fredag den 21. august 2009

Glæden ved at være momsregistreret...



... er at man kan købe ind hos grossisterne!

At købe sytråd i kassevis, knapper i massevis og pladevat i ruller, det er dejligt. Jeg fryder mig over både udvalg, service og pris og ville ønske, det var alle syersker forundt.



2 gange årligt er der Textil-messe i Vejle, og det er en ren slikbutik, for der er altid masser af gode messetilbud. Her er metervare-høsten fra den seneste messe, og den indeholder både Kaffe Fassett-stoffer og bunker med patchwork-stoffer fra Free Spirit. De grønne stoffer øverst i bunken er et HIT, men det er grønt nu altid, hvis I spørger mig :-)

Der er allerede gjort et godt indhug i bunken, og det er altså lidt fedt at smide et Kaffe Fassett-for i en taske.

- og så har jeg jo min kære revisor, som tager sig af alt bøvlet ved at være momsregistreret :-)

9 kommentarer:

Margith sagde ...

Hej Hanne!
Revisoren er en meget skattet person :-)
Fine stoffer.

kludemutter sagde ...

Ja, det er en super messe.
Når varene kommer er det som juleaften ;)

Grøn er en skøn farve ;O

Yt.

HanneC sagde ...

DET er han, jeg vil ikke undvære ham for noget som helst, Margith.

Meget præcist, yt, det er som juleaften, er det, og grønt er skønt:-))

Ulla V. sagde ...

Det må være helt fantastisk at købe ind på den måde!
Og skønne sager i massevis har du købt... mine yndlingstern kan jeg se der næsten nederst i bunken.

Lenn Nielsen sagde ...

Ja, jeg er nu blevet vældig hooked på det sort/hvide under trådkasserne... Men det er vel et strygebrætsbetræk?

HanneC sagde ...

Det er det, Lenn, men det fås i metermål i Ikea til den latterlige pris af 13,- kr/m. Så off you go :-)

HanneC sagde ...

Det er så dejligt at købe ind i stoore mængder, Ulla V og ternene er skønne. jeg elsker Kaffe Fassetts farvesans og -mod :-)

et cetera sagde ...

Sådan en stabel har først og fremmest høj dekorationsværdi i sig selv - dernæst er der deleglæden ved din smittende kærlighed til farver og mønstre - og endelig er der jo så tanken om alle de dejlige ting du skaber med dem, Hanne :-)

HanneC sagde ...

Det dekorative går desværre hurtigt af den, etcetera, for når der sys,så rodes der.
Farver og mønstre tror jeg aldrig jeg bli´r træt af. Jeg kan næsten blive høj, når jeg finder fede farvesammensætninger.
- og tak for din tillid til mine evner :-)