoterapien

I 70´erne havde ethvert plejehjem med respekt for sig selv en stoftryk-afdeling i ergoptera-pien. Der blev trykt forklæder, dækkeservietter og mund-ditto og ikke mindst duge.

Der var en stor variation i både mønstre og farver og selvfølgelig også i udførelsen. Jeg har i min beskedne - tø-hø - samling blandt andet resterne af en meget lyslilla dug m. tryk i en meget mørk lilla MED mundserviette forstås..... til 12 personer! Den dug vinder ikke prisen for subtil farvesammensætning.

Men jeg har nogle terapi-duge, som jeg elsker.

Som denne her med det syregrønne tryk, der dækker hele dugen og som bare smider lys og glade dage ind i ethvert syprojekt. Det er en gammel bomuldsdug, som er blevet pyntet op, og sørme om ikke osse der ligger et monogram i fransk syning i det ene hjørne. Juble-juble-juble.

Så mange tak til alle de ergoterapeuter, som har sørget for, at der er blevet trykt masser af skønne duge, som jeg nu kan bruge løs af, når altså lige jeg finder dem først :-)

Postmand Per

Vi modtager mange postfor-sendelser her hos os.

Alt fra vigtige fodbold-kort med den store helt - Dennis Bergkamp - over cd´er i specialudgivelser fra fjerne verdenshjørner til denne dejlige bunke inspiration, som kom i går.

Country Living er mit faste holdpunkt, rent magasinmæssigt. Mit abonnement er vel 6-7 år gammelt og jeg fornyer det hvert år.

Hvis man er i tvivl om hvilket magasin Isabellas er inspireret af, så bare kik i CL - altså den britiske udgave. I Isabellas barndom købte de faktisk nogle af CLs artikler og oversatte dem til dansk. Da følte jeg mig virkelig snydt!

Men i et anglofilt hjem som vores er det altså MODERmagasinet, som Adam Price ville sige. En skøn blanding af vidunderlige billeder, sære indfald - det er jo britisk - og tonsvis af inspiration og så er der dukket indretningsreportager fra Danmark i løbet af det sidste års tid. Det er lidt sjovt at se "vores" indretningsstil, omtalt som noget ganske andet og særligt !

De japanske bøger køber jeg via nettet, og det er aldrig til at vide, om man rammer plet. Den øverste er et HIT, det midterste en fuser og POCHEE er ok.

Billederne er dejlige, men jeg kan ikke lade være med at undre mig over den fraværende japanskhed i fx møbler og tilbehør. Man kunne blive fristet til at tro, at bøgerne bliver lavet til det nordiske/amerikanske marked. På den anden side, så burde de jo være skrevet på engelsk, hvis det var tilfældet, ikk?

Under alle omstændigheder, så vil formiddagsteen blive nydt i selskab med bunken, når altså lige der er vasket, syet og klippet og og og

Hist hvor vejen slår en bugt...

På Børnebazaren havde vi kun vores egne PC-tasker med, men de blev hevet frem den ene gang efter den anden, som eksempel på vores voksenting.

Det stråtækte stramaj-hus her pryder nu en af de nye PC-tasker, som kommer på hjemmesiden i løbet af de kommende dage. PC-taskerne fandt jeg på for et par år siden og lige nu er jeg i gang med at finde på nye tasker og nyt i det hele taget.

- og så skal vi være med på Kunsthåndværkermarked i Brandts Klædefabrik i Odense d. 30. maj.....

Musik må der til

Når jeg rumsterer på syrummet, er der sjældent stille, for jeg elsker at få kildet ørerne, samtidig med at jeg bruger hænderne.

Biblioteket er flittig leverandør af lydbøger - jeg kan på det varmeste anbefale Arnaldur Indridasons islandske krimier - og der er løbet nogle bøger af cd-afspilleren igennem årene.

P2 er min yndlings radiokanal, som både giver mig klassisk musik og kompetente programværter.

Men den allerstørste leverandør af musik, er min mand. Han elsker musik og ved ufattelige mængder om de særeste ting, indenfor det man lidt misvisende kalder rytmisk musik.

Han laver de fedeste specialindspillede cd-er til mig og alle er de sat sammen efter et af ham udvalgt tema. I skrivende stund har jeg 48 stk. af meget varierende karakter.

Nåh ja de første 42 er altså kassettebånd og alene af den grund, vil den sidste kassettebåndoptager på dansk grund være min !

Temaerne er meget varierede. "Nabobånd" er fx lavet, da vi havde nogle overordentlig irriterende naboer, mens "Danko er død og det er snart jul" er lavet natten efter den gamle forsanger i The Band, Rick Danko døde.

Sønner slægter ofte deres far på og Albert har for et par uger siden, lavet sin første cd til mig, som er hans bud på de bedste numre fra både hans og faderens yndlingsband, The Jam.

Musik skal der til - ellers mangler der noget - heldigt at vores hjem er nærmest tapetseret med 78´ere, singler, lp´er, kassettebånd og cd´er og dertilhørende afspilningsapparater!

Fragtmanden har været her

- og han havde en kasse 40x60 puder med. Dem har jeg været løbet tør for et stykke tid, så jeg røg direkte i pude-mode, da de var ankommet.

4 stk blev det til i den omgang og alle med forårsfarver og -motiver.

Lilla, lime, grøn og så lidt klokkestrenge drysset med rund hånd.

Den bageste pude har en klokkestreng tegnet af Gerda Bengtsson, som også stod bag mælkebøtterne i forrige indlæg.

I morgen køres mælkebøtterne i øvrigt ned til Pelse, og i slutningen af måneden vil de være en del af den nye vinduesudstilling nede i Nørre Alle.

Forårstegn

Som sidste år har vi skudt loppemar-kedssæso-nen ind ved i går at besøge vores 2 faste kirkebasarer.

De ligger altid i samme week-end og vi kører altid til dem begge, for de har masser af gode bøger - til manden - og broderier og porcelæn - til konen!

I går var der rigtig god høst, for det store vægstykke her, 83x120, med mælebøtterne kom med hjem.

11 forskellige mælkebøtter, med en detaljerigdom som gør mig så glad og fylder mig med beundring for navnkundige Gerda Bengtssons fantastiske evne til at skabe naturen om til nærmest naturligt broderi.

Hun er en af de brodeuser, som har skabt rygraden i Haandarbejdets Fremmes store broderi-katalog. Hendes ting er super-gennemarbejdede, enkle og samtidig nærmest naturalistiske og hendes billed- og broderisans så stor, at man bare må bøje sig i støvet.

Nu om dage laves de fleste broderimønstre selvfølgelig på en pc. Hendes mønster er lavet på baggrund af tegninger eller akvareller, som hun så har omsat via en langsommelig proces, hvor der er tegnet og reduceret og indskrænket og rettet i det uendelige.

Respekt!

Nå, foreløbig har broderiet være en tur oppe at hænge i stuen, og hvad dets videre skæbne bliver, er uvist...... saksen ligger ved dets fod, meeen man ved aldrig.

I små doser

Blørn Wiinblad var stor i 70´erne, meget stor. Bare tænk på alle de krus med månederne på, som vi sad og drak te af rundt omkring på teenageværelserne.

Hans stil er lidt voldsom, det er som om, jeg ikke rigtig kan få luft, når jeg betragter hans ting. Jeg drukner nærmest i detaljer og spidse næser :-)

Men her i byen må der have levet en Wiinblad-elsker, for igennem den sidste månedstid har jeg hentet ikke mindre end 4 duge fra hr. Wiinblads hånd ovre ved naboen.

Forårsdugen her er den dejligste. Grønt, gult, noget der minder om græske guder og masser af planter, det kan jeg lide. Den gammelrosa/brune udgave er jeg til gengæld meget lidt lun på !

Dugen tages i brug lige om lidt, når jeg skal i gang med en serie forårspuder i lime, grøn, lyserød og lilla.... og saksen er nyslebet!

Blomster og aflange prikker

På Børneba-zaren havde Malika og Rosa også en stand, og jeg var så glad for at kunne få fingre i noget af alt det dejlig stof, som hjemmesiden byder på.

Selvfølgelig måtte jeg have noget med hjem, blandt andet disse 4 stykker som alle er fra Heather Bailey hånd.

Faktisk røg der også nogle mønstre i posen og lidt Babushka-stof, lidt Rødhætte-bånd og lidt.....

Stoffet dukker helt sikkert op i forårets og sommerens poser, puder og tasker, når jeg i morgen går i gang ved klippebordet igen.

Hjemme igen

Vi er vel hjemme igen og havde en rigtig god week-end.

Der var godt med besøgende på vores lille stand og både Mette og Mette var forbi og sige hej. Det er altså rigtig dejligt at få sat kød og blod på nogle af alle de dejlige bloggere, som jeg har "mødt".

Vi havde sat os det mål, at vi skulle have alle omkostninger ved turen til København dækket, når vi kørte hjem igen søndag - og det fik vi. Inklusive den parkeringsbøde jeg fik fredag nat, for at holde for tæt på et hjørne!!!!!!

Kurven her er en uundværlig del af vores opstilling ligegyldig, hvor vi er. Den er altid fyldt med puder og også denne gang blev den endevendt godt og grundigt.

Nu venter jeg så med spænding på at se, om salgstallene ryger i vejret ovenpå vores milde uddeling af visitkort ;-)