onsdag den 27. maj 2009

En grøn, en blå, en rød



- øh Hanne, vil du lave 3 nederdele med meget strut til Nanna, Rebekka og mig. " Ja da, søde Katrine, hvornår skal I bruge dem?" På fredag til sidste skoledag !!!!!!

Min kære niece, som i en alder af 8 takkede mig " for alt det tøj du har lavet til mig i hele mit liv" er nu vendt tilbage til min ydmyge systue, efter en længere tur omkring Dolce Gabana mfl. Bestillingen på nederdelene blev presset ind, på betingelse af at hun var indkøbsassistent på lørdagens loppemarked på Helgenæs...

Nederdelene er færdige og udstyret med både strut og elastik med knaphuller, thi man kan jo få lyst til knapt så snærende en hvepsetalje i løbet af en laaang sidste skoledag.

Så på fredag vil man i Rønde og omegn kunne se 3 feer afholde sidste skoledag for fuld udtræk. Syersken har udbedt sig et billede !

6 kommentarer:

Ulla V. sagde ...

Godt din niece (og Anton) har dig som leveringsdygtig syerske. Hvor er du sød ved de børn.

Da min datter Anne-Sophie sidste år havde sidste skoledag inden gymnasiet, var hun også fe...Jeg syede og syede også strutskørte i lange baner! Så hun drog af med festav og langt lilla hår (og Emil MÅTTE lige prøve hele kostumet den næste dag) :0))

Kirsten sagde ...

Hvor herligt... dejligt du også kan bruges nu, selvom mange fede og dyre mærker sikkert er mere hipt i hverdagen... ;-))

Pollyanna sagde ...

Elsker bare de der teenageres tidsfornemmelse :-)
Har selv prøvet denne onsdag eftermiddag:
Teenager: Forresten jeg har inviteret klassen til forfest på fredag i anledning af min fødselsdag...
Mor(mig): Øhhh OK, skal I have noget at spise???
Teenager: Ja, ja, men bare lige lidt let......
Det fik de så...;-)

Hanne ... sagde ...

Den Emil-prøvning gad jeg godt se, Ulla og når man nu kan sy, så skulle man da være et skarn ikke at opfylde et niece-ønske :-)

Mærkerne bruges i hverdagen, men ikke i samme omfang som for et par år siden, Kirsten.

Ja man skal ikke regne med særlig lang respit, når vi taler om teenagere, Polyanna.

KirstenK sagde ...

Teenagere er bare herlige...også med hensyn til tidsfornemmelsen...

Hanne ... sagde ...

Aldeles, Kirsten!