Når jeg sorterer mine tekstile fund efter de er blevet behørigt vasket, så kikker jeg nøje efter pletter, svage områder som ikke holder til mange ture i en moderne vaskemaskine og reparationer.
Reparationerne er kvindehistorie af høj karat og jeg er faktisk begyndt at samle lidt på dem. Nogle af dem er nærmest små kunstværker, andre noget mere rå og praktiske.
På dette broderi er der en stopning af de fine. Faktisk er den så fint lavet, at jeg overså den i første omgang og først fik øje på den, da broderiet kom frem af dvalen. Tænk at sidde med så fin en tråd og møjsommeligt stoppe et lille hul, for at juledugen igen kan komme på bordet.
Beklager fotografens skygge, men man skal krybe før man kan gå, også når det gælder fotografering.
4 kommentarer:
Hanne, din kærlighed til og glæde over tekstiler er smittende :-)
Tak skal du have. Gramsning af stof kan redde min dag, så du er ikke helt forkert på den :-)
Den lille stopning får mig til at huske, at jeg faktisk engang lærte at stoppe strømper af min bedstemor. Man puttede en el-pærer indeni strømpen og vævede nærmest den fineste stopning. Jeg mindes nu også at det kunne være ret så ubehageligt når sådan en stopning gnavede på en tå:)))
Jag har også lært at stoppe, djohanne, men har ikke brugt det særlig meget. Nu skal jeg til at prøve igen, for jeg har købt den flotteste smoking til Albert - genbrug s´fø´li´- men der er en lille bitte rift på det ene ærme.
Send en kommentar