Mit scannerblik var på vej rundt i en af de store, velassorterede genbrugsbutikker og standsede ved noget, som virkede bekendt, men som også lignede en reproduktion...og dog.
Konen sneg sig nærmere, mens hun kantede sig rundt om alskens møbler og stod til sidste foran intet mindre end en stramaj-udgave af nationalklenodiet De sammensvorne rider fra Finderup lade. Rammen må betegnes som den mest oppulente guldramme nord for Alperne, men den passer stilmæssigt perfekt til motivet.
Pelse har fortalt mig at mange broderede stramaj, for at få et billede på væggen. Et billede som skulle ligne de billeder, som det gode brogerskab havde på væggen og som defor ofte var direkte gengivelser af Solnedgang over Skagen, Rejsen til Amerika og altså Otto Baches berømte maleri fra 1882.
Nu har mine historie- og konspirationsteori-interesserede mænd så nedlagt forbud imod opklipning af dette danmarkshistoriske pragtværk, så pc-tasker med Erik Klippings mordere på bli´r det altså ikke til... foreløbig.
Utroligt, hvad man kan finde, når man har øjnene rigtigt indstillede. For 20 år siden ville jeg være gået fnysende forbi, mens jeg rystede på hovedet over den slags kitsch. Måske der skal stå lidt på alderskontoen, før man kan rumme den slags?
På lageret ligge i øvrigt også en kæmpestor, ufærdig udgave af Slaget på Køge Bugt :-)
7 kommentarer:
Ja, jeg ville også være gået forbi sådan noget strapudemaj i mine yngre dage, så du har sikkert ret:-)Det har noget med alderen at gøre...
I øvrigt flot historisk broderi....:-)_
Hvor er det flot! Og jeg føler med dig i dit dilemma. Det kunne være blevet en flot taske.
Ærgerligt, at man ikke både kan blæse og have mel i munden...
Ja, hvem skulle nu have troet det, mordet i Finderup Lade på stramaj, det er GULD.
Også vil vi jo slet ikke tænke på hvilke goodies vi er gået forbi for ca. 25 år siden, da vores karriere i genbrugsbutikkerne begyndte. Skulle du en dag helt tilfældigt løbe over Napoleons kroning eller en god Delacroix, så kender jeg en aftager til en PC-taske :-)
Ikke dårligt :-)
Det vidste jeg faktisk slet ikke..
Min farmor lavede selv et over københavn.. undrede mit tit over hvorfor hun dog gjorde det! men passer meget fint med at hun er fra den tid hvor man gjorde det!
Der er da ikke noget som en "god krig" i stamaj;)
Er det ikke sært, som vore vaner ændres med alderen, Irene ?
Lad os nu se.... Anne Mette ;-)
Napoleons kroning... selvfølgelig.Vi må omgående sende besked med diverse Frankrings-farere, for der MÅ da findes et stramajbroderi med det motiv, Lis :-)
Nej vel, Margith.
Jeg blev også overrasket første gang jeg hørte at det var sådan det hang sammen på stramajfronten, men det giver faktisk god mening oklyous.
Det er det bedste, Hanne
Send en kommentar