søndag den 30. august 2009

For 25,- kr blandet



Det gav 11 herreskjorter til lageret, da naboen i går have "Fyld en pose for 25,- kr"- dag og at dømme efter udvalget, så må Harlevs herrer have brugt ferien på at rydde op i klædeskabet - eller er det måske deres fruer ?

Der er ikke 2 ens, men de er alligevel tydeligt i familie både farve- og stilmæssigt. Jeg tager hatten af for de mennesker, som designer stoffer til herreskjorter, for at kunne blive ved med at variere lyseblåt, hvidt, en smuule marineblåt, tynde striber og tynde tern det kræver da sin m/k.

I morgen er fri-mandag, så da vil jeg besætte sofaen med mine nyindkøbte og -vaskede skjorter, en skarp saks og en god film - og så er skjorterne klar til tæppe-brug!

12 kommentarer:

Lavendel sagde ...

Sejt og rigtig gode farver.

Kirsten sagde ...

Det var da en rigtig smart idé... hvad sætter du bagpå? ;-)

Margith sagde ...

Jeg har også været og i min 25 kroners pose var der også herreskjorter til samme brug. :-)

Hanne ... sagde ...

Det er en rigtig god måde at få brugt de gamle skjorter på, Lavendel. Jeg arver skjorter fra både minf ar og min svoger og det er et hit, når de så kan genkende deres elskede skjorter i et tæppe.

Typisk sætter jeg gamle dynebetræk bagpå, Kirsten.

Så må der dælme ha´ været mange skjorter at tage af i denne uge, Margith :-)

Kirsten sagde ...

Det var da en god idé med dynebetræk bagpå, så bliver de jo også brugt ;-)

Hanne ... sagde ...

Nemlig, Kirsten.

unikarina sagde ...

Jeg har arbejdet med herrekonfektion - og her lavede vi bl.a. skjorter. Og vi var også imponeret af hvor mange variationer der er af lyseblåt og hvidt i striber og tern. God fornøjelse med tæppeproduktionen :-)

Hanne ... sagde ...

Tak skal du have, unikarina, og vi må vel bare konstatere, at der er nogen, som kan det der med at variere :-)

Karin sagde ...

Ja, dig for eksempel :-) Du har simpelthen så mange fine ideer. Og den med herreskjorterne er rigtig fin.

Hanne ... sagde ...

Rødme, rødme - Karin, og mange tak :-)

Karen Klarbæk sagde ...

Jeg har fået en stak af tilsvarende fra et par gæve patchwork damer jeg kender. Det blev i sommer til et lille "2 cm lap" dukkesengs tæppe.
Havde jeg været patchwork dame selv, var det blevet til et stort tæppe.

Den ene af patchworkdamerne er min x- svigermor. Hun har samlet skjorter al den tid jeg har kendt hende. Jeg ELSKER ideen, at gamle ting kan blive til noget andet....få nyt liv.
Alligevel har jeg lavet en tilsvarende serie af nye striber og tern til næste katalog.
De kommer nok på hylderne indefor 1-1½ md....så kan stykkerne blive store nok til bagsider etc.

Hanne ... sagde ...

Sikke en sejg ex-svigermor,det må være en spændende stak at bladre i, Karen.
- jeg vil holde skarpt øje med de nye striber og tern, for dem kan jeg helt sikkert godt bruge i metervis af :-)