lørdag den 14. juni 2008

Opstilling med Rose de Rescht


Endnu et billede taget af søsteren på store-sorteringsdag.
Rosen dufter umådelig meget af rose, er supersmuk i al sin pink-hed og nærmest uudryddelig. Den kan anbefales på det varmeste.
Porcelænet på stolen er en del af vinterens indkøb, som nu er sorteret, pakket ind, lagt i kasser og parat til sommersalget.
Jeg overraskes altid, når jeg går i gang med at danne mig et overblik over lageret, for der viser sig altid at være MERE, end jeg huskede, men heldigvis er det også som regel BEDRE, end jeg huskede.
Stolen er også et loppefund. Den er en del af et sæt på 6 stole og et bord, købt for 200,- kr i min yndlingsgenbrugsbutik. Til den pris, hvad skal man så køre i Ikea eller til Dyne-Larsen for, spø´r jeg bare?

2 kommentarer:

Mette sagde ...

Stoffet med små kirsebær (hvor er det fra..?) og koppen med guldkanten gad jeg godt eje. Faktisk også alt det andet, ganske som jeg plejer at kunne li' dine fristelser!

HanneC sagde ...

Mette, stoffet med de små kirsebær er flere år gammelt, købt på udsalg hos Panduro... måske endda så gammelt at Panduro den gang hed Fredensborg.