fredag den 27. november 2009

1x2 m.



... er hvad vi har at gøre godt med på Trapholt, så det krævede en prøveopstilling, for det er jo unægtelig ikke meget plads.

Altså mærkede vi 1x2m af på stuegulvet og var besvimelsen nær!

Det var ganske klart, at vi måtte vælge, hvad vi ville have med, for der var ikke plads til hele sortimentet, men vi fandt frem til en model, som vi tror på:
1 bord, 1 stumtjener m. tasker, 2 kurve m. puder, 1 juletræ m. grise på og tehætter, notesbøger, tørklæder og svampe ad libitum på bordet.

- og lager i bilen!

Mens det er tørvejr, sådan da, laster jeg bilen, så den er klar til at trille sydpå meget tidligt i morgen. Åh, hvor jeg glæder mig, og jeg er SÅ spændt på at se, hvor mange bloggere der kikker forbi :-)

10 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hvor ville jeg dog gerne være der ! Jeg drømmer jo stadig om pc taskeEN !
Håber i får et dejligt julemarked :-)

KirstenK sagde ...

Håber på godt salg for jer, jeg kommer desværre ikke på de kanter i morgen...

Anonym sagde ...

og hvorfor bor jeg så lige på den forkerte side af broen??
Håber I får et super marked :-) det gad jeg godt besøge.

Kirsten sagde ...

Good grief! 1x2 m er bare ikke meget... Første (og eneste) gang jeg har forsøgt mig som stademutter havde jeg omtrent samme plads på Uldfestivalen i Saltum*, og dét fik mig totalt i sort.

Jeg. Gør. Det. Aldrig. Igen.

Men for filan hvor jeg håber du/I får en dejlig dag på Trapholt. De kan ikke andet end elske jer :-)

.........

*hvor du forøvrigt bare ville være et fantastisk, farvestrålende indslag, selvom der måske ikke er så meget "uld" over dine ting... :-)

Lavendel sagde ...

Rigtig god markedsdag!!!Håber du sælger rigtig meget!!

Pollyanna sagde ...

Rigtig god fornøjelse! Jeg havde skumle planer om en tur til Trapholt, men ved ikke rigtig om det bliver til noget - ærgerligt!

Margith sagde ...

Hej Hanne!
God tur til Trapholt, det bliver garanteret hyggeligt.
Med lager i bilen kan det ikke gå gelt galt.

Sister Bonde sagde ...

Held og lykke med de 2 m2 - det skal nok gå :D

Ligesom Losarinas mor, så drømmer/glæder jeg mig ogsp til pc-tasken ;-) Min pc har målene: 26 x 38 cm.

Hanne ... sagde ...

Tak, tak, tak for alle jeres søde hilsner.
1x2 m er IKKE meget plads, der var MANGE mennekser og det VAR hyggeligt bla. at møde de andre standholdere.

Unknown sagde ...

jeg var der i søndags og jeg var vildt begejstret for dine ting - faktisk var du ÅRSAGEN til at jeg kom. har selv samlet broderier og blonder til lignende ting, længe før jeg vidste at du fantes...jeg fandt dig helt tilfældigt på nettet da jeg søgte efter broderier.....og at det var trend...
du husker mig sæføli ikke, men det var mig der var/er begejstret for den røde fløjlsdreng og selv har broderet ham !!
lilian
haderslev