fredag den 27. marts 2009

En udfordring


Datteren så et billede, viste det til sin Far og sagde: Kan du lave sådan nogen ?

I mandags kom svaret så: JA, det kan han.

Fine knager eller skuffe-håndtag drejet i det smukkeste egetræ fra min fars lagerstak - og den er både stor og gammel.

De er nærmest fløjls-bløde at røre ved og fantastisk smukke i al deres enkelhed og slægtsskabet med vinterens paddehatte er ganske klar.

Nu er jagten så gået ind på de særlige skruer, som vi satte hjortene op med. De har gevind i begge ender, så de både skrues ind i væggen og i knoppen. Smart og usynlig ophængning og vi skal nok finde dem. Bare vent.

6 kommentarer:

Jeannette sagde ...

Hvor er det smukt håndværk ;-)

Mette sagde ...

Jeg er rasende misundelig - altså på den gode måde. Det er mig muligt at mærke, hvor rare de må være at røre ved. Stor ros til håndværkeren!

lis sagde ...

Kan de mon ikke også laves i noget 'skod'-træ og så blive malet i festlige farver? Og måske også i en lidt større udgave, - der er ihvertfald stort potentiale i disse flotte 'knopper'

HanneC sagde ...

Det synes jeg også, Jeannette.

Jeg skal sende rosen videre, Mette.

Faktisk havde han een knop med i "skod-træ", så det er slet ikke umuligt, at de også dukker op i frejdige farver, Lis.

KirstenK sagde ...

Dejligt håndværk...min svigerfar drejede også, vi har heldigvis masser af drejede skåle og andet håndværk til minde om ham...Ved lige præcis hvordan det føles, at røre ved de "paddehatte"

HanneC sagde ...

Det er så dejligt med ting med historie - og bløde paddehatte kan man ikke få for mange af, vel Kirsten ?