Vi har skiftet internet-udbyder og alle der har prøver det, ved at det kan være et mareridt. Vi sikrede os og betalte os til en top-tunet installation udført af en meget venlig og yderst kompetent Stofa-mand, så alt skulle være i den skønneste orden...
Vi havde bare lige glemt min trådløse printer...
Jeg skal spare jeg for en detaljeret gengivelse af handlingsforløbet og nøjes med at sige, at jeg var et hestemulehår fra et hysterisk sammenbrud, da jeg midt i tilvejebringelsen af mit årsregnskab opdagede, at printeren IKKE kunne printe ud. Nu er den aldeles u-trådløs og står derfor og FYLDER og larmer og alt muligt andet trælst på mit skrivebord.
Inden den kunne komme til det, måtte jeg rydde et af de absolut sidste u-opryddede områder på mit kontor, nemlig det bagerste højre hjørne på skrivebordet og se, hvad der blandt andet lå der:
Der er nogen der siger, at indholdet af en kvindes håndtaske afslører hende. Monstro indholdet af kontorets sidste fri-hjørne gør det samme ?
onsdag den 3. februar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Kender det, stakken ved siden af pcen som indeholder de mest utrolige ting.
Håber du har fået almindelig vejrtrækning igen :-)
Ja det tror jeg du har helt ret i,der kan være mange gode ting, der bare ikke kan smides ud, de kunne måske lige bruges......
Jamen det er jo det rene guld du havde liggende der, - jeg genkender forskellige klassikere: opskrifter bagpå bogmærker, et eventyrligt Nuserbillede og en gammel TT-flyer, men hvornår hulen havde du tænkt dig, at du skulle få tid til at afdampe de der frimærker? Og i øvrigt så tror jeg at området på dit skrivebord var det eneste sted, hvor julealfen fik forment adgang...
Flot klaret, at du ikke fik det hysteriske anfald... det HAVDE jeg fået ;-)
Vi ventilere atter normalt, Margith :-)
Det er da det, de måske kan, violykke og hvem er det alle de andre kommer og etferspørger dipper og dutter og dimser hos, som de selv forlængst har smidt ud? Ja jeg spø´r bare :-)
Så, så julealf, de frimærker ryger jo lige over til Korshæren og de bli´r SÅ glade for dem :-)
Hvis du spørger min mand, Kirsten, vil han sige, at jeg FIK et hysterisk anfald, men det gjorde jeg altså ikke. Ama´r !
Send en kommentar