tirsdag den 21. april 2009

Ren mormor-stil



I går besøgte jeg et par af mine yndlings-genbrugsbutikker og jeg blev så helt og aldeles bekræftet i, hvorfor de er på min top-ti liste.

Den en havde fået ny adresse og er nu igen top-tunet og fyldt med gode sager. Der røg adskillige tallerkner og den fedeste, mørkeblå tekande fra Søholm ned i kurven.

Det andet sted havde ½ pris på alt-dag..... og selv om jeg kom hen på eftermiddagen, så var der guf at hente der.

For der stod et næsten intakt spisestel, Rørstrand Evy, med alle fade, sovskeåle, serveringsskåle,næsten alle tallerkner i flade, dybe og dessert og så denne fantastiske suppeterrin. Det minder lidt om Anne Sofie fra Alumina og har samme svage punkt: Guldkanten. Heldigvis er den intakt på næsten det hele....

Nu er det vasket, gået kritisk igennem og sat i kælderen. Når det så bli´juli, bliver det pakket forsigtigt ned og kommer med til Helgenæs, hvor jeg er sikker på, der er nogen der knus-forelsker sig i det.

4 kommentarer:

Margith sagde ...

Ej hvor det fint!

Hanne ... sagde ...

Jeps, jeg dansede også næsten hjem med det.

Mette sagde ...

Der er allerede nogen her, der har knus-forelsket sig.... Minder mig om de få ting, jeg har fra mormors gamle stel med guldkanter.

Hanne ... sagde ...

Det kan jeg godt forstå, Mette :0)