Så har jeg min egen lille trofæ-væg. Ikke noget med kronhjortegevirer i overstørrelse eller afrikanske springbukke hjembragt fra en tur på savannen. Nope.
Men 2 metal-hjorte i syregrøn og shocking pink som er julegaver anno 2007 og hold da op, hvor jeg synes de klæder mine limegrønne vægge - det falske lys får væggen til at se fise-gul ud, men den er rivende Tricia Guild limegrøn irl.
Min far har nemlig været forbi med boremaskine, stiksav og andet godt og sørgede blandt andet for, at hjortene nu hænger under den røde hylde - som han også er mester for.
Det helt store projekt var at få lavet en briks i mit kontor, så nogle af mine bunker, nu kan komme i kasser og ind UNDER briksen.
Hverken min far eller jeg er nemme at arbejde sammen med, når det gælder gør-det-selv. Vi brummer og småvrisser af vores stakkels hjælpere, men når vi to arbejder sammen sker der noget. For vi brummer og småvrisser på samme frekvens og forstår hinandens underlige tegn og gerninger. Så når vi tager stiksaven frem, fortrækker vores kære til andre græsgange og dukker først op når vi råber FÆRDIII.
I dag skal jeg så have købt en madras til den nye briks og en gang i næste århundrede får jeg vel også syet et betræk til den!
11 kommentarer:
Skønne trofæer, Hanne.
Hanne, hvor er det en fantastisk ide ;-)
Sjove "jagt-trofæer" - og en skøn ide...
Tak, de damer, jeg er faktisk og så vældig fornøjet over min trofæ-væg.
Lime-grøn, shocking pink OG en rød hylde. Det er jo ren terapi for øjet. Glæder mig til at opleve det... IRL...!
Har forresten næsten modtaget første sending af broderier - af de helt splinter ni slags.
Næsten, fordi de står hos den tilbageværende bedste, som jeg lige skal forbi først... ;-)
Jeg glæder mig, Lenn.
Fine trofæer. Det lyder som om du hygger dig med det fædrende ophav.
Hvor pudsigt at læse din beskrivelse af dit arbejdsfællesskab med din far. Det er fuldstændig identisk med den måde min far og jeg samarbejder på:)
Hvor er din nye væg bare super sej mit alles:)
Det gør jeg, Margith.
Danke viel mals, Hanne. Min karriere som handy-woman startede med at jeg som 5-årig gik ned til min farfar i hans værksted... og til min farmors store undren, fik lov til at blive der OG bruge hans værktøj!
Jeg tror egl. bare, at jeg er glad for at jeg sad så langt væk som UK, da bemeldte seance fandt sted. Ellers ser det da tæskegodt ud med de små hjorte på den limefarvede væg, - det er simpelthen bare lige dig.
Du har helt ret, godt du sad i UK ;-)
Send en kommentar