søndag den 27. september 2009

I´m walking on sunshine...



... for det var en pragtfuld dag i går.

Masser af glade kunder, dejlige kage - tak Dorete - , vidunderlig stemning, kort sagt en SKØN dag, som vi uden tvivl gentager.

Vi var spændte, meget spændte på, hvor mange der ville finde frem til vores Eftersommersalg. Dels var det første gang vi var nordenfjords, dels havde vi "kun" gjort opmærksom på vores arrangement på bloggen og via et nyhedsbrev fra vores hjemmeisde. Var det nu nok pr., kom der overhovedet nogen, lå vi for langt væk helt derovre i Nørresundby osv osv.

Alle vores overvejelser blev gjort til skamme, for der kom masser af dejlige mennesker af den rigtig dejlige slags som er glade, interesserede og spørgelystne. Helt utroligt var det at opleve, hvor mange der kendte hinanden på kryds og tværs og som blev glædelig overrasket ved at møde hinanden en helt tilfældig lørdag i september.

Hvis der er nogen som helst tilbage i verden, som ikke tror på værdien af at blogge, så kan de bare komme an, så skal jeg nok komme med et par facts eller 7. Jeg spurgte flere af de besøgende, hvordan de havde fundet frem til os, og de altdominerende svar var : Jeg læser din blog/Jeg har læst om det på xxxs blog. Så tak blog-land, af hjertet tak :-))

Både tasker og puder røg over disken i et herligt tempo, faktisk så hurtigt at vi har måttet revidere vores hjemmestrikkede tommelfingerregel for, hvor meget vi kan sælge for på en eftermiddag!

Tak til alle jer, som lagde vejen forbi, I har været med til at skabe en ny tradition, for da vi sad og sundede os med en lille Oporto og resterne af æblekagen, tog vi en rask beslutning:
Sidste week-end i september holder Tulipaner og tomater Eftersommersalg i Nørresundby!
- og vi HAR booket fælleshuset til 2010 :-)

Hvis du vil se flere billeder fra lørdagens Eftersommersalg, så kik her eller her.

13 kommentarer:

britt sagde ...

Åh, hvor lyder det godt at det var en succes. Det er velfortjent, Hanne! Dine ting er SÅ skønne!
KH,
Britt

Liselotte sagde ...

Jeg er klar næste år også, Hanne - og jeg ELSKER mine nyerhvervelser :-)

Kirsten sagde ...

Yeih! Så får jeg altså chancen næste år? Dét gør mig glad - og så skal jeg sørge for ikke at anskaffe mig hund igen inden ;-)

Tillykke med succesen! :-)

Lisbeth sagde ...

Var så træt af at jeg ikke kom forbi. Kunne ikke få det tl at passe med resten af dagens planer. Jeg har bare forelsket mig dine PC-tasker, og ville gerne have set med fingrene :-) Jeg er så lige pt. ved at overbevise min mand om at en PC-taske ikke er en brugsgenstand men en accessorie, og derfor gerne må være andet end kedelig sort..:-)

Karin sagde ...

Jaaaa :-) Det lyder bare helt fantastisk. Jeg skriver fluks datoen i kalenderen og så må alt andet vige.

Dejligt at I også havde en dejlig og udbytterig dag igår.

et cetera sagde ...

Hanne, tak for den dejligste eftermiddag (også til dine søde medhjælpere)! Jeg kan simpelthen ikke hænge min nye taske væk - jeg er SÅ forelsket. Pala SKAL jo heldigvis stå fremme :-) - og så er jeg rigtigt, rigtigt tilfreds med at se at succes'en gentages.

Hanne ... sagde ...

Tak Britt, tak :-)

Det er så godt, så godt Liselotte, vi melder datoen ud i rigelig tid, ;-)

Det er nemlig lige hvad du gør, Kirsten. Vi satser på at du er hvalpefri næste år ;-)

Jamen Lisbeth, selvfølgelig skal en pc-taske da ikke være sort. du har helt fat i det rigtige, dener da en accesorie !

Godt Karin, så vil jeg glæde mig allerede nu til vi ses til september ´10:-)

I lige måde etcetera, den taske passer da også perfekt til dig og Palaen... hjælpepigerne og chefen var brugte lørdag aften, men vi er helt klar til en gentagelse næste år i september.

Karen Klarbæk sagde ...

Lyder da dejligt det var en succes.
Skønt med gode tip, som nu den der CLOVER opsprætter....jeg elsker godt grej og skal da bare have investeret i noget mere fra dem.

God uge til dig
KAren

Hanne ... sagde ...

Tak Karen og Clover har altså bare ting der dur :-)

Margith sagde ...

Hej Hanne!
Det lyder hyggeligt, måske jeg også kan komme forbi næste år.

Hanne ... sagde ...

Du skal være voldsomt velkommen Margith :-)

Anonym sagde ...

Åh jeg er glad for at du kommer igen næste år, for jeg var desværre forhindret i et besøg hos dig :) Men måske jeg finder frem til dig andetsteds inden :)

Hanne ... sagde ...

Du skal være velkommen Mette, både næset år i Nørresundby og inden da :-)