Størstedelen af vores græsplænen er nu optaget af Tulipaner og tomater-teltet. Ved min altid hjælpsomme svogers og en ligeså hjæpsom nabos hjælp, blev det rejst i går. Svoger kan stille det telt op i søvne og hans teknik er uforlignelig... det er noget med rækkefølgen af samlingen af stænger... tror jeg nok!
Mens der blev stillet telt op, ordnet have, købt ind og meget andet havde junior opvaskemaskine-tjansen, for samlingen af engelsk country-fajance skal på bordet i morgen.
Der er meget, og de kasser det lå pakket ned i, var blandt dem der virkelig tog vand ind, da taget på annekset gav efter tidligere på året. SÅ hele moletjavsen skulle vaskes op, før festen kunne begynde.
Nu står det så og funkler og jeg glæder mig til at se det i brug. Hvor mange forskellige stel der er, ved jeg simpelthen ikke, men det skønne er, at man kan kombinere en rød kop med en blå underkop og en grøn desserttallerken OG at det ser skønt ud.
Sidst, men ikke mindst har jeg været i kassen med de tynde, russiske tekopper, for nogle af gæsterne er passionerede tedrikkere og de skal hverken spises af med pose-te eller centimeter-tykke-tonstunge tekrus.
Vi er så klar, som vi kan være og venter nu bare på, at regnen bli´r færdig her. Bordene skal dækkes og et par kager skal bages i morgen tidlig, og til faste og vedholdende læsere kan jeg afsløre, at Campari-kagen trods megen usikkerhed kommer på bordet :-)
13 kommentarer:
Jegvil ønske jer en god fest og held og lykke med camparikagen...
Sikke mange flotte kopper du har ;-) og ja, vi the-drikker bliver desværre nogen gange "spist" af med pose-snor-the, det bedste indkøbsstedet havde at byde på. Så det er så skønt at læse, at du tænker over, at the godt kan være andet, og det også kan serveres i smukke kopper...
Håber du får en fantastisk og solrig dag i morgen...
Åh Hanne, det fineste forberedelser er gjort. Nu mangler kun morgendagen. Jeg håber for dig, at den bliver fyldt med gode, glade og varme minder. Jeg ønsker dig en uforglemmelig dag - på forhånd tillykke, dit dejlige menneske :-)
Jeg håber at regnen vil stoppe i morgen - bare for din skyld.
Og hvor kommer det til at se godt ud med alt det skønne engelske service.
Så er der blot tilbage at ønske dig den allerbedste fødselsdag omgivet af dem du holder af. :))
Må I få en dejlig dag med solskin i hjerterne og fra himlen :-)
Du er i sandhed en samler, Hanne.
Rigtig rigtig rigtig god fest.
Kh. Malene
Tillykke med dagen frue.
Håber du får den mest fabelagtige fantastiske dag og at det blæser fra den rigtige retning ;)
Hej Hanne!
Ønsker dig solskin og en fantastisk fødselsdag.
Knus.
Hjertelig tillykke, kære Hanne - jeg tror på at I har den skønneste dag dernede i Harlev ... vejret er måske ikke det allerbedste, men forberedelserne har ihvertfald banet vejen og DU har i hvert fald fortjent den dejligste dag i kvindes minde! :-)
Godmorgen Hanne
Hjertelig tillykke med din 50 års fødselsdag.
Det kan da kun blive en dejlig dag med så smukt et bord du skal dække. Og solen skinner jo med en helt blå himmel. Så er livet værd at leve
www.frunielsen.com
Tak til jer allesammen fordi I sendte mig en fødselsdagshilsen.
Regnen holdt sig på behørig afstand, maden var DEJLIG, kagerne uovertrufne og hunde, børn og babyer hyggede sig mindst lige så godt,som alle andre.
Lad mig sige det ganske klart og tydeligt: Det er skønt at være 50!
Hej Hanne
Nu har jeg ladet mig optette og prøver så igen at sige tak for festen i går. Dejlig mad, hyggeligt selskab, og ikke mindst hyggelig "stand up" underholdning. Det var bare kanon!
Håber I er kommet godt over det.
Billeder har du fået, og kan du bruge nogle af dem f.eks. her, så er du velkommen
Selv tak Ole, jeg tror nogle af dine billeder bli´r vist her på kanalen - tak for dem :-)
Send en kommentar