Medarbejderpleje

Som chef i en ansvarlig og fremadstormende virksomhed - fnis - er jeg ganske klar over, at mine gode medarbejdere skal kæles for og vises omsorg og respekt. Derfor er der inkaldt til MUS-samtaler for hhv hjælpepige 1 og 2, samt marketingsassistenten her i hovedsædet fredag aften.

Vi skal afholde et lille planlægningmøde for vores deltagelse i diverse julemarkeder og selvfølgelig MUS-samtalerne, inden vi kaster os over den mere løsslupne del af arrangementet med dejlig mad og drikke.

Hov-hov, vil den listige læser tænke, hvor er hjælpedrengen blevet af? Skal han ikke kæles for og alt det der?

Jo, det skal han da, men marketingsassistenten, som også er hjælpedrengens mor, har via sit almindelige job totalt tjek på al slags lovstof omkring MUS-samtaler, og dybt inde i paragrafferne har hun fundet en lille notits, som friholder hjælpedrenge under 6 år for deltagelse i MUS-samtaler :-)

Mosteren har i stedet indkøbt årets fedeste julekalender til ham og den ankom for et par dage siden helt ovre fra England af. Det er Matthew Rice der er manden bag, og jeg ved, den vil falde i Antons smag, for den dreng har så meget humor. Mosteren selv gnækker med, når hun på halerne af flyene ser navnet på luftfartsselskabet, SantAir.

Det øvrige i kassen er så hjælpedrengens julegaver, som er hhv. en papirkurv og en stak nytårsknallerter alle udsmykket med motiver fra serien Men at work fra Emma Bridgewater. Papirkurven er et udtrykt ønske fra hjælpedrengens side, knallerterne er indkøbt på mosterens eget initiativ, men hun er ganske sikker på, at de vil vække jubel. Han er allerede den lykkelige ejer af en madkasse fra samme serie, og handy-dreng som han er, er han vild med alle rendegraverne mm.. Mostrens yndlings er den fine, grønne Landrover, som minder hende voldsomt om hendes vilde ungdom ;-)

Nåh ja, når mosteren nu skulle betale den horrible fragt, så fyldte hun lige kassen op med et par krus, en kalender, en sparebøsse og nogle voksen-knallerter. Hun er så tilfreds med købene og elsker i øvrigt Emma Bridgewaters ting OG britiske humor.

Fakta here we come

Kertelys kan være svære støve op, og jeg bruger en del i løbet af den dejlige, mørke tid for der er altid en stage eller 2 af Holmegaards i gang i en vindueskarm.

Bortset fra dem jeg finder hos naboen, skal jeg som regel i Salling, Magain eller lignende for at få fat i herlighederne, men lige nu er det Fakta, som har kertelys på lager. De fine lilla stammer derfra og de har dem også i sort og hvid og til 20,- kr for 10 stk. Forbrugeroplysningen hilser og siger, at det er halv pris i forhold til Magasin !!!

De turkise lys, der er snoede som enhjørningehorn, er selvfølgelig et genbrugsfund, og på pakningen står der så nydeligt, at de hedde Hjertelys. Gid jeg havde en stak af de enhjørninge-lys, for de er da noget af det festligste, jeg har set længe :-)

Nu i turkis

Min søde søster kender min svaghed for Holmegårds firkantede 60´er lysestager, så hun tøvede ikke et sekund da hun fandt denne trio i ..... en genbrugsbutik. :-)

Det var farven der gjorde udfaldet, for den havde hun ikke set før. De røgfarvede, lyseblå og helt klare har jeg masser af, og der er også et par stykker af den skrappe, noget sjældnere koboltblå i samlingen, men ikke turkise.

Nu er de installeret i vindueskarmen og udstyret med hvide lys af den gode slags i ren stearin og vil i den grad sprede lys og dejlighed, når mørket falder på.

De røde mærker på stagerne er Holmegaards gamle mærke, fra før de i 1965 blev slået sammen med Kastrup Glasværk og derefter i en periode hed Kastrup Holmegaard.

Når kameraet er ude...

... må man klare sig med andres gode billeder.

Stilheden i indlægsstrømmen skyldes hverken sygdom, dårligdom eller noget andet trælst, jeg har bare travlt og kameraet har hhv været i byen eller uden strøm!

Tjekke min mail gør jeg dog, og i går var der mail fra clothkids som laver dejligt børne - og lidt voksentøj. De har også en lille afdeling med sy-tilbehør og i den fik jeg øje på skråbånd i Liberty-stof!!!

Hvor er det en god ide, for almindeligt skråbånd passer dels ikke i farverne til Liberty-stofferne, dels er de alt for tunge til Tana Lawn-kvaliteteten.

Prisen er ikke afskrækkende, når man ved, hvad der kræves for at lave metervis af egne skråbånd, men selvfølgelig skal man huske portoen. Ikke for det, for jeg kunne snildt fylde en lille pakke med bånd-goodies mm fra clothkids, så portoen slet ikke ville være noget problem ;-)

Så er der sendt en bestilling afsted på knapper, bånd og andet godt. Billeder følger, når pakken lander på mit hungrende bord ;-)

Held i uheld

Et uventet og uvelkomment tandlægebesøg sørgede for, at jeg alligevel måtte ind til Århus i går, selv om dagen var sat af til syning.

Men når jeg nu VAR derinde, kunne jeg jo lige så godt få det bedste ud af det, så jeg lagde vejen forbi min Marimekko-pusher. Vi har kendt hinanden længe, og de ved godt, at jeg kan bruge de mindste og særeste rester, og i går var der virkelig bingo i deres restebunke.

De havde lige fyldt op med rester af en række Marimekko-jule-metervarer og et enkelt, men dejligt, stort stykke kanvas med blade i sort/hvid... altsammen til halv pris :-)

Planerne lige nu går på, at de røde stykker skal blive til julesokker eller en juledug og det sort/hvide bliver givetvis brugt i nogle af de tasker, der skal produceres inden sidste week-end i november - Trapholts Julemarked you know!

- og inden jeg vendte snuden hjem ad igen, skyndte jeg mig hen til butikken, som handler med Multi-smags-bønner og fyldte en pose :-)

Orange...

... i 7 udgaver.

Hanne sendte mig denne udfordring for en uges tid siden og her er mit svar:

1. Min elskede 70´er orange Kenwood røremaskine, købt hos naboen for 125, -kr. Den larmer, men den rører så englene synger.

2. Et endnu ikke monteret stolesæde med et fantastisk stykke 70´er stof på i ORANGE.

3. Genbrugslys af Korshærens de bedste, nys indkøbt ovre ved naboen.

4. 9. samling af Radiserne, udgivet i 1969. Min samling er næsten komplet, også i Søndags Radiserne og jeg læser dem jævnligt, gerne sammen med sønnen!

5. Rowans dejligste, letteste mohair/silke garn i farven Marmalade! Et sjal i det garn er en luksus, som gør selv den rædsomste dag lidt lysere.

6. Min tro følgesvend Flixotide uden hvem, jeg ikke kunne få vejret.

7. Anglofil, som jeg er måtte en orange Penguin-blyant med Charles Dickens/Great Expectations med for at fuldende billedet.

Jeg sender udfordringen videre til Mette, Hanne og Ulla som skal finde 7 brune ting.

Biller og fisk

Vi ilede ud i gårsdagens høje solskin for at få taget billeder af de seneste frembringelser.

Det er ikke let at finde broderede drengemotiver, så jeg sætter af og til mine brodeuser på sagen og billerne her er så drengede som noget kan være. Masser af farver, følehorn, ben og underlige gevækster, som nok kan tiltale en rask dreng.

Resten af stofferne stammer dels fra et par gamle herreskjorter, dels fra min retrobunke og så er der også lidt nyt, som stoffet med guldfisk i poser!

Fotosessionen foregik på Helgenæs, og der bor der jo som bekendt en hjælpedreng ved navn Anton. Han havde fået besked på, at han IKKE skulle være fotomodel i går, men det var altså meget svært at holde sig væk, alt for svært. Hvis man ser godt efter, kan man se at tæppet ligesom buler ud og at der stikker et par nissetribede sokker ud forneden. Det er hjælpedrengen som på ægte nisse-maner sneg sig med på billedet alligevel. Den dreng er ubetalelig :-)

- og rigtig velkommen til jer som kikker indenfor efter at have set os i BoligLiv :-)

Fra bedstefaderens lager

Der er visse fordele ved at dele statur med sin bedstefar, i hvert fald når man er Albert.

Først fik han bedstefaderens bryllupshabit, som han i den grad tog kegler med til mine forældres guldbryllup og i mandags var vi så i klædeskabet igen. Egentlig fordi moderen her kunne huske en vældig sejg sports-habit-jakke i lysebrun tweed og med "vævede" læderknapper.

Den var ikke mere, men det var en car-coat i grå tweed. God og gedigen, hel-foret, med raglanærmer, slids midt bag, og en længde til lige omkring knæet. Moderen var især begejstret for det fine vævede mærke med oplysningen om, at jakken var 65% handmade og de smukke, smukke knaphuller.

Der var noget mere tøven at spore på den unge mands ansigt, men så røg car-coaten på... og så var han solgt.

Da vi kom hjem med den, røg den helt til tops på sønnens hit-liste, da faderen kunne fremvise adskillige billeder af Paul Weller - fader og søns helt store helt - i ført en jakke i præcis samme stil.

Så nu mangler ynglingen bare en ægte 60´er scooter, et smalt sort slips og et par to-farvede Brogues, så ligner han en Mod fra Swinging London.

Nåh ja, han skal nok også liige klippes først :-)

Tjoola - hop - tjoola - hej - tjoola - hop san sa

I går bortførte jeg sønnen min for at tage på turne igennem efterårlandskabet.

Turen var berammet til at gå igennem det østjyske med besøg i en af vores absolutte yndlingsgenbrugsbutikker, for så at aflægge bedsteforældrene besøg inden turen gik hjemover igen.

Yndlingsbutikken har hvert år broderi-udsalg i efterårferien, og de sidste år har jeg trofast været forbi og gjort gode kup. Det gjorde jeg også i år, men Pippi her er topscoreren!

De små gule dimser på skuldrene af forklædekjolen afslører, at hun er en påklædningsdukke, og jeg tror faktisk, vi havde hende på børneværelset derhjemme. Hun udkom i forbindelse med tv-serien om Pippi, og hun er taget direkte fra illustrationerne i Pippi-bøgerne. Tøjet er intakt, og Pippi selv er forstærket, der hvor påklædningsdukker SKAL forstærkes, nemlig bag på halsen og anklerne.

Kan I huske trøjen ude til venstre med de blå og røde striber? Jeg kan se hende for mig ridende på hesten, med aben på skulderen og skrålende i vilden sky i netop den trøje.

Tak, Astrid Lindgren, tak.

Skjorter og lidt farve

Skjortebunken er under forvandling og første resultat, et baby-drenge-tæppe, ses her.

Skjorterne er denne gang blevet tilføjet lidt farveklatter, så der er noget at fæstne blikket på, når man ligger der og ligger.

Der er masser af skjortetern og -strib tilbage, så der kommer mere i samme stil :-)

Star-quality...

... ok der mangler måske lidt glød i billedet, men broderiet sidder stadig i glas og ramme, og igennem år og dag har der samlet sig et let tågeslør på glasset.

Men bortset fra det, så er her endnu et stramajbroderi fra tirsdags-rovet, nemlig et hjortebroderi i topklasse. Jeg kalder det Hjorte i måneskin for der er et helt særligt koldt, let lys over hele broderiet. Der er ikke så meget SKOV over det, som der ofte er over et hjortebroderi, og det er ganske forfriskende. Bladene rundt i kanten, som også er a-typiske, glæder jeg mig til at skulle bruge.

Nu står der summa summarum 36 stramajer og venter på at blive sluppet ud i det fri... godt det er efterårsferie!

Så kom vi så vidt...

... var min farmors faste vending, når noget var færdigt eller noget var blevet gjort.

Kopi-cardi er klippet op foran, med behørig syning over de klippede kanter, og jeg er glad og tilpas med striberne og halskanten... men forkanterne!

Bylder og pest og bakteriologisk undersøgelse, hvor de driller, for jeg vil ha´dem i samme 2x2 rib som ærme- krop- og halskanterne, men de trækker ind i top og bund og det ser do´sk ud!

Måske trevler jeg forkanterne op igen og strikket en rullekant, måske bli´r det en glatstrikningskant m. ombuk, eller måske gi´r jeg ribkanten en chance mere, for jeg har en ide om, at hvis jeg strikker de først hhv sidste 4 masker m. dobbelt garn, så trækker de ikke ind.

Åh, hvor er det træls, for jeg vil ha´den cardi på NU..... siger Hanne 3 år ;-)

Eviva Espana !

Mine damer, er han ikke fantastisk?

Jeg hører Olé-råbene gjalde fra tilskuerne, jeg hører trompeter i det fjerne, jeg ser fyldte sangria-glas, jeg hører Elisabeth Edberg synge "Eviva Espana" ind på Dansktoppen...

... jeg hører castagnetter klikke og hæle stampe, jeg ser Tjæreborg- og Spies-fly lande på solkysten. Jeg ser et 70´er hus med gildesal og hjemmebar og med toreadoren og flamenco-danseren på væggen, sådan bare for at huske den sidste charter-ferie til Torremolinos!

Men først og fremmest ser jeg pc-tasker med klapper i en hidtil uset farvepragt. Faktisk er farverne på især toreadoren utroligt flotte og trekanterne i den røde kappe er intet mindre end storslåede.

Begge broderier stammer fra det største stramaj-rov til dato. Jeg har ikke talt broderierne op, men jeg tror, der en ca 15 og de stammer alle fra samme hjem !

Se, så er der noget ved at være stramaj-haj :-)

Issey Miyake...

... opdagede jeg for ca. 20 år siden. Det skete samtidig med, at jeg opdagede Vogue Patterns, som laver de bedste - og dyreste - symønstre jeg har mødt.

Vogue Patterns er et amerikansk firma, som dels har deres egne mønstre, dels laver aftaler med fx Donna Karan, Michael Kors og Issey Miyake om at udgive nogle af deres mønstre. Har man hang til gennemarbejdede mønstre, med detaljer a la haute couture, så kan jeg kun anbefale at man får fingre i sådan et mønster. Modellerne er ikke nødvendigvis nemme at sy, men der er verdens bedste syvejledning til at hjælpe syersken på gled.

Mit første forsøg med et Vogue-mønster var en Donna Karan slå-om-bluse fra de tidlige 90´ere, hvor hun lavede modeller, som sad malet på kroppen, men samtidig havde masser af bevægelsesfrihed. Syvejledningen og ikke mindst mønsterdelene bragte mig på fortvivlelsens rand, men sys, det skulle den slå-om-bluse altså. Jeg hev telefonstikket ud, slog min syhjerne fra, sendte manden i byen og gik i gang. Læste stille og roligt syvejledningen igennem og gjorde nøjagtig som der stod... og det virkede.

Siden har jeg syet mange modeller efter Vogue-mønstre og er komme til den konklusion, at Vogues syvejledninger er fejlfri! Jeg skal ikke give mig til at tænke selv eller gøre noget andet end der står, men bare gøre som de siger. Ellers går det i kage.

I går opdagede jeg en bunke Vogue-mønstre på e-bay bla. frakken allerøverst, som jeg syede for små 17 år siden. Den er KÆMPESTOR og jeg boede nærmest i den, de første år jeg havde den. Klædeskabet har haft mere glæde af den end jeg på det seneste, men nu har jeg fundet den frem igen - og jeg er stadig vild med den.

Issey kan noget med former, draperinger og først og fremmest tilskæringen, som ingen andre kan. Han er vild, sær og meget japansk og der er altid store sytekniske oplevelser at hente, når man giver sig i kast med en af hans modeller.

Måske jeg skulle supplere min Issey-samling med lidt godt fra e-bay.... selv om jeg ikke ligefrem kan sige at jeg mangler, for der står 15-20 Issey-mønstre i mine Voguemapper og adskillige af dem er allerede syet op.

Poser...

... laves der mange af i disse dage og så bruges der altså mange broderier, kan jeg love jer.

For et stykke tid siden faldt jeg i en gebrugsbutik over en kurv med 12 husholdningstændstikæsker, alle smukt udsmykkede med små broderier, som hørte de 12 måneder til.

HAPS sagde det, og så lå de i min kurv, de var jo "lige" til at flå og bruge på poser... troede hun. For den glade montrice havde brugt en lim så stærk, at guderne må sig forbarme. Jeg hev og flåede i de stakkels uskyldige broderier, men måtte sande at der kun var eet at gøre: KLIP.

Desværre betød det, at motiver kom ubehageligt tæt på trevlekanten, så de måtte overlockes inden de blev smidt i en lingeri-pose for at komme en tur i vaskekaskinen.

Pyt, nu ligger de her og er fine og rene, og snemanden er jeg aldeles forelsket i. Om et øjeblik er den pose, han pryder færdig og kan blive fotograferet sammen med de andre 19, som ligger her i stakken.

I gavernes land

Det sker ofterer og oftere, at en venlig sjæl tænker på mig, når der bli´r ryddet op rundt omkring.

I lørdags i Nørresundby dukkede en bloglæser op, som havde mailet mig og spurgt, om jeg var interesseret, i nogle mellemlægsservietter hun havde broderet, men aldrig havde fået gjort færdig. Jeg var absolut interesseret og jubelen ville ingen ende tage, da hun gave mig disse 12 skønne, skønne broderede aurikler.

De bli`r til tehætter og puder og poser og tasker og og og TAK.

- og de bli´r ved, de givelystne kvinder, for tirsdag kom der en kuvert fra SisterBonde med stof fra gemmerne med de dejligste påskeæg i turkis, blå og lilla farver. Tak, Sister, det var så sødt af dig at tænke på mig.

Samme dag var jeg en tur i Hadsten for at hente en sæk gode sager, fra en som i forbindelse med en flytning havde været gemmerne igennem og mens hun sorterede ud, havde hun tænkt på mig.

- og Kirstens æbler som kom i sidste uge.

Jeg føler mig så rig og så tænkt på, at det halve kunne gøre det. I gør mig så glad alle sammen, når I tænker på mig og opmuntrer mig, så pyt med at hovedet værker ovenpå en tur til tandlægen :-)